På trods af at passiv forvaltning vinder indtog i kraft af generelt gode resultater og lave omkostninger, er der kun ét pensionsselskab, der tilbyder sine kunder et færdigpakket passivt forvaltet produkt. Det undrer rådgiver, der har regnet på forskellen mellem passiv og aktiv forvaltning.

Over det seneste årti har passiv forvaltning af investeringer vundet kraftigt indtog både i udlandet og herhjemme; en udvikling, der primært er blevet tilskrevet de lave omkostninger, som gør de passive investeringsfonde populære.

Det på trods så har konceptet ikke vundet indpas i pensionssektoren i Danmark. Og det undrer Gert Nielsen, der er partner i rådgivningsvirksomheden Bedstpension.

"Det er iøjnefaldende, at der på det danske pensionsmarked stort set kun findes aktivt forvaltede produkter, når passiv forvaltning er en investeringsform, der vinder stor udbredelse i udlandet og er i kraftig stigning. Det er jo mærkværdigt – hvorfor man ikke har den valgfrihed på det danske marked," spørger han.

En generel bevægelse fra aktiv til passiv forvaltning har man også noteret sig i Nationalbanken, når det gælder de private aktører.

"I vores statistik for investeringsforeninger har vi på det seneste set en tendens til, at private danskere (altså lønmodtagere, pensionister m.v., red.) sælger fra af deres beholdning af investeringsforeningsbeviser i de aktivt forvaltede aktiefonde," skriver Rasmus Kofoed Mandsberg, der er Principal Economist i Nationalbanken, i en mail til Børsen.

Siden januar 2019 har danskerne således solgt beviser for netto 6,7 mia. kr., svarende til næsten 7 pct. af deres formue placeret i de aktivt forvaltede aktiefonde. Private danskere havde ved udgangen af august investeringsforeningsbeviser for samlet værdi af 378 mia. kr. ifølge Nationalbanken.

Stor forskel i slutpension

Pensionsrådgiver Gert Nielsen har på baggrund af sin undren lavet en rapport, der belyser de fem største kommercielle selskaber på det danske marked, hvoraf kun ét selskab tilbyder et "færdigpakket" passivt forvaltet produkt, nemlig pensionsselskabet Velliv.

Og forskellen på at vælge det passivt forvaltede færdigpakkede produkt hos Velliv eller et alternativt aktivt forvaltet produkt hos et af de andre selskaber kan ifølge beregningerne betyde helt op til 700.000 kr. i forskel i slutpensionen.

"Det er jo en kæmpe forskel i det afkast, man kan forvente," siger han.

Gert Nielsen anerkender, at pensionskunderne i mange selskaber har mulighed for at vælge passivt forvaltede fonde – hvis de vel at mærke kan leve med selv at skulle udvælge de individuelle fonde og således altså selv sammensætte deres pensionsprodukt.

"Men det er der erfaringsmæssigt kun meget få procent, der gør. Den almindelige pensionskunde vil have et af pensionsselskabet sammensat produkt, hvor man kun skal tage stilling til den risiko, man ønsker at løbe," siger han.

Og netop det tilbud får de færreste pensionskunder, ifølge rådgiveren.

"Velliv er alene på markedet med et passivt forvaltet indeksprodukt, hvor det findes som et færdigpakket produkt både som et livscyklusprodukt og som et produkt med fast aktiv sammensætning. Produktet har lave omkostninger, og det har et afkast, der følger markedsindekset," siger han.

Omkostninger opvejer ikke afkast

Og netop omkostningerne er et centralt punkt i Gert Nielsen og Bedstpensions anke.
For da det historisk har vist sig, at aktivt forvaltede fonde generelt ikke formår at slå markedet, men samtidigt er langt dyrere i omkostninger end passivt forvaltede, mener Gert Nielsen ikke, at de høje omkostninger retfærdiggøres.

"På lang sigt kan man se af undersøgelser på det amerikanske marked, at de, der investerer aktivt, ikke slår deres indeks, men blot sædvanligvis formindsker afkastet for deres investorer. Pointen med passivt forvaltede produkter er derimod, at fordi det er passivt, skal man ikke aflønne nogen med meget høje lønninger for at sidde og fortælle, om renten skal op eller ned, men i stedet kan man investere og gøre det passivt i et markedsindeks, og det gør så produkterne meget billigere," siger han.

I Bedstpensions rapport fremgår det, at der på grund af omkostningsforskelle mellem passiv forvaltning og aktiv forvaltning er meget store forskelle på den forventede slutpension.

"Derfor synes vi, at det er påfaldende, at der på det danske pensionsmarked ikke er flere passive tilbud. Men det er naturligvis også en god indtjeningskilde for selskaberne at tilbyde de aktivt forvaltede – og dyrere produkter, hvor man har en stor indtjeningsmargin" siger han.

Rapportens resultater

Bedstpension har sammenlignet pensionsselskabet Vellivs Indeks livscyklus produkt, der som nævnt er det eneste færdigpakkede passivt forvaltede produkt, der findes på markedet, med de fire øvrige kommercielle udbyderes aktivt forvaltede livscyklusprodukter. Det drejer sig om Danica, PFA, AP Pension og Topdanmark.

Sammenligningen er for at se, om det vil give mening at tilbyde kunderne at kunne vælge et færdigpakket passivt indeksprodukt, eller om det reelt ikke konkurrencedygtigt.

Og ifølge Gert Nielsen er det korte svar på, om det give mening, "ja."

"Hvis man er lidt risikovillig hos Velliv, så kan besparelserne i omkostninger ved at vælge det passivt forvaltede produkt selv for en 50-årig, der har 18 år tilbage på arbejdsmarkedet, betyde, at ens pensionsdepot kan vokse med 700.000 kr. målt i nutidens købekraft (over 1 mio. kr. og øre på pensioneringstidspunktet, red.) Det er altså fra 4,3 til over 5 mio. kr. Det er jo mange penge," siger han.

Det er på baggrund af beregninger, hvor der er taget udgangspunkt i hhv. en 40-årig med 28 år tilbage til pensionen og en 50-årig med 18 år tilbage til pensionen.

Resultatet af rapporten overrasker ikke Hans Peter Christensen, der er direktør i det uvildige rådgivningshus Uvildige.dk:

"Vi ser akkurat det samme i andre aspekter af investeringsmarkedet – omkostningerne har naturligvis en betydning for det afkast, som kunderne kan forvente at få. Og vi ser desværre ikke, at merafkastet ved aktivt forvaltede produkter kan retfærdiggøre omkostningerne, og det viser undersøgelsen her ved at vise et billigt indeksprodukt, som, når man holder det op mod de alternative aktivt forvaltede produkter, som typisk også er dyrere, så ser Velliv ud til at klare sig bedst i den periode, hvor der er har målt på – og det er jeg ikke overrasket over på nogen måde," siger han.

I beregningerne har den 40-årige et depot på 1 mio. kr. som udgangspunkt og sætter hvert år 72.000 kr. ind, mens den 50-årighe har et depot på 2 mio. kr. og hvert år sætter 90.000 kr. ind.

Dernæst har Bedstpension sammenlignet selskabernes livscyklusprodukter, hvilket er produkter, hvor risikoen bliver sat ned, jo ældre man bliver.

Bedstpension har regnet på en ren opsparingsordning, dvs. at der ikke er taget hensyn til eventuelle forsikringsordninger, og der er taget udgangspunkt i de omkostninger, der vil blive betalt på en typisk firmaordning med 35-100 ansatte, som mange danskere har. Der er altså udelukkende set på produktet som et opsparingsprodukt.

Og rapporten viser, at Vellivs produkt "Vækstpension Index" kan forventes at give en væsentligt større slutpension i forhold til de konkurrerende aktivt forvaltede produkter.

"I risikogruppe 6 (tallet betegner den højeste risiko, red.) giver "Velliv Vækstpension Index Høj" et forventet merdepot på op til 500.000 kr. og mindst 190.000 kr. målt i nutidens købekraft fir sammenlignelige produkter," siger Gert Nielsen.

I risikogruppe 5, hvor de fleste kunder erfaringsmæssigt befinder sig ifølge Gert Nielsen, er det forventede merdepot for produktet "Index Mellem" også betydeligt, nemlig helt op til 450.000 kr., og i mindste tilfælde 120.000 kr.

"Beregningerne viser, at "Vækstpension Index" er et prisbilligt alternativ til de aktivt forvaltede livscyklusprodukter, især for risikovillige opsparere, der vælger enten en mellem- eller høj risikoprofil," siger Gert Nielsen.

Er man mere til den sikre side og vælger en lav risikoprofil, er der aktivt forvaltede alternativer med et bedre forventet resultat ved pension, på trods af at de aktivt forvaltede produkter er dyrere qua omkostningerne.

Høje omkostninger

Gert Nielsen peger dog på, at det selvfølgelig ikke er nok blot at spare på omkostningerne, hvis det billige indeksprodukt konsekvent underperformer markedet og konkurrenter.

Bedstpension har derfor også set på de historiske afkast, og konklusionen er, at "Vækstpension Index" som produkt – på tværs af risikogrupper – generelt har de bedste historiske investeringsafkast på 5-6 års sigt, hvilket er den længste periode, som produktet har eksisteret – mens PFA dog blander sig på nogle risikoprofiler som det bedste.

"Derfor er min konklusion, at "Vækstpension Index" er et særdeles billigt og interessant produkt, der har performet godt på 5-6 års sigt. Især for en pensionsopsparer, der ikke er risikoavers, og ligger i den laveste risikoprofil, er der udsigt til en meget stor besparelse på investeringsomkostningerne og dermed til et betydeligt større pensionsdepot," siger han.

Og netop omkostningerne er et centralt kritikpunkt i hans optik.

"Investeringsomkostningerne udgør langt den største del, mellem 90 og 100 pct., af de samlede omkostninger ved en standard firmaordning som i eksemplet," siger Gert Nielsen og forklarer, at administrationsomkostninger går til administration og salg i pensionsselskaberne, mens investeringsomkostninger går til tre ting:

"Den ene del af investeringsomkostningerne går til at aflønne de medarbejdere, der sidder i selskabernes investeringsafdelinger. Derudover går de til at aflønne fondsforvaltere, mens den sidste og største del går til pensionsselskaberne selv, der skal dække underskud på andre poster."

Som eksempel på et område, der skal dækkes ind, nævner han priskrigen på syge- og ulykkesforsikringer, der har givet store tab blandt mange af de kommercielle selskaber.

Valgfriheden mangler

På trods af den store forskel i slutpensionen, bedyrer Gert Nielsen ikke, at alle partout skal vælge passiv forvaltning.

Men han anfægter, at man som pensionskunde med en virksomhedsordning slet ikke har valget i langt de fleste selskaber.

"Er man for eksempel klimaalarmist, så skal man jo undersøge, hvem der har den mest skæve investeringsfordeling til fordel for den grønne omstilling, og det er jo absolut ikke passivt. Men min pointe er, at man i mange selskaber slet ikke får valget, men er tvunget til at betale dyrt for en investeringsstrategi, man måske ikke tror på," siger han.

"I Velliv har man valgmuligheden, i AP har man haft den, men har den ikke længere. Og i de andre selskaber har man slet ikke muligheden," siger han og tilføjer:

"Derfor er Velliv den eneste på markedet, mens man i alle de andre selskaber kun kan vælge aktivt forvaltede. Og det er jo mærkeligt."

Pensionsselskaber: Nej tak til færdigpakket alternativ

På trods af de umiddelbart fornuftige grunde til, at man som pensionsopsparer godt kunne tænke sig at sætte sine penge i et udelukkende passivt forvaltet produkt sammensat af kyndige hænder hos ens pensionsselskab, er det ikke noget, der er på bedding i de fire benævnte selskaber.

Hos AP Pension har man haft produktet, men valgt at lukke det ned i 2017. Ifølge Ralf Magnussen, der er investeringsdirektør, var det, fordi kunderne i langt højere grad selv valgte de aktivt forvaltede produkter, samt at afkastet også var bedre her, ifølge ham.

"Så vi valgte at koncentrere vores indsats der. Og det er grundlæggende fordi vi tror vi kan opnå et bedre resultat for vores kunder på den måde," siger han,

Ralf Magnussen påpeger dog, at vælger man at investere i passivt forvaltede produkter, så er det kun på de børsnoterede markeder, man er i stand til at få en passiv eksponering.

"Det betyder, at man samtidigt fravælger investeringer i ejendomme, infrastruktur og andre alternativer. Så derfor er vores opfattelse, at man får et bedre produkt ved at have et aktivt forvaltet produkt frem for passivt," siger han.

Hos PFA anerkender koncerninvesteringsdirektør Kasper Lorenzen, at passive produkter indiskutabelt har klaret sig godt i årene efter finanskrisen, men:

"Det er jo fortiden. Det var ikke til at vide dengang, at centralbankerne ville gå ind og støtte markedet så stærkt, som de har gjort, og at der var så meget stigning i både aktier og obligationer – man har fået på både gynger og karruseller," siger han.

Han påpeger dog, at man i PFA-regi ser det sådan, at der i selskabets brede portefølje er der plads til både passivt og aktivt forvaltede elementer. "Det kan hurtigt blive meget sort/hvidt og enten meget billigt eller meget dyrt, hvis man kun vælger en af delene, så i en stor markedsrenteportefølje, som vi har i PFA, har vi begge dele."

Man har derfor heller ikke her et færdigpakket passivt produkt på trapperne, men hvorvidt der også er et element af økonomisk gevinst i det ift, omkostninger, afviser han.

"Det er slet ikke det, som det handler om. Vi gør det, som vi mener, vil give kunderne de bedste langsigtede afkast, og der mener vi, der er plads til både passive og aktive elementer," siger han.

Poul Kobberup, der er investeringsdirektør hos pensionsselskabet Danica, fortæller, at Danica ønsker en bæredygtig profil og derfor ikke kommer til at udbyde udelukkende passivt forvaltede produkter.

"Vi har ikke tænkt os at tilbyde indexprodukter i vores Balanceprodukter, da vi dels ønsker at investere i bæredygtige alternative investeringer samt at vi tror aktiv forvaltning er det rette for vores kunder," siger han.

Han afviser, at det handler om at optimere selskabets bundlinje at undlade at tilbyde en pendant til Vellivs passivt forvaltede færdigpakkede løsning.

"Der er omkostninger ved at styre en portefølje og eksempelvis tage hensyn til klimaet og foretage alternative investeringer, men vi er overbeviste om, at aktiv forvaltning af pensionsmidler på lang sigt vil give et bedre afkast efter omkostninger end et rent indeks, og derfor er det, hvad vi tilbyder vores kunder. Vi tænker kun i at levere den rette langsigtede pensionsopsparing til kunderne," siger han.

Hos Topdanmark tilbyder man et delvist passivt forvaltet produkt, og finanschef Henrik Thornval, anerkender, at passiv forvaltning som udgangspunkt er billigere end aktiv.

"Hvis man tager et passivt produkt og sammenligner det med aktivt forvaltet og anlægger de samme afkastforudsætninger, uanset om det er aktivt eller passivt, men lægger forskellige omkostningsniveauer ind – ja så er det ikke overraskende, at man får et højere afkast, der hvor omkostningerne er lavest," siger han.

Han mener dog, at fordi man i passivt forvaltede produkter sparer valutaafdækning og positionstyper væk, vil det kunne indebære, at "man med et passivt forvaltet produkt får et mere varierende og også lidt lavere afkast før omkostninger,"

Topdanmark melder således heller ikke om, at de skulle have et passivt forvaltet færdigpakket produkt på vej.

Alle de omtalte selskaber henviser i øvrigt til, at man som kunde hos dem selv kan sammensætte et passivt forvaltet produkt, hvis man vil, dog skal man selv stå for det i selskabernes respektive selvbetjeningsløsninger.