Efter et år med buldrende inflation har prisstigningerne bidt sig fast. På bare ét år koster det nu en gennemsnitsfamilie over 40.000 kr. mere at leve, viser udregninger fra Nordea og Danske Bank.

En af de helt store syndere er elprisen, hvor en gennemsnitlig familie nu skal afse 9500 kr. mere om året. Højdespringeren er gasregningen. Her kan man lune sig ved en ekstraregning på 22.500 kr., hvis man tager udgangspunkt i de nuværende priser. Dertil kommer merudgifter til mad og brændstof på hhv. 5750 kr. og 5000 kr.

Alt i alt et girokort på 42.750 kr., viser beregningen fra Nordea.

“Det er virkelig mange penge. Jeg har lavet denne her beregning løbende, og i starten var det 10.000 kr., så blev det 20.000 kr., og nu er det altså oppe på 42.000 kr.,” siger Ida Moesby, der er forbrugerøkonom i Nordea.

Det er især priserne på energi og fødevarer, der de seneste år har haft kurs mod skyerne. Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, peger på, at prisstigningerne nu har bredt sig i alle sektorer såsom frisør- og restaurantbesøg.

“Der er stor set ikke det område, der ikke er påvirket af stigende priser, og der er stort set ikke den branche, der ikke er begyndt at hæve sine priser,” siger hun.

Forbrugerne betaler i sidste ende

Hun henviser til, at virksomhederne i samme grad som forbrugerne bliver påvirket af inflationen, og derfor må hæve sine priser. Priser, der i sidste ende skal betales af forbrugerne.

I perioden fra 1. juli 2021 til 1. juli 2022 er en familie med to voksne og to børns husholdningsforbrug steget med 9,2 pct. Det viser tal fra Danske Bank. Det svarer til, at en familie har skulle punge ud med 39.804 kr. mere det seneste år sammenlignet med året før.

Louise Aggerstrøm Hansen peger på, at de stigende priser kan mærkes i husholdningsbudgettet, fordi lønnen ikke er fulgt med prisstigningerne. Lønningerne på det private arbejdsmarked er steget med 3,4 pct. i andet kvartal. Til sammenligning var inflationen på 8,2 pct. i andet kvartal.

“Det er langt fra nok til at redde folks realindkomst, men det er noget, der hjælper,” siger hun og peger på, at familierne derudover er begyndt at skære ned i deres forbrug for at minimere deres ekstraregning.

Ida Moesby peger også på, at en lønstigning på 3 til 4 pct. ikke har kunnet følge med inflationen.

â‹“Det er jo under det halve af inflationsstigningerne det seneste år. Det gør, at vi får udhulet vores købekraft som forbrugere,” siger hun.

Dansk drevet inflation

I Danske Bank peger Louise Aggerstrøm Hansen på, at en del af prispresset kommer fra Danmark selv, mens nogle af de stigende priser er importerede.

Såsom prisstigningerne på energi.

“En stor del af inflationen er drevet af udlandet. Præcis hvor stor er meget svært at sætte tal på, men hvis vi kigger på kerneinflationen – altså inflationen uden energi- og fødevarepriser, som typisk er det, der er mest importeret – så ligger inflationen over 5 pct., hvilket er højere end i resten af euroområdet,” siger hun.

â‹â‹Den danske kerneinflation, mener Louise Aggerstrøm Hansen, vil føre til fortsatte prisstigninger på grund af et lønpres fra forbrugerne. Dog forventer hun, at inflationen snart har toppet.

“Vi forventer, at priserne fortsætter med at stige. Vi forventer, at de på et tidspunkt ikke stiger lige så hurtigt, men vi forventer, at de fortsætter med at stige,” siger hun.

Også Ida Moesby forventer, at priserne vil fortsætte med at stige, og at prisniveauet er vedvarende: “Forventningen er, at inflationen vil falde hen over vinteren, men man skal ikke regne med, at prisniveauet falder tilbage. Priserne har det med at sætte sig, så det er meget sjældent, at vi ser priserne falder tilbage på tidligere niveau.”

Efterspørgslen skal ned

Måden at løse de galoperende priser er ifølge bankerne at få efterspørgslen ned. De peger på, at prisstigningerne typisk aftager, og gradvist begynder indkomsterne at indhente prisniveauet.

“Der ikke nogen tvivl om, at det her er et problem, og måden, man bekæmper inflationen på, er ved at få efterspørgslen til at falde. Især fordi meget af inflationen er drevet af noget, hvor man ikke rigtig kan rykke på udbuddet,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Her henviser hun til energisektoren, hvor verden oplever udbudsknaphed. Hun peger dog på centralbankernes dilemma.

“Det er der, problemets kerne ligger. Dilemmaet for den europæiske og amerikanske centralbank er, at de vil gerne tage toppen af væksten og få bugt med priserne, men helst ikke på bekostning af, at der er en hel masse, der eksempelvis mister deres arbejde,” siger hun og henviser til, at centralbankerne håber, at prisstigningerne i sig selv vil sænke familiernes købekraft.

Pris- og lønspiral

Hvis inflationen i sig selv ikke regulerer efterspørgslen, kan det ifølge Louise Aggerstrøm medføre et problem. Det sker, hvis lønmodtagere ikke tør satse på, at centralbankerne kommer inflationen til livs, og derfor vil have mere i løn, fordi de forventer, at prisstigningerne fortsætter.

“Vi skal erkende, at vi er blevet fattigere, og vi er nødt til at leve med det i en periode for at få bugt med inflationsproblemet,” siger hun.

Ida Moesby mener også, at der er en risiko for, at inflationen bider sig fast. Hvis forbrugerne i en tid med lav ledighed kræver højere løn, fordi lønnen ikke længere modsvarer priserne.

“Udfordringen er, hvis lønningerne stiger meget, så vil vi ikke sænke vores forbrug, og så vil inflationen blive ved med at være en pris- og lønspiral, og det er det, man virkelig prøver at undgå hos centralbankerne,” siger hun.