Den danske S-regering fører en alt for løs finanspolitik, der risikerer at sende Danmark ind i en dybt skadelig løn- og prisspiral.

Faktisk skal finansminister Nicolai Wammen (S) stramme finanspolitikken så meget ud over det, der ligger i udspillet til næste års finanslov, at det svarer til 1 pct. af bnp.

Altså en stramning på yderligere 26 mia. kr.

Så kontant er budskabet – og advarslen – fra Nationalbankens direktør Lars Rohde til S-regeringen.

Det kommer, efter at Nationalbanken har skruet kraftigt op for vurderingen af inflationen i Danmark. Ifølge banken vil inflationen ende på 8,6 pct. i år og yderligere 4,3 pct. næste år.

Danmark ekstra sårbar

Eftersom ledigheden i Danmark er lavere og manglen på arbejdskraft klart større end i de fleste andre europæiske lande, er vi meget sårbare overfor et kraftigt stigende lønpres, der kan skubbe inflationen yderligere i vejret – og så er den onde løn- og prisspiral en realitet.

“Kombinationen af et stort pres på arbejdsmarkedet, høj efterspørgsel og høj inflation skaber risiko for en selvforstærkende løn-pris-spiral i Danmark” siger Lars Rohde.

Han fortsætter:

“Derfor mener vi, at finanspolitikken skal strammes og hurtigst muligt nedbringe efterspørgslen markant. Også mere, end hvad der er lagt op til i regeringens forslag til finanslov.”

Nationalbanken erkender, at regeringens forslag til finanslov for 2023 indebærer en stramning af finanspolitikken i forhold til i år. Det er bare alt for lidt.

Stram op med 1 pct. af bnp

Der er nemlig stadig store efterdønninger fra de enorme coronapakker, der har presset efterspørgslen kunstigt i vejret herhjemme.

“Nationalbanken anbefaler, at finanspolitikken bidrager til at dæmpe kapacitetspresset med knap 1 pct. af bnp i 2023, udover hvad der ligger i finanslovsforslaget,” skriver Nationalbanken.

Børsen arbejder på at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen.

Lars Rohde understreger på et pressemøde, at det ikke er en sort-hvid diskussion.

“Vi er helt bevidste om, at der er en risiko forbundet med at stramme finanspolitikken i en økonomisk afmatning, som kan blive større, end vi forudser. Men risikoen for en løn- og prisspiral vejer tungere,” siger Nationalbankens direktør.

Fingrene væk fra store hjælpepakker

Af samme grund skal S-regeringen og de øvrige politiske partier holde fingrene langt væk fra store, brede hjælpepakker midt i energikrisen.

“Hvis man fra politisk side vil give en hånd til udvalgte befolkningsgrupper, så skal hjælpepakkerne være tilrettelagt sådan, at de ikke øger aktiviteten og presset i økonomien eller forvrider priserne,” siger Lars Rohde.

Og han understreger, at subsidier eller lavere afgifter, der skal mildne slagene fra de høje energipriser, er en blind vej, fordi det holder energiforbruget og dermed priserne oppe

“Målrettede midlertidige overførsler er et mere hensigtsmæssigt værktøj på kort sigt. Men gentagne udbetalinger svækker tilskyndelsen til at skifte væk fra de dyre energikilder,” siger Lars Rohde.

Opdateres