Husker I mediestormen i september 2019, hvor bestyrelsesformanden i Sydbank Torben Nielsen valgte at trække sig efter en magtkamp med den adm. direktør Karen Frøsig?

Det blev ikke et stille exit, men et exit hvor Torben Nielsen var hyppigt citeret i de fleste medier, mens Karen Frøsig forblev tavs. Man kan vel sige, at døren ikke blot blev lukket – den blev smækket i med et brag, der kunne høres vidt omkring, og som i en vis grad stadig er en del af mediebilledet.

Formand i mindretal

Torben Nielsen, der som bestyrelsesformand burde have en større stemme end en ansat administrerende direktør, valgte at trække sig efter at være kommet i mindretal i bestyrelsen – en mindretal der tilsyneladende alene var opstået på grund af en uhellig alliance, hvor de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer havde allieret sig med mindretallet af de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer og derved støttet Køren Frøsigs vej, og ikke bestyrelsesformand Torben Nielsen.

Efter en længere periode, hvor negative renter kombineret med en manglende vilje eller evne til at holde omkostningerne i ave havde eroderet Sydbanks indtjening, var tilliden til Karen Frøsigs Sydbank ikke stor. I august 2019 viser en konsensusindsamling, foretaget af Sydbank selv, at af seks analytikere havde de fem aktien på en salgsanbefaling, og den sidste havde en holdanbefaling. Analytikernes kursmål var i spændet 90-100 kr.

Presset bankaktie

Aktien handlede i løbet af august 2019 ned fra kurs 117 til kurs 108 inden et noget skuffende regnskab 28. august satte aktien ned i kurs 94-95. Regnskabet fik analytikerne til i gennemsnit til at sænke deres forventede EPS (indtjening pr. aktie) med 6,5 pct. for 2020. Ændringen i EPS for næste år er typisk en måde hurtigt at vurdere, hvordan analytikerne opfatter et regnskab, og analytikerne var bestemt ikke begejstrede.

Sydbank-aktien havde ultimo 1 halvår 2019 en indre værdi på 172 kr pr. aktie, når vi fratrækker aktiveret goodwill, hvilket betyder, at aktien efter regnskabet handlede til en justeret kurs i forhold til indre værdi på 0,52. Også en klar indikation om at aktiemarkedet bestem ikke var imponeret over, hvad der foregik i Sydbank.

Mediernes konklusion var klar. En anerkendt skribent skrev i en kommentar ”Afgåede bestyrelsesformand Torben Nielsen, tidligere Nationalbankdirektør, har gjort samfundet en kæmpe tjeneste ved at smide tøjlerne som bestyrelsesformand. Sydbank – og andre banker – synes ikke at have lært en døjt af finanskrisen, og de magtfulde bankkonger holder igen fast i magten og selvstændigheden, selvom det ligner en klar vej mod afgrunden.”

Hård tone

Tonen var hård. Torben Nielsen stillede tilsyneladende velvilligt op til interviews, mens Karen Frøsig var tavs.

Gradvist kom der mere kød på historien, som dog stadig ikke stod super skarpt. Tilsyneladende havde altid opkøbslystne Lasse Nyby fra Spar Nord henvendt sig til Sydbank og foreslået en fusion. En fusion, som Karen Frøsig ikke havde fundet attraktiv, og derfor modarbejdet i samarbejde med, hvad der blev betegnet som lokale kræfter i bestyrelsen.

Efter at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer havde valgt at gå sammen med denne gruppe var Torben Nielsen og hans allierede kommet i mindretal og valgte at forlade Sydbanks bestyrelse.

Historien lød absolut ikke som god corporate governance, og medierne nærmest flokkedes om at udskælde Karen Frøsig.

Omkostningerne

Hvad gjorde aktiemarkedet? Som altid er aktiemarkedet et mange-hovedet uhyre, og meningerne var delte. Nogle frygtede, at den uhellige alliance med medarbejderrepræsentanterne ville gøre det svært for Karen Frøsig at tage et fast greb om banks selskabsspecifikke problem:

De stigende omkostninger.

Herudover led Sydbank i lighed med de fleste andre banker under en stigende byrde fra de negative renter, som man endnu ikke havde samlet sig mod til at opkræve hos hr. og fru Danmark.

Endeligt var kapital en væsentlig udfordring. Ikke at der manglede kapital – der var alt for meget, og Finanstilsynet førte tilsyneladende en rigid politik, der hindrede banker i at udbetale mere end året indtjening som udbytte.

For en bank som Sydbank, hvis risikobase var faldet med 23 pct. de seneste fem år, var det naturligvis en større udfordring end for banker, der havde været i stand til vokse. Men alle blev tilsyneladende skåret over den samme kam – eller også var det blot en behagelig undskyldning fra aktionær-uvenlige bankdirektører – eller måske rettere bestyrelsesformænd. Udbytte er vel stadig et bestyrelsesanliggende.

Nu står vi næsten tre år senere. Gik det så galt, som nogle frygtede? Meget er ændret – for banksektoren til det bedre. Sektoren fandt modet, eller måske var det historien om, at nøgen kvinde lærer at spinde.

I slutningen af 2019 og i 2020 tager bankerne fast om nældens rod anført af Anders Dams Jyske Bank, men Karen Frøsigs Sydbank tager også sin tørn i den upopulære øvelse at stoppe indtjeningsdrænet fra indlån.

En konverteringsbølge giver gode engangsindtægter og positive aktiemarkedet øger indtægterne fra værdipapirer og specielt den forkætrede formidlingsprovision fra investeringsforeningerne. Endelig er kundernes evne til at betale rente og afdrag på udlån i top, så kredittab er en saga blot, specielt for en bank som Sydbank, der havde taget et meget forsigtigt approach til kreditgivning efter finanskrisen.

Bedre aktiekurs

Generelt er indtjeningen forbedret markant i de fleste banker. Aktiekurserne har også rettet sig markant.

Sydbank-aktien handles i dag til en justeret kurs/indre værdi på 1.34 – mere end en fordobling siden Torben Nielsen forlod banken. Det interessante er selvfølgelig mere, hvordan Sydbank har klaret sig i forhold til sammenlignelige banker. Siden 1. september 2019 har Sydbanks aktie give et samlet afkast (kursstigning + udbytte) på 182 pct., mens Jyske Bank har givet et afkast på 94 pct., Spar Nords er på 49 pct. og Danske Bank på beskedne 25 pct.

Så ja, konklusionen er rimelig let: Sydbank er blevet en markant bedre bank, efter Torben Nilsen forlod banken. I dag fordeler anbefalinger på Sydbank-aktien sig med fem analytikere med en købsanbefaling og en med en neutral hold-anbefaling – det vil sige, at analytikerne markant har skiftet opfattelse af Sydbank, også selv om aktien har levet et markant bedre afkast end andre banker.

Hvad der er hønen, og hvad der er ægget? Et altid svært spørgsmål. Var Torben Nilsen en hæmsko for at tage fat på omkostningerne? Fik uroen Karen Frøsig til at tage skeen i den anden hånd? Er Lars Mikkelgaard-Jensen en markant bedre bestyrelsesformand end Torben Nielsen?

Sydbank styrket

Udefra kan vi kun gisne om, hvad der er sket i maskinrummet. Det eneste, vi kan sige klart, er: Sydbank er i dag et markant bedre sted, end den var med Torben Nielsen som bestyrelsesformand – både absolut men ikke mindst vigtigt også i relative termer.

Til sidst lad os vende tilbage til Spar Nord-fusionen. Fusionssondering der tilsyneladende var foregået i august 2019.

Hvis vi tager ultimo august 2019 som udgangspunkt havde Sydbank en markedsværdi (uden egne aktier) på 5,8 mia. kr., men Spar Nord var 6,4 mia. kr. værd. I dag er Sydbank 15.2 mia. kr. værd, Spar Nord er 10,0 mia. kr. værd.

Måske var modstanden imod fusionen fra Karen Frøsigs side simpelt købmandskab. Prisen – såfremt fusionen skulle ske baseret på markedsværdi – var måske bare ikke attraktiv. Hvis det var bremsen, var det måske noget, de to banker skulle overveje igen, da værdiskabelsen ved at høste i niveauet 1 mia. kr. i årlige omkostningssynergier kunne forøge den samlede markedsværdi af de to banken med 25-30 pct.