Et mulehår. Det er, hvad der lige nu skiller renten på den tiårige danske statsobligation fra at bryde igennem toppen fra juni og dermed lande på det højeste niveau i et årti.

Onsdag eftermiddag ligger renten i omkring 2,1 pct. – og den har kortvarigt været over de 2,15 pct., som renten ramte denne sommer.

Vi skal tilbage til september 2011 for at finde en højere rente.

I går steg renterne kraftigt over hele verden, efter at nye inflationstal fra USA viste, at inflationen har spredt sig langt mere i den amerikanske økonomi, end markedet havde forventet.

Har bidt sig fast

Og onsdag fortsætter renten så med at stige – både i Danmark og resten af Europa.

“Det er helt sikkert de amerikanske inflationstal, der stadig spøger. Markederne begynder i stigende grad at indse, at selv om den overordnede inflation dykker med råvarepriserne, så har den underliggende inflation bidt sig fast,” siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Han fortsætter:

“Det vil tage lang tid, før man får den ned igen.”

Han understreger, at der den seneste uge er kommet ret hårde signaler fra både den amerikanske centralbank Federal Reserve og fra Den Europæiske Centralbank om, at man er klar til at acceptere en recession i økonomien, hvis det er det, der skal til for at få inflationen ned.

Renterne skal højere op

Det gør investorerne ekstra følsomme.

“Vi tror faktisk, at renterne skal stige yderligere fra de nuværende niveauer. Vi skal højere op, både på de korte og lange renter,” siger Søren Kristensen.

Han fortsætter:

“Ser man så et halvt eller et helt år frem, tror jeg, at en svagere økonomi begynder at fylde noget igen. På det tidspunkt kommer der en melding fra centralbankerne om, at nu er vi ved at være i mål. Og så vil de lange renter begynde at falde tilbage igen.”

Markederne indpriser nu fuldstændigt, at Federal Reserve vil hæve renten med 0,75 procentpoint, når der er rentemøde i næste uge. Og faktisk er der nu indregnet en 40 pct. sandsynlighed for, at vi får det højeste hop i mands minde, nemlig et helt procentpoint.

Kan toppe højere end 4,5 pct

Markederne har lige nu sat renten til at toppe i op mod 4,5 pct. i 2023, og hvis ikke kerneinflationen – altså uden energi og fødevarer – løjer af snart, kan det estimat komme højere op.

Det understreger Craig Erlam, senioranalytiker i det amerikanske finanshus Oanda.

“Desværre har 2022 budt på nogle barske sandheder om inflationen, og i går var ingen undtagelse. Vejen tilbage mod inflationsmålsætningen på 2 pct. bliver ikke nem,” siger Craig Erlam.

I sidste uge svingede ECB-chef Christine Lagarde og resten af bankens styringsråd hammeren og satte den ledende rente op fra 0 til 0,75 pct. for at forsøge at kvæle den højeste inflation i fire årtier.

Det satte også ild i markedsrenterne i Danmark og resten af Europa. Før ECB’s rentemøde lå den tiårige rente i 1,94 pct.

Dyrere for boligkøberne

De kraftige rentestigninger smitter af på realkreditmarkedet, så det bliver dyrere for boligkøberne at tage et lån.

Renten på et toneangivende, fastforrentet 30-årigt lån med afdrag er nu 5 pct. Kursen er kravlet ned på godt 99 efter at have været lukket over 100 i en periode.

Det tilsvarende 4-procentslån er nede i en kurs på omkring 95, hvor der er et vist kurstab forbundet med at tage lånet.

Hvis man vil i variable boliglån, er det også blevet markant dyrere. Renten på en F1’er ligger nu på 1,96 pct., mens du skal betale omkring 2,71 pct. i årlig rente på en F3’er.