Den udskældte tidligere storaktionær i Københavns Andelskasse, finansmanden Jesper Bak, er i disse uger hovedpersonen i to retssager ved Københavns Byret.

Slagsmålene foregår kun et stenkast fra det tidligere hovedkontor for det lille pengeinstitut, der i august 2019 fik trukket stikket af Finanstilsynet efter en årrække med påbud og gentagne hvidvaskproblemer.

Finanstilsynet stemplede dengang banken som forventeligt nødlidende og henviste blandt andet til, at der var risiko for, at bankens ejere ville lade egne interesser gå forud for bankens.

Og det er netop det, der er sket, i hvert fald hvis man skal tro statens skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, der har stævnet Jesper Bak og ni tidligere nøglepersoner i og omkring ledelsen af Københavns Andelskasse, der alle afviser at have handlet angribeligt.

I alt afkræves Jesper Bak 13 mio. kr. inklusiv renter i sagerne, mens de øvrige stævnede, tidligere ledelsesmedlemmer afkræves henholdsvis 5,7 mio. kr., 4,7 mio. kr. og 1,8 mio. kr. alt sammen som solidarisk hæftende med Jesper Bak.

â‹De to sager handler om, hvorvidt Jesper Bak har haft for mange kasketter og siddet med på begge sider af bordet, når Københavns Andelskasse eksempelvis har købt et selskab, som Jesper Bak selv har stået bag eller givet en problemkunde med tråde til Jesper Bak ekstra kredit.

Og om hvorvidt de skiftende ledelsesmedlemmer har ladet sig påvirke til ikke at være tilstrækkeligt kritiske, når de skulle forholde sig til, om handlerne og lånene var i andelskassens interesse.

Den ene sag handler om, hvorvidt Københavns Andelskasse i 2015 betalte for meget for selskabet OTC-listen ApS, som banken købte for 5,7 mio. kr. af Jesper Baks selskab Dansk OTC.

Købet skete, mens Jesper Bak var største aktionær i Københavns Andelskasse, og hans hustru var direktør i pengeinstituttet.

Ifølge Finansiel Stabilitets advokat på den sag, Peter Schradieck, fra Plesner var OTC-listen værdiløst på tidspunktet, hvor Københavns Andelskasse, kaldet Andelskassen, købte selskabet. Blandt andet fordi selskabet slet ikke havde tilladelse til at drive værdipapirhandel.

“OTC-listen ApS var reelt værdiløs for Andelskassen ved erhvervelsen, ikke mindst fordi den virksomhed, som Andelskassen købte, ikke lovligt kunne drive værdipapirhandel. Dette vidste både sælger (…) og køber (…),” skriver Peter Schradieck i sit påstandsdokument i sagen, som Børsen har fået aktindsigt i.

Ifølge ham står det klart: “at Jesper Baks økonomiske interesser i vidt omfang har styret den for denne sag centrale tabsgivende disposition, herunder i særdeleshed ved, at Jesper Bak har været den ultimative ejer af sælgeren af OTC-listen ApS, Dansk OTC A/S,” som han formulerer det.

Jesper Bak har på den anden side afvist, at OTC-listen var værdiløs og samtidig påpeget, at han ikke var med, da bestyrelsen besluttede at købe selskabet, selvom det var ham, der præsenterede salgscasen for bestyrelsen.

Jesper Baks advokat, Jacob Thomsen fra DLA Piper, har i sagen gjort gældende, at Finansiel Stabilitet har forsøgt “at tegne et (ukorrekt) billede af, at Jesper Baks økonomiske interesser har været styrende for bestyrelsens dispositioner,” skriver han i sit påstandsdokument til retten.

“Generelt skal det understreges, at Jesper Bak ikke havde en position i Andelskassen, hverken som ejer eller ledelsesmedlem, der gjorde, at han kunne styre beslutningstagningen i Andelskassen efter sine egne økonomiske interesser,” påpeger han endvidere.

Flere af de tidligere bestyrelsesmedlemmer, der sammen med Jesper Bak er afkrævet 5,7 mio. kr. plus renter i sagen, påpeger simpelt fortalt, at beslutningen om at købe OTC-listen var tilstrækkeligt fagligt funderet og til andelskassens bedste. Men også blandt de tidligere ledelsesmedlemmer er det uenighed om forløbet og om, hvorvidt købet reelt blev besluttet på det omtalte bestyrelsesmøde. Et af spørgsmålene, der skal afklare i retten, er, om sagen er forældet.

Der falder dom i erstatningssagen om pengeinstituttets køb af OTC-listen ApS senere på måneden.

Sideløbende hermed kører en anden sag, som Finansiel Stabilitet også har anlagt mod Jesper Bak, der her afkræves 4,7 mio. kr. plus renter, ligesom tre tidligere ledelsesmedlemmer forsøges gjort solidarisk hæftende. To af dem for hele beløbet, mens en tidligere direktør i andelskassen kun forsøges gjort medansvarlig for et tab på 1,8 mio. kr. Fakta

Den sag handler om Københavns Andelskasses långivning til problemkunden Mads Verner Jørgensen, der ikke selv er stævnet i sagen, som har afgivet forklaring i retten.

Mads Verner Jørgensen er i offentligheden kendt som storaktionær i det problemramte børsnoterede selskab Conferize, hvor Jesper Bak for nylig forsøgte at få udskiftet hele bestyrelsen. Mads Verner Jørgensen har desuden siddet i bestyrelsen i Jesper Bak-firma Dansk OTC.

Sammen med Jesper Bak stod Mads Verner Jørgensen i 2017 tillige bag selskabet Citilio, der sammen med tidligere aktionærer i Lars Nørholts LED-selskab, Hesalight, forgæves forsøgte at købe resterne af LED-selskabet ud af konkursboet.

â‹Københavns Andelskasses og Jesper Baks relation til Mads Verner Jørgensen begyndte i august 2015, hvor Mads Verner Jørgensen forsøgte at låne penge i Københavns Andelskasse til købet af en hesteejendom, men fik et nej. Blandt andet fordi han var midt i en gældssanering efter en konkurs, hvor der var anmeldt krav på over 30 mio. kr. med Sydbank som største kreditor.

Det var det tidligere medlem af den nu hedengangne såkaldte Milliardærklub, Mark Szigethy, der præsenterede Mads Verner Jørgensen for Jesper Bak, og Mark Szigethy havde i forvejen en tæt relation til en af andelskassens store kunder, den nu afdøde rigmand Poul Spangsberg, der skabte sin formue på Karen Volf-småkager, og hvis søn Michael Spangsberg står bag flødebolle-eventyret under Spangsberg-navnet.

Efter at være blevet afvist i banken, stillede Poul Spangsberg og Mark Szigethy ifølge Mads Verner Jørgensen ham i udsigt, at Poul Spangsberg ville komme med 10 mio. kr. i kapital til Mads Verner Jørgensens hesteudstyr-selskab Equitec.

Samtidig købte Poul Spangsberg 40 pct. af Mads Verner Jørgensens hesteudstyrs-selskab Equitec, og Jesper Baks to selskaber, Dansk OTC og Dansk OTC Invest, købte 15 pct. Men de 10 mio. kr. kom aldrig.

I stedet tog Mads Verner Jørgensen igen fat i Københavns Andelskasse tre måneder efter at være blevet afvist og pointerede, at nu var Jesper Bak blevet medaktionær i hesteudstyrs-selskabet. På det tidspunkt var Jesper Bak ikke blot storaktionær i andelskassen, men også bestyrelsesmedlem i pengeinstituttet, og dagen efter blev han bestyrelsesformand.

Og så lykkedes det Mads Verner Jørgensens hesteudstyrs-selskab, Equitec, at låne 2 mio. kr. til driften, men en del af de penge blev straks overført til Jesper Bak til afvikling af et lån og blev ifølge Finansiel Stabilitet dermed ikke brugt til det, der var forudsætningen, da lånet blev bevilget.

Da parterne tørnede sammen i Københavns Byret tidligere på ugen, ville advokaten for Finansiel Stabilitet gerne vide, om det var en fordel for Mads Verner Jørgensen, at han havde fået Jesper Bak med i ejerkredsen af Equitec.

Det svarede Mads Verner Jørgensen ikke direkte på, men konstaterede bare, at det da var en fordel, at han havde fået flere aktionærer herunder Poul Spangsberg med i ejerkredsen.

Senere lykkedes det i juni 2016 Mads Verner Jørgensen at låne yderligere 3,2 mio. kr. i Københavns Andelskasse – dels til at betale lånet til Poul Spangsberg ud og dels til at istandsætte hesteejendommen.

Når lånene blev godkendt, skyldtes det, at der blev stillet fuld sikkerhed for dem. Af lånedokumenterne fremgår det, at Poul Spangsberg stillede sikkerhed i to ejerpantebreve på i alt 6 mio. kr. i en stor ejendom. Ligesom han lod pengeinstituttet tage pant i et aktiedepot, han havde med en belåningsværdi på 10 mio. kr.

Desuden stod Jesper Baks selskaber Dansk OTC og Dansk OTC Invest oprindeligt på lånedokumenterne som kautionister, men de selskaber blev siden slettet af de endelige lånedokumenter.

Det var Jesper Bak selv, der på et møde i Københavns Andelskasse, hvor han var bestyrelsesformand, 29. december 2015 stregede selskaberne ud som kautionister, da han ikke mente, det havde været meningen, at hans to selskaber skulle kautionere for lånene.

I retten har Jesper Bak forklaret, at det aldrig havde været meningen, at hans selskaber skulle kautionere for lånene, og at det vidste Poul Spangsberg godt, da han var med på underskriftsmødet 29. december 2015 – hvor Jesper Bak stregede selskaberne af kautionslisten.

“Det var åbenlyst en fejl, og det havde aldrig været meningen, at andre end ham (Poul Spangsberg,) skulle kautionere,” lød det, da Jesper Bak i Københavns Byret afgav forklaring om de forsvundne kautioner tidligere på ugen.

Samme melding lød fra Mads Verner Jørgensen, da han afgav forklaring i retten.

Ifølge ham “har det ikke været omtalt på noget tidspunkt”, at de øvrige aktionærer, altså udover Poul Spangsberg, skulle stille sikkerhed for lånene.

Ifølge Finansiel Stabilitet var det dog en betingelse for lånene, at sikkerhederne var på plads, og Finansiel Stabilitet mener, Jesper Bak har handlet ansvarspådragende ved at udstrege sine egne selskaber som kautionister.

Efter at Jesper Baks to selskaber blev fjernet som kautionister, ville heller ikke Poul Spangsbergs selskab Poma Invest anerkende kautionsforpligtelserne, da man mente, at betingelserne for kautionen var blevet brudt. På det tidspunkt var Poul Spangsberg afgået ved døden og Poma Invest var drevet af hans søn Michael Spangsberg, der sad i ledelsen af selskabet indtil 2020 og var medejer frem til 2021.

Det slagsmål endte i 2017 med et forlig mellem Københavns Andelskasse og Poma Invest, hvorefter selskabet slap ud af alle kautionsforpligtelserne mod betaling af 1 mio. kr.

Den manøvre mener Finansiel Stabilitet dog også var angribelig fra Københavns Andelskasses side, da den efterlod pengeinstituttet med markant dårligere sikkerhed for lånene til Mads Verner Jørgensen.

Andelskassens eksponering på Mads Verner Jørgensen steg desuden yderligere, blandt andet fordi Jesper Bak personligt skrev til bankens driftsdirektør og bad ham om at genåbne Mads Verner Jørgensens dankort, der var blevet spærret. Det skete med beskeden om, at “han har lovet mig, at overtrækket inddækkes senere (jeg er ved at overføre)”.

Eksponeringen steg desuden, fordi andelskassen bevilgede Mads Verner Jørgensen en yderligere kredit på 200.000 kr., selvom han var i overtræk med en lille million på sine private konti, og eksponeringen mod ham i alt var på -7,3 mio. kr.

Det skete i februar 2017, selvom Mads Verner Jørgensen ifølge bankens bevillingsansøgning til bestyrelsen var kategoriseret som en “risikokunde” med den dårligst mulige bonitet. Talcitat

Og selvom den ansatte i banken i indstillingen noterede, at det talte imod bevillingen, at “kunden er i overtræk med alle faciliteter. Kunden er registreret i RKI i januar 2017. Kunden har til dato ikke overholdt indgåede aftaler”.

â‹I retten forklarede Mads Verner Jørgensen, at han havde bedt Jesper Bak om at hjælpe med at få åbnet for sit dankort, fordi driftsdirektøren i banken ifølge Mads Verne Jørgensen “havde en hobby med at lukke mit dankort jævnligt fredag eftermiddag. Man står ikke i en speciel sjov situation, når ens dankort er lukket lige før weekenden”.

“Jeg vidste, at Jesper kendte folk derinde, så det har været desperat forsøg på at få hjælp,” sagde Mads Verner Jørgensen i retten og lod forstå, at han ikke føler sig godt behandlet af pengeinstituttet.

I retten blev Jesper Bak flere gange spurgt ind til, om han ikke kunne se, at det var et problem med de mange kasketter, han havde på. Ikke mindst fordi en række af de ledende folk i Københavns Andelskasse også havde haft relationer til flere af Jesper Baks øvrige selskaber herunder Dansk OTC.

Men Jesper Bak afviste, at der generelt skulle være inhabilitetsproblemer. I de sager, hvor bestyrelsen har skullet tage stilling til lånesager, hvor Jesper Bak han har haft en egeninteresse, har han erklæret sig inhabil, forklarede han.

De to erstatningssager mod Jesper Bak og de ni tidligere ledelsesmedlemmer i Københavns Andelskasse er kulminationen på et langt og meget anstrengt forhold mellem den tidligere storaktionær og de danske myndigheder – især Finanstilsynet.

Tilsynet fratog blandt andet Jesper Bak stemmerettighederne for de anparter, han havde i andelskassen i juni 2016 med henvisning til, at han modarbejdede en fornuftig og forsvarlig forvaltning af andelskassen, hvorefter Jesper Bak trak sig fra bestyrelsen og repræsentantskabet.

Da havde Finanstilsynet allerede gentagne gange påpeget, at der var væsentlige interessekonflikter og habilitetsproblemer i forhold til bestyrelsens behandling af låneindstillinger.

I retten spurgte Jesper Baks advokat Jacob Thomasen fra DLA Piper ham, hvordan han ville beskrive sit forhold til Finanstilsynet.

“Det var utåleligt, og der var mangel på respekt fra begge sider. Jeg syntes, de mennesker, der sad og skulle se på vores bank, var pænt udygtige, og det var gensidigt,” lød det uden et smil på læben fra Jesper Bak.