Danmark var ikke klar til pandemien, og nu haster det med at blive klar til den næste sundhedskrise. Det er budskabet fra Thomas Senderovitz, som mandag udgiver en bog om sin tid som direktør for Lægemiddelstyrelsen under coronakrisen.

Senderovitz har spillet en central rolle og haft plads dybt inde i maskinrummet i den danske krisehåndtering. Men i marts forlod han Lægemiddelstyrelsen til fordel for et job hos Novo Nordisk, hvor han tiltræder om få uger.

I et timelangt interview med Børsen giver han eksempler på, hvad han har oplevet, og hvad der kan læres – set fra et insider-perspektiv.

“Et vigtigt budskab er, at vi ikke var beredte hverken i lille Danmark, i Europa eller i verden. Og at lille Danmark ikke kan løse så store sundhedsproblemer alene,” siger han og oplister både nye typer af virus, multiresistente bakterier og forurenet drikkevand som mulige krisescenarier.

Et spørgsmål om tid

“Der er meget at lære for at være klar til næste gang, krisen rammer. For det er kun et spørgsmål om tid. Hvordan den ser ud, ved vi ikke endnu. Men at den kommer – det tror jeg, alle er klar over.”

â‹Mens den danske statsminister flere gange er gået solo: Rejsen til Israel med Østrigs kansler og i sidste uge en ny plan om vaccineproduktion i Danmark, så leverer Thomas Senderovitz en klar anbefaling af europæisk samarbejde og europæiske løsninger.

“EU har brugt under en tredjedel af det, som amerikanerne har brugt på vacciner. Så ligger man jo lidt, som man har redt. Og når jeg siger EU, så mener jeg ikke Kommissionen – jeg mener os alle sammen i de 27 medlemslande. Uden i øvrigt at pege fingre, så bemærker jeg bare, at der var noget, der hed en sparebande,” siger han og henviser til Danmarks alliance med Sverige, Holland og Østrig, der udgjorde den sparsommelige strammerfløj under sidste års hårde budgetforhandlinger i EU.

USA har siden 2006 haft agenturet Barda, der har til opgave at imødegå sundhedskriser. For nylig har EU-Kommissionen også foreslået en ny fælles myndighed med et meget langt navn: European Health Emergency Preparedness and Response Authority – i kort form kaldet Hera. Senderovitz mener, det er “en god idé” men at det kræver midler:

“I USA har agenturet ca. 1,6 mia. dollar i årligt budget, og det er i fredstid, når der ikke er pandemi. Det koster noget at være beredt. Det svarer jo til, at vi betaler for en forsikringspolice,” siger han og tilføjer:

“De fleste vil give mig ret i, at det er en god idé at være forsikret. Det kan også betale sig at bygge brandstationer. De fleste gange er det falsk alarm, men det er rart, at de er der.”

Hvordan gik det så med at håndtere krisen uden en fælles “brandstation”? Senderovitz fortæller om sine erfaringer fra den krisegruppe, hvor direktører fra 27 nationale lægemiddelstyrelser koordinerede med lægemiddelagenturet EMA og Kommissionen.

“Vi aner det ikke”

I den tidlige fase af pandemien var der fokus på, om der var lægemidler nok og særligt intensivlægemidler nok:

“Så var vi jo i dialog med virksomhederne, som sagde: Vi ved ikke, hvad efterspørgslen vil være – vi aner det ikke. Det var der ikke nogen, der havde styr på,” siger han og hæver stemmen: “Tænk at man ikke kan finde ud af: Hvor mange er smittet i jeres land? Hvor mange bliver indlagt? Hvilken medicin bruger I? Og så få det ned – om ikke andet så i et skide Excel-ark.”

I Danmark var der også brug for at samle data og skabe overblik, fortæller han.

“Jeg meldte mig til at holde styr på værnemidler. Og der var ingen, der vidste: Hvor mange havde vi? Hvor var de henne? At have de rigtige data til at træffe de rigtige beslutninger både på nationalt og på europæisk plan. Det er fundamentet.”

Derfor mener han, at EU “bør have en organisation, ressourcer og kompetencer. Men ingen af delene havde man, da pandemien ramte. Man havde et emergency support-instrument, hvor pengene slap op,” siger han:

â‹â‹“Der er ingen tvivl om, at det havde været godt for EU at have en struktur med flere ressourcer. Full stop. Johnson & Johnson fik jo 1 mia. dollar (i USA,red.), og man kunne godt have sagt: Vi giver Biontech og Pfizer et par mia. euro, og så bygger de nogle flere vaccinefabrikker i EU. Det gjorde man ikke, fordi man ikke havde strukturen. Man var blevet overrasket og havde ikke pengene.”

I EU-landene har den fælles vaccinestrategi fået masser af kritik. Men om vaccinekontrakterne kunne have været forhandlet bedre, ønsker han ikke at dvæle ved:

“Det kan da godt være, at man kan forhandle kontrakter bedre fremadrettet. Men man havde jo ikke en struktur – kun en ad hoc-struktur. Og det er en dårlig idé, når krisen rammer, at bygge hele beredskabet op ad hoc.”

Det er derfor, han mener, at Danmark bør bakke helhjertet op om en ny europæisk myndighed og om globalt samarbejde:

“Jeg kan ikke se noget alternativ. Jeg kan ikke se, at vi kan lade være, og jeg synes ikke, at vi har fem år. Det skal gå hurtigt, og vi skal være klar,” siger Senderovitz:

“Når meteoren en dag rammer, kan det ikke nytte, at man siger: Vi bygger lige et skjold og beskytter kun Danmark. Det er jo latterligt. Det kan ikke nytte, at man kun tænker Danmark eller EU. De lokale løsninger er ikke svaret.”