Rasmus Jarlov var erhvervsminister, da hvidvasksagen rullede for fuldt drøn. Sagen kostede banker deres image selv i blå blok

Rasmus Jarlov (K) var indkaldt til 26 samråd i sit første halve år som erhvervsminister i VLAK-regeringen. De handlede stort set alle om Danske Banks hvidvasksag, fortæller han.

“Det var rekord for samråd under VLAK-regeringen. Så det var meget intenst,” fortæller den tidligere minister i forbindelse med en serie om bankernes omdømme.

Jarlov blev udnævnt som erhvervsminister torsdag d. 21. juni 2018, efter Brian Mikkelsen (K) havde meddelt Lars Løkke Rasmussen (V), at han havde fået job som adm. direktør i Dansk Erhverv. Mandagen efter sad Jarlov til sit første samråd om Danske Bank og Estland-sagen.

En sag, der kom til at fylde alt i hans tid som minister.

“Jeg kan huske, at jeg havde nogle aktier i Danske Bank, som jeg skyndte mig at sælge dagen efter, jeg var blevet minister. Jeg vidste, at den her sag ville komme til at fylde alt, så jeg ville ikke have nogen økonomiske interesser i banken,” mindes han.

Image under pres

Selvom sagen ikke overraskende havde store konsekvenser for Danske Banks omdømme, smittede sagen også af på, hvordan den danske banksektor som helhed blev opfattet.

Det påpegede den tidligere erhvervsminister blandt andet i forbindelse med, at han skulle til Bruxelles for at give EU-retskommissær VÄ›ra Jourová svar på, om Danmark overholdt EU-regler, og hvordan Danske Bank-sagen kunne udvikle sig til den kæmpe skandale, som den gjorde.

“Det er noget, der kaster skygger over vores finanssektor. Det er meget naturligt, at der er en stor interesse fra udlandet – også fra EU,”  i den forbindelse.

Stramninger

Sagen satte også skub i Rasmus Jarlovs opfattelse af bankerne, fortæller han.

“Det kan godt være, bankerne længe har været upopulære i venstreorienterede kredse, men hvidvasksagen var skadelig for bankernes omdømme langt ind i også kerneborgerlige kredse og ændrede derfor meget stemningen om bankerne. Det er der ikke tvivl om,” konstaterer Rasmus Jarlov.

Danske Bank-sagen resulterede i en del stramninger på hvidvaskområdet. F.eks. skærpede et flertal i Folketinget med Jarlov i spidsen straffene for hvidvask. Og så blev der sat yderligere ressourcer til f.eks. Finanstilsynet til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Men samtidigt forsøgte erhvervsministeren også at gøre det nemmere at være bank ved at fjerne en række regler, der gjorde det “unødvendigt besværligt” at drive bankvirksomheder, vurderer han.

“Jeg synes, det gælder om med den ene hånd selvfølgelig at slå ned, når der foregår kriminalitet, men med den anden hånd at hjælpe banksektoren og lade være at overdynge dem med for meget bureaukrati,” siger han og tilføjer, at VLAK ikke sin regeringstid havde noget ønske om at “genere” banksektoren.

“Sagen ændrer ikke på, at jeg fortsat mener, at det er vigtigt, at vi har nogle velfungerende banker i Danmark, at bankerne udøver en samfundsgavnlig aktivitet og ikke er en sektor, der skal bekæmpes, eller som er samfundets modstander.”

Rasmus Jarlov vurderer, at bankernes upopularitet har været på sit allerhøjeste, da hvidvasksagen fyldte avisspalterne dagligt.

“Men de har stadig et dårligt image, det er der ingen tvivl om,” konstaterer han, men tilføjer:

“I mine øjne er der ikke noget grundlæggende forkert eller kritisabelt ved at drive bank, hvis blot de opfører sig ordentligt. Så jeg har da en naiv tro på, at sektoren godt kan få et ordentligt omdømme.”