or giganter som Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, A.P. Møller Fondene, Realdania eller Lego Fonden er det aldrig et problem – det med afkastet. Deres kræfter rækker rigeligt til også at skaffe sig de rette investeringer og rådgivere, så forrentningen af formuen altid er i top.

På den baggrund kunne alene de fem nævnte fonde donere omkring 10 mia. kr. i 2020 til diverse formål. Penge, der er skabt som afkast af deres samlede, investerede formue.

Men for mange mindre fonde i Danmark har de seneste mange års lavrentemiljø været en svær udfordring, fortæller formanden for Fondenes Videnscenter, Lars Hansen. Obligationer – normalt set som et sikkert afkast for en forsigtig fond – giver nærmest ingenting. Indestående på en bankkonto giver negativ rentebetaling.

Og satsninger på aktier eller mere eksotiske og givtige aktiver kan nok give gevinst, men også risiko for tab. Det kræver dygtige investeringsrådgivere, enten i eget sekretariat eller hos sin bank. Og indtil for nylig var fonde faktisk forpligtet til at have halvdelen af formuen placeret i obligationer.

“Det har vi skubbet lidt til, så kravet nu er mindre. Men det ændrer ikke ved, at det er svært at være en lille fond i et lavrentemiljø. Det kan være meget svært at få et afkast,” fastslår Lars Hansen.

At fonde i Danmark overhovedet har en sådan paraplyorganisation, der med formandens ord kan “skubbe lidt”, er faktisk nyt. Fondenes Videnscenter har kun eksisteret i fire år og blev netop skabt, fordi der manglede en grundlæggende viden og forståelse om fondssektoren, både i politiske kredse, i medier og generelt i befolkningen.

“Vi syntes, det var mærkeligt, at foreningslandet Danmark sammen med Albanien var det eneste land i Europa, der ikke havde en særlig organisation for fondssektoren,” siger en af initiativtagerne og næstformand i Fondenes Videnscenter, Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.

Et af videnscentrets store fokuspunkter lige nu er et igangværende udvalgsarbejde under justitsminister Nick Hækkerup (S) om fremtidige rammer for især mindre, almennyttige fonde. Det er nemlig især dem, der i disse år forsvinder. Alene fra 2016 til 2019 forsvandt der 516 almene fonde fra danmarkskortet.

“Vi kan også se, at antallet af nye, erhvervsdrivende fonde er stagneret. Så top-20 over store, danske filantropfonde er altså nogle, der har mellem 20 og 50 år eller mere på bagen. Det er en tør konstatering af, at en fond i dag ikke er nogen attraktiv måde for firmastiftere at lave succession på,” siger Jesper Nygård.