Det bliver dyrere at få pensionsordninger for virksomheder, men ikke dyrt nok, hvis pensionsselskabernes underskudsgivende område for syge- og ulykkesforsikringer (SUL) skal nå i balance.
Det vurderer uafhængige aktuarer over for Børsen.
“Priserne ligner noget, der i højere grad vil bringe balance i regnskabet. Det er bedre end før, men jeg tvivler på, at det er nok,” siger Søren Andersen, aktuar og indehaver af rådgivningsvirksomheden Fpension.
Samme melding kommer fra aktuarkollegaen Jørgen Svendsen hos AFPR.
“Jeg tror ikke på, de kan holde prisen, og den er ikke helt, som den burde være endnu. Selskaberne føler hinanden på tænderne, for der er ingen, der vil vælte forretningen på det,” siger han.
I årevis har SUL-forretningen været en bet i den store milliardklasse for næsten hele branchen, hvor PFA og Danica sammenlagt har tabt 7,5 mia. kr. siden 2017. PFA’s resultat i 2021 er endnu ikke kendt.
Men pensionsselskabernes bundlinje går ikke i rødt, og det skyldes, at man i stedet har solgt kapitalforvaltning af pensionsmidlerne. Ifølge Finanstilsynet giver det en omfordeling, som i praksis betyder, at de store selskaber som Novo Nordisk har en væsentligt bedre forhandlingsposition end små virksomheder. Derfor kræver tilsynet nu, at der skal være balance i det enkelte forretningsben.
“Pensionsselskaberne ved godt, at de har sat til på gyngerne, men så har de tjent stort på karrusellerne,” siger Jørgen Svendsen.
De priser, Børsen har fået adgang til, er såkaldte puljepriser på en forsikring, der dækker 40 pct. af indkomsten, hvis man mister sin evne til at arbejde – eksempelvis grundet stress eller fysiske skader. Puljepriser er en slags standardpris, som mindre virksomheder, der ikke selv laver udbud, kan få fat i. PFA’s priser spænder fra 0,48 til 0,725 pct., mens Danica vil have 0,52-0,6 pct. Vellivs pris ligger på 0,89 pct., hvilket også er det leje, AP Pension ifølge Børsens oplysninger er i.
PFA’s koncerndirektør, Mads Kaagaard, skriver dog i en kommentar, at Børsens prisoplysninger kun gør sig gældende hos de kunder, der har meget få skader.
“For størstedelen af kunderne er forsikringspriserne langt højere,” skriver han og fortæller, at man venter balance inden for de kommende år.
Prisen skal afspejle risikoen og porteføljen af kunder. Af den grund er forebyggelse af skader også vigtigt, fordi det naturligt er billigere at udbyde en forsikring, som ikke bliver brugt.
“Det handler også om skadesforebyggelse, og hvor god man er til at få folk tilbage i arbejde. Så der kan være en forskel, der er helt reel. Det er dog tankevækkende, at forskellen her er så stor, og jeg tror mere på, at Velliv balancerer i dette leje,” siger Søren Andersen.
En tommelfingerregel i markedet lyder, at standardprisen for netop denne forsikring bør ligge på omkring 1 pct. af lønnen, men det kan variere.
“Danica og PFA har ikke fiskere og hårdtarbejdende stilladsmedarbejdere, og så er det en anden omkostning, men jeg tror stadig, det ligger en anelse under, hvad det burde koste. Vi skal nok op på mindst 0,75 pct.,” siger Jørgen Svendsen.
Hos Danica lægger man vægt på, at bekendtgørelsen siger, at den samlede forretning skal balancere, og ikke nødvendigvis enkeltkunder. Dog ønsker man ikke at udtale sig om de konkrete priser, men skriver i en mail:
“Vi vil naturligvis sikre, at SUL-resultaterne balancerer samlet i forhold til den nye bekendtgørelse. De fremsendte priser er vores, men repræsenterer jo ikke hele vores forretning på området.”
