På papiret ser den nye globale skatteaftale godt ud: Danmark bekæmper sammen med 135 andre lande verdens rigeste virksomheders skattespekulation og skattely.

Men der er ridser i lakken.

For ifølge Skatteministeriets egne beregninger, som ministeriet har sendt i en mail til Børsen og , ser det ud til, at den ene del af aftalen med sikkerhed koster penge for den danske statskasse, mens den anden del af aftalen måske vil sende penge ind i statskassen.

Hvordan hænger det så sammen? , som landene i den internationale økonomiske samarbejdsorganisation (OECD) er blevet enige om, indeholder to spor:

Et spor som skal skabe mere stabilitet i det internationale skattesystem – altså at de store multinationale selskaber ikke længere skal betale skat, efter hvor de driver deres virksomhed, men efter hvor de har deres omsætning, uanset om de er fysisk til stede i landet. Det vil sige, at store virksomheder med global omsætning over 20 mia. dollar, der tjener en del af deres penge i andre lande, skal til at betale skat dér.

Spor nummer to handler om at indføre en global minimumskat på 15 pct. af virksomheders indkomst, som ligger på mere end 4 mia. kr. i de pågældende lande, der er med i aftalen.

Det er de to spor, som kan påvirke Danmarks skatteindtjening.

Her oplyser skatteministeriet i mailen, at spor et – beskatningen efter hvor virksomhederne tjener deres penge – kommer til at hive penge ud af den danske statskasse.

Henning Boye Hansen, chef- og skattekonsulent i BDO Danmark, sætter det i perspektiv.

“Vi kommer til at tabe ved, at f.eks. Novo Nordisk skal til at betale selskabsskat i USA. Det overstiger langt det, vi overhovedet kan få i statskassen fra tech-giganterne,” siger han.

Ministeriet oplyser yderligere, at der er en forventning om, at spor to – den globale minimumskat på 15 pct. – vil påvirke skatteindtægterne positivt, men med en stor usikkerhed i mente. Og det begrunder ministeriet med, at det i sidste ende vil afhænge af de enkelte landes reaktion på aftalen, og hvordan de ændrer adfærd.

I Folketingssvaret har skatteminister Morten Bødskov (S) konkret redegjort for den samlede provenuvirkning af både spor et og to. Fra aftalen træder i kraft vil spor et udgøre et tab af skatteindtægter på ca. 2 mia. kr. Spor to kan potentielt sende ca. 2-3 mia. kr. ind i statskassen, men det kræver, at sporet har den ønskede effekt.

Ser man på det samlede provenu får Danmark maksimalt 1 mia. kr. i kassen efter syv år, omvendt kan Danmark tabe skatteindtægter på 200 mio. kr. i samme periode.

Vil ikke virke

Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, har kigget på den samlede pakke, og han vurderer, at spor to ikke kommer til at virke. Dermed vil den danske statskasse tabe penge på den globale skatteaftale, påpeger han:

“Jeg er bekymret for, at Bødskov ikke får ret i, at vi vinder penge på søjle to, og jeg er bekymret for, at det er en limpind, regeringen er hoppet på.”

“Jeg er med på, at der er nogle kæmpestore virksomheder, som skal betale en mere retfærdig skat. Men man skulle i virkeligheden se på, hvad man samlet får i kassen,” tilføjer han.

Henning Boye Hansen har samme vurdering:

“Jeg tror, at risikoen for at Danmark taber på det her, er langt større, end at Danmark tjener på det. Som det ser ud nu, kommer Danmark til at miste penge. Det bliver enormt besværligt at lovgive på det, uden at det ender som et stort hul i statskassen.”