Lunar Bank har været et frisk pust i den danske bankverden, siden ideen blev lanceret i 2015: Ideen om at skabe en såkaldt neobank frigjort fra de gamle bankers forældrede it-systemer og arbejdsgange.

Simpelthen at skabe en ny bank, der var på bølgelængde med de unge, og som udnyttede at vi alle er online med vores mobiltelefon i lommen.

At tilbuddet så oftest ikke har været bedre, end hvad unge mennesker kunne få i f.eks. Danske Bank – dog med færre superlativer tilknyttet – er en helt anden historie.

Store løfter

Løfterne var store. På Twitterskriver Peter Smidt – den daværende adm. direktør i Lunar Bank, 27. november 2019 om hvidvask: ”Lunarway hjælper gerne med viden om den nyeste teknologi til at bekæmpe hvidvask (hvis man altså skal programmere i noget andet end hulkort)”.

Arrogancen var enorm, og Finanstilsynet er tilsyneladende ikke enige. I entilsynsrapport fra oktober 2021giver Finanstilsynet fire påbud på hvidvaskområdet til Lunar Bank, herunder at hurtigst muligt at gennemgå alle bankens ubehandlede hvidvaskalarmer.

Nykredit Bank havde iseptember 2020ligeledes fået en løftet pegefinder fra Finanstilsynet på grundlag af den forretning, Nykredit på daværende bogførte for Lunar. Så selv uden brug af hulkort var Lunar måske ikke helt så perfekte, som de selv troede.

Tallenes tale

Men tilbage til min favorit disciplin: Lad tallene tale. Lunar har brændt penge af, mange penge – som langt de fleste it-iværkstættervirksomheder gør i de første år.

Det store spørgsmål er altid, om der er tegn i tallene på, at forretningen er på vej imod mindste break-even. At skabe en kronisk tabsgivende virksomhed er ikke svært – de svarer groft sagt til at stille sig ned det nærmeste gadehjørne og dele 1000 kr sedler ud til de forbipasserende. Kunsten er at skabe en på-sigt profitabel virksomhed – undtagelsen har naturligvis været Telmore segmentet hvor udisciplinerede aktører – primært TDC - har købt underskudsgivende forretningen for ganske betydelige beløb.

Højere indtægter

Lunar offentliggjorde halvårsregnskab 21. september, og pressemeddelelsen fokuserede på at indtægterne var øget med over 500 pct i første halvår, og nu udgør 89 mio. En tilfredsstillende udvikling ifølge Lunar.

Lidt længere nede komme de vigtige fakta: Underskuddet er 487 mio. kr. hvilket man dog beroliges med er helt som forventet.

Tja – men vis os venligst alle tallene!

Dem finder man ikke hos Lunar.dk men derimod hos den offentlige myndighedvirk.dk. Vi skal fokusere på Lunar Group, der er moderselskab for såvel Lunar Bank som svenske Lendify, samt tre mindre selskaber.

Svenske Lendify

Vi ser en klar effekt af købet af Svenske Lendify i april 2021. I første halvår 2021 har Lunar brutto renteindtægter på 4 mio. kr., men i andet halvår 67 mio. kr., og i første halvår 2022 på 85 mio. I første halvår 2022 er nettorenterne (renteindtægter minus renteudgifter) for første gang positive, med 28 mio. kr. mod en mindre negative post i 2021.

Udlånet vokset kraftigt – fra 13 mio. kr. ultimo 2020 til 1,7 mia. kr. ved halvåret 2021 til 2,5 mia. kr. ved udgangen af juni. Der er gang i udlånsforretningen, og det er det som driver renteindtægterne op.

Indlånet, som isoleret set har været underskudsgivende siden Lunar ophævede tyngdeloven og stoppede med at opkræve negative renter i maj 2021, er steget fra knap 1 mia. kr. ultimo 2020 til 8 mia. kr. ultimo 2021 og 9,6 mia. kr. ved udgangen af juni 2022. Her er der også gang i forretningen, men ikke noget der hidtil isoleret set har kastet et positivt afkast af sig.

Hvorfor betalte Lunar op for indlån? Fordi de skulle bruge indlånene til at finansiere de svenske udlån i Lendify. Får man 10-15-20 pct. i rente på sine udlån, betyder det mindre at man glemmer at opkræve negative renter af indlånet.

Udfordringen er at Lendify p.t. reklamerer med en udlånsrente på mere beskedne 7 pct. Udfordringen blev nok mest at, Lunar fik alt for meget indlån, hvilket kan forklare det efterfølgende forsøg på at købe norske Instabank. Efter de seneste to rentestigninger har Lunar ikke ændret indlånspriserne – det har nok en grund.

Lunars transformation

Umiddelbart kunne man fristes til at påstå at Lunar er på rette vej, og at den eksplosive vækst i indtægterne nu blot skal fortsætte nogle år så underskuddet kan blive til overskud.

Udfordringen er, at det næppe er neo-bank aktiviteterne der skaber fremgangen i indtægterne. Der er sandsynligvis Lendify – den svenske forbrugslånsplatform som Lunar købte i april 2021 – et selskab der blev købt for knap 1 mia kr, hvoraf 613 mio. kr. var goodwill. Købet transformerede Lunars resultat i andet halvår 2021, og det er fortsat ind i første halvår 2022. Men hvad er det som transformere Lunar?

Det er forbrugslån. Såfremt købet af norske Instabank lykkes, hvilket det ikke gjorde, ville det blot skubbe Lunar endnu mere i retning af at blive en forbrugslånsvirksomhed.

Vi så det samme billede i danske Basisbank – I husker nok dem, der lovede os bank på en ny måde for godt 20 år siden? Konceptet kom finansielt aldrig til at hænge sammen – nogle vil måske forklare det med, at de brugte en af de etablerede bank it-platforme.

Men det korte af det lange er, at da bunden af kassen kunne skimtes, kastede de sig over forbrugslån og det gik faktisk ganske godt i flere år. Det er samme strategi, som har bragt solid indtjening og høj vækst til selskaber som norske Bank Norwegian og Komplett, samt svenske forbrugerlånsselskaber som Resours, TF Bank, og Collector, blot for at nævne de væsentligste børsnoterede aktører.

Kendetegnende for disse banker var er en høj (ofte over 20 pct.) egenkapitalforretning, men samtidig en relativ lav P/E kvote, altså børskurs i forhold til indtjeningen pr. aktie. Den lave P/E kvote indikerede skeptiske aktieinvestorer, og indtjeningsforventningerne er da også blevet reduceret markant efterfølgende.

Ifølge data fra SEB handler forbrugslånssektoren i dag til en P/E på beskedne 6,2 gange, og en børsværdi i forhold til den bogførte egenkapital på blot 0,6. Vi må håbe, at det ikke er den værdiansættelse, som Lunar stræber efter.

Skal bevise sig selv

Konklusionen er, at nok kan et selskab associere sig med de rigtige "buzzwords" som markedet betaler høje værdiansættelser for.Men før man investerer, skal man undersøge, hvor indtjeningen faktisk kommer fra, og indtjening fra forbrugslån har i dag ikke en særlig høj værdi i aktiemarkedet.

Læg også mærke til at kredittabene i første halvår stort set matcher brutto-renteindtægterne, og i andet halvår 2021 var de faktisk 22 pct. større end renteindtægterne.

Lunars fortsatte rejse bliver spændende at følge – jeg frygter dog at rejsen går imod en forbrugslånsvirksomhed, om end markedsføringen vil fortsætte med at fokusere på neobanken – desværre en tilsyneladende kronisk underskudsgivende neobank. Det er det Lunar i det kommende år skal bevise er forkert.