Renterne stiger, inflationen raser, aktiekurserne falder, og private ser deres opsparinger smuldre. Men rentestigningerne åbner for afkastmuligheder, hvis du binder dine penge i en periode.

Efter år med indlånsrenter, enten negative eller i bedste fald nul, tilbyder flere banker nu positive indlånsrenter på op til 4 pct. De almindelige variable indlånsrenter uden binding ligger typisk på 0,2 til 0,8 pct., men flere banker tilbyder nu endnu højere, faste rentesatser, hvis man låser sine penge i et vist tidsrum.

“Det er jo mere end konkurrencedygtigt med obligationer, der har samme løbetid. Så længe du holder dig inden for indskydergarantiordningen på 750.000 kr., har du også sikkerhed for at få dine penge tilbage. Så du placerer dine penge statsgaranteret til mere, end du kan få i rente på realkreditobligationer. Det er ud fra alle investeringsmæssige betragtninger en god forretning,” siger cheføkonom hos Mybanker Mikael Mogensen.

Et godt alternativ

Kompasbank tilbyder lige nu markedets højeste anfordringssatser. Hvis man vælger at binde sine penge i et, to eller tre år, får man hhv. 2 pct., 3 pct. og 4 pct. i rente. Også Nordea tilbyder faste renter. Ved en bindingsperiode på et halvt år tilbyder banken 1,25 pct. i rente, og ved et års binding tilbyder banken 1,72 pct. i rente.

â‹Hvis man som indskyder vil ud af aftalen, skal man dog være opmærksom på, at det koster et beløb. Eksempelvis betaler man i Kompasbank 3 pct. i dekort, hvis man ønsker at træde ud af indlånsaftalen, før de tre år er gået.

Mikael Mogensen ser de høje anfordringssatserne som et alternativ til andre investeringer. Der er dog en risiko ved at binde sine penge længe, hvis renterne stiger, og anfordringssatserne derfor vil blive hævet for nye indlån. Han peger dog på, at den risiko altid vil være til stede.

“I de 4 pct. er der indpriset en forventning til, hvad den korte rente skal være fremadrettet. Jeg vil sige, at med 4 pct. på tre år, så er der taget højde for en del fremtidige rentestigninger. Den Europæiske Centralbank skal ende med at sætte renten ganske gevaldigt op, hvis du skal nå at få en bedre forretning ud af at have pengene stående på din indlånskonto,” siger han.

Karsten Engmann Jensen, der er privatøkonomisk rådgiver, vurderer også, at der er en grænse for, hvor længe man bør binde sine penge. Hvis rentesatserne stiger, skal man vælge en kortere horisont.

“Hvis renten bliver skruet op, er det klart, at banken ikke vil hæve renten på de penge, du har placeret. Det er det samme, hvis du køber en obligation, og renten så falder, så er du i princippet blevet fattigere, men hvis man er småsparer, så kan det være et rigtig godt alternativ til at have pengene likvid,” siger han.

Marianne Thørs, der er økonomisk rådgiver og stifter af rådgivningsfirmaet Confida, vurderer, at det for to typer investorer kan give mening at binde nogle af sine porteføljemidler i en fast rente.

“Det er enten for den meget forsigtige investor eller for en investor, der skal bruge pengene lige om lidt,” siger hun.

Hun peger på, at man bør placere sine penge på anfordring med et kort sigte, da hun forventer, at det alternative afkast i aktier og obligationer vil være mere end 4 pct. med en tre års horisont. Men på den korte bane betragter hun det som et godt alternativ.

“Så er der måske nogle der vil sige: Hvad så med inflationen? Når den er 8 pct., er du jo garanteret et negativt afkast, hvilket jo er rigtigt nok. Men de afkast, man ellers kan få inden for 6 til 12 måneder, vil nok også være negative,” siger hun.

Attraktivt for bankerne

Mikael Mogensen vurderer, at bankerne tilbyder høje indlånsrenter, fordi det også er en attraktiv måde for dem at skaffe likviditet.

“Bankerne tjener penge på at låne pengene videre, og det er ikke alle de mindre banker, der har samme tilgang til likviditet som større banker. De har ikke den samme mængde erhvervsindlån eller transaktioner gennem banken, så det kan betale sig for dem at hente den likviditet ved at tilbyde deres indlånskunder en god rente frem for at skulle hente likviditeten ude i finansmarkederne. Og så er det også en god måde at hente kunder på,” siger han.

â‹Michael Hurup Andersen, der er meddirektør og stifter af Kompasbank, peger på, at banken har høje indlånsrenter, især i de længere bindingsperioder, for at rejse kunder og kapital til udlån.

“På den ene side forsøger vi at få et flerårigt forhold til vores kunder, men som ny bank er vi også nødt til at acceptere, at det kræver en enorm tillidserklæring fra vores kunder at låse sig til os i flere år. Det skal man gøre noget for, og den tillid skal vi vinde ved at have et fedt produkt, som også er attraktivt prissat for kunderne. Den anden del af det er at få langtidsholdbar funding til vores udlån,” siger han.

Karsten Engmann peger især på, at bankerne tilbyder de høje rentesatser for at få kundekontakt, men også for at rejse kapital. Til trods for den høje indlånsrente er bankens udlånsrente stadig højere.

“De skal bare tage alle de penge, som de kan få ind på denne her måde, og placere dem i nogle langsigtede udlån til virksomheder, der måske vil betale 9 pct. i rente. De tjener gode pengene på rentemarginalen,” siger han.