ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tidligere Nets-direktør hentes ind til humanitært fintech-sats

Tidligere Nets-direktør, Thomas Jul, har store ambitioner med nyt fintech-projekt. Foto: Inpay
Tidligere Nets-direktør, Thomas Jul, har store ambitioner med nyt fintech-projekt. Foto: Inpay Foto - Inpay

Der skal sættes fuld fart på fintech-virksomheden Inpay. Målet er indenfor en kort årrække at nå 100 mio. mennesker globalt, hvoraf mange af dem end ikke har en bankkonto på nuværende tidspunkt.

Inpay blev sat i verden i 2008 til at gøre betalinger over grænser, nemmere, hurtigere og billigere. Årsagen var den simple, at stifteren, Jacob Tackmann Thomsen, ville overføre en donation til kriseramte Myanmar, men hurtigt fandt ud af at det både var besværligt og
meget dyrt.

Og det er såmænd ikke fordi eneejeren, Jacob Tackmann Thomsen, ikke selv har kunnet drive forretningen. Fra 2018 til 2020 formåede han at flerdoble både resultat og egenkapital flere gange til henholdsvis 53 mio. kr. og godt 90 mio. kr. Så Inpay, der beskæftiger 100
medarbejdere fra 33 nationaliteter, er en sund forretning.

Men der skal bare mere fart på nu.

Thomas Jul blev for fem år siden hentet tilbage til Danmark til et større direktørjob i Nets, efter en lang udlandskarriere i Nokia og Ericsson. Han stoppede i Nets i 2019, og er netop tiltrådt i stillingen som topchef på Inpays hovedkontor i København efter at være blevet Fit & Proper godkendt af Finanstilsynet.

Nye ansigter på direktionsgangen

Sammen har Jacob Tackmann Thomsen og Thomas Jul, sat et nyt ledelseshold med folk der har erfaring fra bla. Danske Bank, Postnord, Nets og Mobilepay.

Der er flere velkendte navne fra dansk erhvervsliv i det nye lederteam. Blandt andet tiltræder Charlotte Bender som ny finansdirektør fra 1. marts 2022. Hun kommer senest fra open banking-virksomheden Aiia, der netop er købt af Mastercard. Hun har stor erfaring inden for tech og Financial Management. Ledelsesteamet er yderligere styrket med bl.a. Jens Heurlin, som juridisk rådgiver og mere end tre årtiers erfaring fra topledelsen i PostNord og Nets. Desuden er ansat Camila Vicenci Witt, som risikochef. Hun kommer med en baggrund fra
bl.a. Danske Bank og Mobilepay.

Udover de nye tiltrædelser i ledelsesgruppenbestaÌŠr ledelsesteamet af driftsdirektør,
Torben Krogh Danielsen og teknisk direktør, Ami Klein.

”Vi skal gøre Inpay kunde- og produktfokuseret, og så tage den ud i hele verden. Vi vil gerne have inkluderet 100 mio. mennesker rundt omkring i verden, som skal modtage betalinger og som lige nu ikke er i det finansielle system,” fortæller Thomas Jul om Inpay, der tilbyder
onlinebetalinger og pengeoverførsler på tværs af grænser.

Finansiel inklusion

Selskabet vil derfor gerne nå ud til lande, der slet ikke har den samme infrastruktur på betalinger, som vi oplever her i Norden. Via Eurogiro, et globalt postnetværk, som Inpay købte i 2018, kan man nå helt ud i yderpunkterne af de lande, hvor Inpay er til stede.

”Eksempelvis kan posthusene i Bangladesh nå ud til rigtigt mange kunder,” fortæller Thomas Jul.

Han har boet i både Asien og Nordamerika tidligere i karrieren, og fremhæver, hvad der sker i Indonesien når man inkluderer mennesker i det globale finansielle system.

”Vi er i stand til at sende penge over en landegrænse som man kan samle op på et postkontor eller i en bank,” siger han om Inpay der bygger netværket, som får overførslerne til at fungere.

Udfordrer Swift

Belgiske Swift har siden midten af 70’erne været den globale standard i internationale transaktioner, og er blevet voldsomt rige på det.

”Vi laver det samme som Swift – bare meget hurtigere og meget billigere,” fastholder Thomas Jul

Inpay kom i sommeren 2020 i søgelyset, da mindst to mænd havde hvidvasket 361 mio. kr. gennem selskabets kanaler. Inpay gjorde selv opmærksom på mistanken over for bagmandspolitiet. Eksemplet viser, hvor udsatte betalingsselskaber er overfor misbrug til hvidvask af penge.

”Vi har formået at bygge en maskine, der finder disse ting. Det er ikke den eneste sag vi har spottet, men det er svært og det er udfordringen i det vi laver, siger Thomas Jul.

Inpay investerer markant i at have styr på de mennesker der betaler og dem der modtager penge.

”Jeg tror på, at dette er et konkurrenceparameter, som skal bringe os op i den elite, som vi selv sigter efter,” siger Thomas Jul og forklarer at Fintech’en har etableret et tre linjers forsvar, som man normalt kun ser i større banker.

Kommerciel kundemand

Inpay er allerede i 100 lande lige nu, via et par hundrede virksomheder, og Thomas Juls ambition er lige nu at få bygget relationerne til kunderne.

"Jeg er kommerciel og kundemand. I tech-starts ups gælder det om at bygge en maskine der kan noget. Den del har Inpay bevist, at vi kan og så skal der investeres i kunder og produkter,” siger han.

Jacob Tackmann Thomsen, er nu trådt op i bestyrelsen, og overlader de daglige beslutninger til det nye ledelseshold.

”Thomas Jul og det nye ledelsesteam er de helt rette til at løfte Inpay til næste niveau på virksomhedens rejse. Jeg ser frem til fremadrettet at fokusere på den strategiske udvikling af virksomheden gennem mit arbejde i bestyrelsen”, siger den afgående stifter og tidligere adm. direktør.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis