ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sass raser over hovsa-skat på kapitalfonde

Henrik Sass Larsen, topchef i Aktive Ejere, er overrasket over kursændring fra sit tidligere parti. Arkivfoto: Andreas Vinther
Henrik Sass Larsen, topchef i Aktive Ejere, er overrasket over kursændring fra sit tidligere parti. Arkivfoto: Andreas Vinther

Det giver absolut ingen mening, og det har aldrig været hensigten, at kapitalfonde skal være med til at betale den bankskat på 2 mia. kr., som leverer penge til S-regeringens ordning om tidlig pension.

Sådan lyder det nu fra Henrik Sass Larsen, adm. direktør i brancheforeningen Aktive Ejere, der repræsenterer blandt andet venture- og kapitalfonde. Det sker, efter at skatteminister Morten Bødskov (S) har løftet sløret for et lovudkast i slutningen af november, der for første gang indlemmer kapitalfonde i finansieringen.

Og Henrik Sass Larsen burde vide det, for det var ham selv, der udtænkte og formulerede forslaget om en bankskat, halvandet år før den nye S-regering trådte til – dengang i rollen som en ledende S-politiker i opposition.

“Da det jo er mig, der i sin tid har lavet og godkendt forslaget, kommer det bag på mig, at det også skulle omfatte kapitalfonde og venturefonde. Det var virkelig ikke en del af det dengang,” siger Henrik Sass Larsen.

Hvad tror du, der er sket?

“Det må være en fejl, tænker jeg. Det er muligvis én længere nede i systemet, der har skrevet det, og så er der ingen, der tør at lave det om. Ingen vil tage ansvaret på sig. Men det må være en misforståelse,” siger den tidligere socialdemokratiske minister.

Der er ingen estimater på, hvor stor en del af skatten kapitalfondene nu står til at skulle betale.

“Men sagen er, at i stedet for at flage ting hjem og skabe job i Danmark, så får det den modsatte effekt. Under coronakrisen har venturebranchen tredoblet sine investeringer og gjort noget godt for Danmark. Så er det lidt mærkeligt, at de helt uventet får en ekstra skat i hovedet,” siger Henrik Sass Larsen.

â‹Børsen har spurgt skatteminister Morten Bødskov (S), hvorfor kapitalfonde nu skal være med i skatten, der tidligere har været italesat som en skat på banker.

Ret og rimeligt

Morten Bødskov udtaler i et skriftligt svar:

“Det har været helt afgørende for regeringen at sikre en værdig tilbagetrækning for de mange danskere, som har haft et langt og hårdt arbejdsliv. Den slags koster, og regeringen har fra starten været helt åben om, at vi mener den finansielle sektor skal være med til at finansiere retten til tidligere pension. Det er kun ret og rimeligt.”

Skatteministeriet understreger, at “en bred afgrænsning er anset for at være i overensstemmelse med den politiske aftale,” og at det ikke er selve investorerne i kapitalfondene, der skal betale skatten. Det skal derimod forvaltere af kapitalfonde, såkaldte faif’er.

I den finansielle sektors brancheorganisation Finans Danmark er adm. direktør Ulrik Nødgaard tilhænger af at brede skatten ud.

“Hvis man vil undgå, at Arne-skatten giver et problem i forhold til statsstøtteregler, så er det jo helt afgørende, at virksomheder generelt inden for den finansielle sektor er underlagt særskatten,” siger Ulrik Nødgaard.

Så det er meget rart at slippe for at skulle betale det hele selv?

“Vi lægger som sagt vægt på, at det ikke er en skat, der forvrider konkurrencen mellem virksomhederne i den finansielle sektor. Men det er klart, at vi foretrækker, at Arne-skatten slet ikke er der. Den er jo dybt urimelig.”

Enhedslisten vil ikke lukke kapitalfondene ud af folden igen.

“Jeg synes helt generelt, at kapitalfonde har alt for gode muligheder for at undgå at betale skat i Danmark. Både danske og udenlandske kapitalfonde kan på grund af slappe skatteregler undgå at betale skat af den avance på investeringer, de foretager i danske aktier,” siger skatteâ‹ordfører Rune Lund.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis