Socialdemokratiet har tabt en kamp om at genindføre offentlige repræsentanter i bankernes bestyrelser.
I stedet er det i en ny aftale i den finansielle forligskreds besluttet, at Finanstilsynet skal have adgang til at udpege en særlig sagkyndig person, der i en kortere periode kan følge den daglige drift i banker, hvor der er forhøjet risiko for finansiel kriminalitet.
I den nye politiske aftale er der lagt op til, at Finanstilsynet skal have bedre mulighed for at få indblik i en bank, der vurderes som risikabel, og at tilsynet også skal have bedre mulighed for at følge med i, om banken overholder tilsynets påbud i forhold til at forhindre finansiel kriminalitet.
Det skal ske ved i en kortere periode at kunne udpege en sagkyndig person, som eksempelvis en advokat, revisor eller tilsynsansat, der blandt andet skal have ret til at overvære bestyrelsesmøder.
Forslag fra S-toppen
Socialdemokratiet har ellers slået hårdt på, at man ønskede at genindføre ordningen med offentlige repræsentanter i bankbestyrelser, der første gang blev indført i 1919, og blev afskaffet i 2002 af den daværende VK-regering.
I september sidste år lancerede gruppeformand Henrik Sass Larsen idéen om offentlige repræsentanter i finansbestyrelser, og idéen blev måneden efter krævet gennemført af S-formand Mette Frederiksen i et interview med erhvervsmediet Finans.
"For sektorens eget vedkommende skal der sadles om. Det kræver selvransagelse, men jeg mener også, at vi skal have offentlig repræsentation i bankbestyrelserne igen. Det synes jeg, at bankerne selv skal gå ud og kvittere positivt for. Tydeligvis har der i hvert fald i nogle bestyrelseslokaler manglet et blik for resten af samfundet," sagde Mette Frederiksen til Finans.
Men selvom der ikke er blevet plads til at genindføre de offentlige repræsentanter, så lyder det fra den socialdemokratiske erhvervsordfører Morten Bødskov, at partiet ikke har opgivet den og andre mærkesager.
"Vi mener, hvad vi siger, og derfor er de punkter, vi har fremført i dag, det vil sige endnu strengere straffe til bankledelserne, et ønske om at opsplitte Finanstilsynet, som man ser i andre lande, offentlige repræsentanter i bankernes bestyrelse og en europæisk vinkel selvfølgelig nogle af de ting, vi vil gå med. For det, vi taler om her, er en grundlæggende kulturforandring," siger han.
Lov fra 1919
Helt tilbage i 1919 blev det et lovkrav, at sparekasser uden garanter skulle have en offentlig repræsentant i bestyrelsen. Og fra 1937 til 1993 blev kravet gradvist indført for alle finansielle virksomheder. Men i 2002 blev kravet sløjfet trods modstand fra Socialdemokratiet, SF, Radikale, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti.
Daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) argumenterede med, at der ikke var kendte eksempler på, at de offentlige repræsentanter havde gjort en forskel, heller ikke i de banker og andre finanskoncerner, der var kommet i problemer eller var brudt sammen.
Kunne sidde i 16 år
Ifølge de gamle regler kunne offentlige repræsentanter sidde i en finansbestyrelse i op til 16 år, og der var intet krav, om at de udpegede havde nogle særlige kompetencer. Der var det ofte et lukrativt politisk ben, fordi man modtog bestyrelseshonorar. Derfor gik posterne ofte til lokale politikere.
Hertil kom, at de offentlige repræsentanter ofte sad så længe, at det var svært at skelne dem fra de generalforsamlingsvalgte medlemmer.
