“Hvis vi sammenligner kryptomarkedet med mobiltelefonen, så havde vi først Nokia-telefonen, der opfyldte behovet for at være mobil. Det er bitcoin. Så i 2007 kom den første iphone. Der var et par apps, og udviklermiljøet var meget lille. Det er ethereum. I dag har vi så tredje generation mobiltelefoner, hvor sindssygt mange programmerer, og hvor graden af intelligens i de forskellige platforme er enormt stor. Det er det, vi er på vej mod inden for krypto,” siger Steen Jakobsen.
Det er denne analyse, der ligger bag Saxo Banks enegang i den danske finansverden. For mens Danske Bank fraråder kunderne at røre ved markedet, og Nordea har forbudt ansatte at handle kryptovalutaer for egne penge, så tilbyder Saxo Bank forskellige investeringsprodukter i udvalgte digitale valutaer. To meget forskellige poler, der ifølge Steen Jakobsen er karakteristisk for de skoler, der omgiver kryptomarkedet.
“Der er dem, der ser krypto som et ponzi scheme (en svindelfidus, red. ), og så er der dem, der ser det som internettet version 2.0.”
Bedømt ud fra de perspektiver, cheføkonomen beskriver i markedet, tilhører han utvivlsomt den sidste kategori. Han mener, at der allerede er sket en kraftig validering.
“Der er på få år investeret omkring 1,6 mia. dollar i kryptovalutaer,” siger han og peger foruden Saxo Bank på spillere som Goldman Sachs og J.P. Morgan, der har finansielle kryptoprodukter på hylden.
“Der er efterhånden så mange brugere og så mange penge og politisk kapital investeret, at det ikke bare kan falde sammen.”
Køb lotteriseddel
Men når det så er sagt, så er krypto som investeringsobjekt en usikker størrelse, medgiver Steen Jakobsen.
“Man nødt til at være realistisk og sige, at man skal købe det som en option. Som en lotteriseddel. I det marked er der en risiko, som er til at tage og føle på. Jeg har sat 5 pct. af min portefølje i krypto. Det er 5 pct., der enten kan blive til rigtigt mange penge værd eller ingenting værd,” fortæller han og spår en voldsom konsolidering forude.
“Hvis der er 6000 kryptovalutaer i dag, så er der 50 om fem år, og om ti-20 år er der to eller tre kryptovalutaer tilbage,” siger han og tilføjer:
“Det er det, der driver markedet, at alle leder efter den valuta, der kommer til at sidde på den blockchain-teknologi, der vinder,” siger han om det udskilningsløb, der vil finde sted i jagten på “fremtidens dollar”.
“Hvis du spørger mig, hvilken kryptovaluta der ender med at vinde, vil en gammel erfaren hund som mig sige, at den sikkert ikke er født endnu.”
På vej mod allemandseje
Han peger på, at for at vinde kryptospillet kræver det, at teknologien kan leve op til store krav inden for især regulering, skat og miljø.
Når det sker, så vil teknologien blive allemandseje, på samme måde som en smartphone er det i dag, spår Saxo Bank-økonomen. Til den tid vil der være fokus på kommercialisering, og den spekulative del vil ryge i baggrunden.
Steen Jakobsen anerkender dog, at “det er sindssygt svært at spå om fremtiden”, og at udviklingen vil blive drevet af yngre generationer under 40.
“Der er klassikeren om Bill Gates, der engang udtalte, at man ikke ville få brug for mere end 640 kb computerkraft, og IBM der mente, at der ikke var brug for mere end fire computere i verden. Altså det var folk, der sad med al information, man kan forestille sig, og alligevel var deres forudsigelse helt skæv. Sådan er det også med os, der taler om krypto og blockchain. Vi ved heller ikke ret meget med sikkerhed.”
