Niels Valentin Hansen startede som bankelev i Roskilde Bank, og han forstod sig på at drive bank. Så meget at han i 1978 blev adm. direktør og i mange år drev banken frem og blev anset som en succesfuld direktør, der formåede at udvide og drive markedsværdien over 30 mia. kr.
Men da han gik på pension i 2007, og Søren Kaare Andersen kom ind, var det et helt andet billede. Banken var i så store problemer, at den ikke kunne reddes, og i 2008 krakkede Roskilde Bank.
Siden har statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet kæmpet en indædt og ufrugtbar kamp for at placere ansvaret på bestyrelsen og direktionen – sidstnævnte anført af Niels Valentin Hansen. Men det har været uden succes, og med en netop overstået 80-års fødselsdag kan Niels Valentin Hansen kigge ind i det endelige opgør, som starter 1. november iHøjesteret– 15 år efter hans afsked med banken. Finansiel Stabilitet kræver 375 mio. kr. i erstatning.
I retten har den tidligere bankdirektør forklaret, at han stolede på kreditafdelingens indstillinger og ikke selv var involveret. Efterfølgende journalistiske behandlinger tegner dog et noget andet billede. Det gør sig gældende i bl.a. Andre Folks Penge, der beskriver ejendomsmatadorers særlige netværk op til finanskrisen og Blændværk, der rent fokuserer på Roskilde Bank og “inkompetence, sammenspisthed og grådighed” og beskriver direktøren som “enerådig og magtfuld”.
IBerlingskeblev han beskrevet som “et symbol på finanskrisen”, der styrede bestyrelsen med “diktatorisk magt”.
Lokalbankernes bestyrelser er siden krisen beskrevet som for svage og inkompetente – tidligere direktør i Nationalbanken Torben Nielsen havde i 2019 følgende karakteristik:
“Lad os bare være ærlige: Det var noget lort, som vi så i de banker. Og jeg mener lort. Vi spurgte flere gange os selv, om dét, vi så, virkelig kunne være rigtigt, men det var det,” sagde han tilFinansog fortsatte:
“Og det skete jo bl.a. som en konsekvens af, at bestyrelserne i bankerne ikke passede deres arbejde, fordi de lod sig forføre og underholde af bankdirektøren under bestyrelsesmøderne, som ofte var korte, fordi det skulle være overstået ved frokosttid.”
“Vi var gode til det”
Som nævnt gik det altså rigtig godt i Roskilde Bank – indtil det gik rigtig skidt. Ledelsen stod til store milliongevinster på bonusordninger. Udlånet strøg i vejret, og borgere kunne bl.a. låne penge til at købe aktier i banken. Store kunder kunne også låne mere i banken, hvis de købte aktier, som beskrevet i Andre Folks Penge.
Derudover anså Roskilde Bank sig som specialister på ejendomsudlån, og det var et lukrativt område i kraftig vækst i størstedelen af 00’erne. Bankens udlån blev i vid udstrækning finansieret med lån fra andre banker.
“Vi følte, at vi var gode til det. Ligesom nogen er gode til landbrug, så var vi gode til byggeprojekter,” har Niels Valentin Hansen forklaret i Østre Landsret.
Men de massive udlån til ejendomssektoren var et problem, fordi værdierne var pumpet for højt op, og der reelt ikke kom penge ind. Da markedet gik i stå, kunne entreprenørerne ikke svare forpligtelserne – og så gik det ned af bakke med en voldsom fart. Først var det et problem for Roskilde Bank, men så også for de andre banker, der blev trukket med ned og i øvrigt selv havde problemer med ejendomsudlån.
Den 80-årige forhenværende bankdirektør kan nu skimte et endeligt punktum i de langstrakte retssager.
Niels Valentin Hansen har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.
