Sådan lød signalet fra finansminister Nicolai Wammen (S), da han fremlagde regeringens økonomiske prognose i midten af maj.
Men den vurdering står finansministeren meget alene med, når man spørger landets førende økonomer.
Det viser en rundspørge, som Børsen har foretaget blandt 20 cheføkonomer fra banker, organisationer og lektorer og professorer fra danske universiteter.
Ifølge finansministeren kommer inflationen til at stige med 5,2 pct. i år, men dykker så til 1,8 pct. næste år. Lønningerne vil stige med 3,7 pct. i år og 3,6 pct. næste år. Dermed er der samlet set lagt op til en lille stigning i reallønnen på omkring 0,3 pct.
Men ud af de 20 økonomer vurderer hele 15 af dem, at danskerne kommer til at tabe købekraft samlet set over de to år. Kun to økonomer tror på, at Finansministeriet får ret, mens de sidste tre svarer “ved ikke”.
Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, er en af dem, der vurderer, at regeringens prognose er for optimistisk.
“Der er mere stivhed i inflationen end det, regeringen lægger op til. Al erfaring tilsiger, at i de perioder, hvor der kommer et stort tryk opad på inflationen, er det svært at få det til at vende – især i en situation, hvor jobmarkedet fortsat er stærkt,” siger Helge Pedersen.
Han fortsætter:
“Jeg tror, at vi må se i øjnene, at løbet er kørt i forhold til at holde købekraften intakt set over de to år.”
Høj kerneinflation
Kerneinflationen, hvor de svingende priser på energi og fødevarer er filtreret ud, er kravlet op på 4,8 pct. i Danmark i juni. Og det er et udtryk for, hvor meget prisstigningerne har spredt sig bredt i økonomien.
Samtidig skal der om et halvt år forhandles en lang række nye overenskomster, bl.a. mellem CO-industri og DI, som omfatter over 230.000 lønmodtagere. De kan skele til Tyskland, hvor IG Metall har fremsat lønkrav på 7-8 pct., og mindstelønnen er på vej op med hele 30 pct.
“Vi må forvente, at der kommer en stigning i lønvæksten, når vi nu går ind i et overenskomstår. Men de højere lønstigninger risikerer at blive væltet over i endnu højere priser, fordi det skaber et øget omkostningspres for virksomhederne,” siger Helge Pedersen.
Han tror, at vi skal frem til 2024 eller 2025, før inflationen nærmer sig 2 pct. igen.
Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, er enig i, at Wammen næppe kan love danskerne købekraften tilbage næste år.
“Jeg tvivler meget kraftigt på, at vi kan få inflationen under 2 pct. næste år. Selvom tingene kan ændre sig hurtigt i øjeblikket, så tyder alt på, at det underliggende inflationspres i økonomien også er stærkt næste år,” siger Jes Asmussen.
Det ville kræve en ret hård recession og en kraftig forbedring af forsyningskæderne, hvor især Kinas coronalockdowns og Ruslands krig i Ukraine generer.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har ingen kommentarer til økonomernes skepsis, men Finansministeriet oplyser i et skriftligt svar til Børsen at:
“Den høje inflation kommer helt overvejende udefra og er navnlig en følge af globale eftervirkninger af pandemien samt krigen i Ukraine. Det gør det vanskeligt at forudsige udviklingen i inflationen, som har overrasket langt de fleste økonomer, både herhjemme og i udlandet.”
ulho@borsen.dkâ‹
