“Vi var bange for, at ratingen var for høj,” siger Jens Peter Thomassen.
Han var revisionschef i Danske Bank i perioden 1998-2015, og han er onsdag indkaldt som vidne i milliardsøgsmålet mod den forhenværende topchef Thomas Borgen. Sagsøgere – anført af advokatfirmaet Elmann og finansieret af konsulenthuset Deminor – kræver erstatning for tab på aktiemarkederne. Det beløber sig i ca. 2,5 mia. kr. før procesrenter. På den anden side kræver Thomas Borgen repræsenteret af advokatfirmaet Plesner frifindelse.
Efter rapporten i 2013 blev det altså nødvendigt at sætte et ekstra hold ind for at undersøge sagerne, fortæller Jens Peter Thomassen.
“Jeg kan huske rapporten, men ikke indholdet. Den kommer med en forholdsvis høj rating, og så sætter vi nogle ind for at tjekke det. Udgangspunktet var, om den måde man ratede på var god nok. Derfor sendte vi en anden ind, der havde den fornødne viden,” siger han.
Tredje forsvarslinje
Jens Peter Thomassen var en del af den såkaldte tredje forsvarslinje i banken, som bl.a. stopper hvidvask og svindel, og han var en slags intern vagthund, der skulle kontrollere resten – han var ansat af bestyrelsen, ikke direktionen. I Estland havde Danske Banks afdeling sin egen organisation.
Så revisionsafdelingen i Estland refererede i udgangspunkt til den lokale revisionschef, dernæst til Jens Peter Thomassens organisation i København, hvis noget viste sig at være galt. Men der var også løbende snakke med den lokale direktør, ligesom Jens Peter Thomassen havde samtaler med den adm. direktør i København.
“Når vi ser på en lokalt ansat person, der har en stiplet referencelinje til en lokal direktør, så kan man godt tænke sig, at tingene fremstår bedre, end de er. Det prøvede vi at efterprøve, og ratingen har været lidt for høj. Det står vi på mål for. Jeg kan ikke afvise, at ratingen også har været for høj tidligere, men vi agerer på det tidspunkt, hvor vi får mistanken,” siger han.
Kasper Westberg udspurgte på vegne af sagsøgerne og Elmann Jens Peter Thomassen i løbet af formiddagen, og der var flere udfordringer, for på en lang række punkter var det svært at huske tilbage til akkurat, hvad der var blevet sagt i for 14-15 år siden. Dertil er han i dag udfordret på hørelsen, og hvilket også førte til at nogle spørgsmål måtte gentages flere gange.
Dybt uenig
Et andet væsentligt punkt, Thomassen blev spurgt ind til, var den såkaldte Bruun & Hjejle-rapport, som skulle kortlægge hvidvasksagen. Her fremgår det, at whistlebloweranklager fra slut-2013 er blevet undersøgt i tredje kvartal 2014.
“Jeg er dybt uenig med forfatteren af rapporten,” siger Jens Peter Thomassen.
“Organisationen arbejder videre med anbefalingerne fra 2014 frem til 2016. Jeg mener ikke, formuleringen i sidste ende harmonerer med det, jeg har sagt. Man kan se, at vi har kigget på nogle forhold, men ikke alle forholdene fra whistlebloweren,” siger Jens Peter Thomassen.
Han bliver spurgt, om det var en vigtig sag dengang.
“Det er en vigtig sag i dag, for man har en viden fra 2018, som man ikke havde dengang,” siger Jens Peter Thomassen.
Efter Westbergs spørgsmål er det en ganske kort spørgerunde fra Peter Schradieck fra Borgens side. Han vil blot høre, om det kan være svært at skelne mellem det, Jens Peter Thomassen husker, har læst i førnævnte rapport og læst i artikler. Det er det, bekræfter Thomassen.
