Allerede i februar i år – nogenlunde samtidig med at SAS’ topchef, Anko van der Werff, præsenterede sin ambitiøse redningsplan, SAS Forward – hyrede SAS også det store, anerkendte og dyre konsulentfirma Seabury til at lede efter finanspartnere, der ville låne SAS milliarder i likviditetsstøtte.

Og de har ikke kedet sig i konsulentselskabet siden da.

I alt 115 forskellige samarbejdspartnere er undervejs blevet spurgt, om de kunne tænke sig at låne et stort milliardbeløb til SAS, fremgår det af en omfattende erklæring til konkursretten i New York fra Seaburys stifter og topchef, John E. Luth.

Dokumentet giver et hidtil uset og detaljeret indblik i den omfattende proces, SAS har været igennem for at skaffe de omdiskuterede redningslån på 700 mio. dollar, svarende til godt 5 mia. danske kroner, som SAS nu har fået fra finanshuset Apollo Global Management.

Lånene koster dyre renter, men Apollo har også lovet, at de på visse vilkår vil overveje at veksle lånene til ansvarlig aktiekapital i SAS. Den detalje vender vi tilbage til senere.

Den detaljerede beskrivelse af sagen fra SAS’ toprådgiver er interessant, fordi den dokumenterer flere antagelser og påstande i den intense debat om redningen af det hårdt kriseramte flyklenodie.

Ankos kontakter

Flere interessenter omkring SAS har hæftet sig ved, at topchef Anko van der Werff i udstrakt grad benytter sig af både metoder og rådgivere, som han tidligere har haft gavn af i sine tidligere stillinger hos de kriseramte mellemamerikanske flyselskaber Avianca og Aeroméxico.

Det bekræfter topchefen fra konsulentfirmaet Seabury da også i sin erklæring:

“Jeg rådgav Avianca Holdings omkring et 2 mia. stort DIP-lån i 2020, da dette selskab var i Chapter 11,” skriver John E. Luth, der også nævner, at han har haft ansvar for over 1600 engagementer for mere end 300 kunder i over 50 lande. Også mere kendte flyselskaber som Air Canada, Northwest Airlines og Continental Airlines har været på krisekundelisten.

Det er også dokumenteret, at Apollo, der nu skal hjælpe SAS som finansiel partner imod at få renter på kviklånsniveau, tidligere har været finanspartner for Aeroméxico, hvor Anko van der Werff var kommerciel direktør, umiddelbart før han kom til Avianca.

Seaburys rolle har som tidligere omtalt i Børsen også pådraget sig kritisk opmærksomhed. Konsulentselskabet tager en fast månedsbetaling på 400.000 dollar, svarende til næsten 3 mio. danske kroner, og skal også have forskellige provisioner af de resultater, de opnår. Selskabet arbejder tæt sammen med SEB Bank, SAS’ hovedbankforbindelse.

Klar til kreditorly

En anden påstand, der hyppigt har været fremsat – især af kritiske fagforeningskilder under de svære sommerforhandlinger om ny overenskomst – er, at hele SAS’ manøvre med at gå i kreditorly i New York har været forberedt i måneder.

Mistanken har været, at selv mens SAS-ledelsen sad i drøftelser med piloterne, var der hele tiden en plan i skuffen om at besvare en pilotkonflikt med en konkursbegæring. Da pilotstrejken var en realitet den 4. juli, bad SAS da også dagen efter retten i New York om at gå i kreditorly efter Chapter 11-reglerne.

â‹Og Seabury-topchefens erklæring giver ny dokumentation om forløbet.

Han fortæller nemlig uden mange omsvøb, at Seabury allerede blev hyret af SAS i februar i år. Her gik konsulenterne i gang med at lede efter finansielle partnere, der kunne skaffe SAS et stort kapitalbidrag til likviditeten, i første omgang uden, at der var udsigt til en kompleks, retlig proces. Men allerede der var det klart, at SAS regnede med en mulig konkurs- og kreditorlysag – simpelthen fordi det var åbenlyst, at piloterne lurede på en konflikt.

“I lyset af usikkerhederne med succesfuldt at effektuere sådan en kapitalforhøjelse, såsom en markant risiko for en strejke fra visse pilotorganisationer af ukendt varighed, fik vi mandat til at kommunikere til potentielle investorer, at DIP-finansiering (altså den særlige form for midlertidige kriselån, der anvendes under kreditorlysager,red.) kunne blive nødvendig,” skriver John E. Luth i sin erklæring til retten og dommeren.

Masser af bud, men …

Endelig underbygger de omfattende dokumenter om sagens forløb fra Seabury det, som også SAS’ formand, Carsten Dilling, har fremført i Børsen: at processen med at finde redningspenge til SAS har været særdeles konkurrenceudsat.

Netop de meget høje renter til Apollo har fået kritik, fordi de nærmest er på kviklånsniveau. Men sådan er niveauet, og der har været mange bud og derfor en reel konkurrence om at skaffe SAS de bedste lånevilkår, har forsvaret lydt.

Og det bekræfter Seaburys topchef – med nye interessante detaljer:

Der har nemlig været et enormt antal mulige långivere inde over: Hele 115 har SAS via sine rådgivere spurgt i de indledende faser.

30 blev bedømt så seriøse, at de underskrev fortrolighedserklæringer og blev lukket ind i det hemmelige datarum med følsomme oplysninger om SAS’ økonomi, så de kunne forberede deres tilbud på et kvalificeret grundlag.

… ingen usikrede lån

Allerede i maj havde Seabury snævret feltet ind til 13 finansgrupper, der havde “stærk interesse”. Men – understreger John E. Luth – ingen af disse ville give et usikret lån til SAS. Alle ville have sikret deres penge med pant i SAS’ aktiver. Og et andet vigtigt punkt var også svært:

â‹â‹“Vi havde vanskeligheder med at finde en modpart, der fuldt ud ville forpligte sig til at veksle lån til aktiekapital, såfremt debitor (altså SAS,red.) ønskede det. Modparterne kunne ikke forudse, hvad aktieværdien ville være i forbindelse med en mulig Chapter 11-sag,” skriver Seaburys topfigur til retten.

I juni havde man snævret feltet ned til fem bydere. Der var ingen, der var klart billigst, men efter endnu en runde valgte SAS-bestyrelsen altså Apollo. De var nemlig en af de få långivere, der faktisk ville binde sig til en konkret aftale om, at lånet kunne blive omdannet til aktiekapital.

SAS blev blandt andet overbevist af, at Apollo-finanshuset “demonstrerede den største interesse i investeringsmuligheden og ville afholde store omkostninger til selv at hyre juridisk og finansiel rådgivning”, forklarer John E. Luth.

At det var på høje tid at få lånet på plads, viser en anden del af retsdokumenterne, som Børsen tidligere har omtalt. Pengekassen hos SAS er om ikke tom, så i hvert fald så tæt på bunden, at uden det store kriselån vil det næppe være forsvarligt at drive en så stor forretning som SAS videre ret længe.

“Uden finansiering vil SAS’ kassebeholdning inden for de næste få måneder falde under den minimumstærskel, hvor det er trygt at drive virksomheden,” hedder det i erklæringen og et tilhørende likviditetsbudget ved retten.