Det viser Børsens gennemgang af investeringsafkastene i flere af landets største kommuner. Alene i de fire største – København, Aarhus, Aalborg og Odense – løber det samlede tab op i 1,7 mia. kr.
Tabene er opsigtsvækkende, fordi kommunerne investerer deres overskydende likviditet på en måde, der traditionelt har været opfattet som forsigtig, og som kun sjældent resulterer i større udsving.
Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, skyldes tabene ikke mindst de store rentestigninger.
“Det er et stort tab, men der er også tale om en helt særlig situation, hvor vi har fået en bemærkelsesværdigt kraftig rentestigning på kort tid,” siger han.
Når renten stiger, falder kursen på obligationer. Netop obligationer udgør langt størstedelen af de kommunale porteføljer, der især er tunge på dansk realkredit.
Ikke tilfredsstillende
Med milliardtabet skriver kommunerne sig ind i rækken af investorer, der for nylig har måttet melde om store tab på investeringsaktiviteterne i første halvår. Det gælder også banker, forsikringsselskaber og pensionsselskaber som ATP og PFA.
Det største tab i absolutte tal finder man i landets største kommune, Københavns Kommune, der måtte notere sig et afkast på -7,6 pct. i første halvår. Med en investeret formue på ca. 16 mia. kr. svarer det til et tab på 1,2 mia. kr. Det fremgår af en aktindsigt, Børsen har fået.
“Der er tale om et urealiseret tab for kommunens værdipapirer, men derfor er det selvfølgelig aldrig tilfredsstillende med et negativt afkast,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Københavns Kommune.
Landets største kommune peger på, at afkastet er positivt, når man ser på en længere tidsperiode. Kommunen skriver også, at den løber en “forholdsvis lav risiko” med en stor andel af realkreditobligationer, og at afkastet i 2022 ikke pt. giver anledning til ændringer.
Det er Nordea, Nykredit, Danske Bank og Jyske Bank, der forvalter den københavnske milliardformue.
“Et reelt tab”
Odense Kommune kom ud af første halvår med et afkast på -172,7 mio. kr. svarende til ca. -8 pct. Det oplyser kommunen. I en status til kommunalpolitikerne skriver økonomiforvaltningen, at hovedparten af den overskydende likviditet er investeret i danske stats- og realkreditobligationer.
“Når de danske renter har en opadgående trend, vil det medføre, at kursværdien af kommunens obligationsbeholdning falder, hvilket kan sætte afkastet af kommunens overskudslikviditet under pres,” skriver forvaltningen, som fortsat mener, at investeringsstrategien er den rigtige for kommunen.
Selvom kommunerne ikke nødvendigvis har behov for at sælge ud af værdipapirerne, mens prisen er presset i bund, er der ifølge Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet tale om et hårdt slag.
“Man kan godt sige, at man holder obligationerne til udløb, og at derfor betyder faldet i kursen ikke noget. Men hvis man gør det, så holder man dem også til en ufatteligt lav rente, mens vi har et noget højere renteniveau nu. Derfor er det et reelt tab, man har fået,” siger han.
I de kommuner, som Børsen har fået tal fra, spænder afkastet for halvåret fra -5 til -10 pct.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at de 98 kommuner alt i alt ejede realkreditobligationer for 25 mia. kr. pr. 30. juni. Dertil kommer 34 mia. kr. placeret i investeringsforeninger.
jabj@borsen.dk
