Sidst Julie Silverstein Hinchely var nødt til selv at stå på lageret og pakke ordrer, var under coronanedlukningen i 2020.

Dengang var det, fordi der var så travlt i hendes virksomhed, Den Sidste Flaske, at det var svært at følge med ordrestrømmen.

Nu står Julie Silverstein Hinchely igen på lageret og pakker. Men denne gang er omstændighederne nogle helt andre.

Inflationen har fået omkostningerne til at stige, og en økonomisk afmatning truer.

“Vi er begyndt at skære fuldstændig ind til benet,” siger Julie Silverstein Hinchely.

I 2019 stiftede hun sammen med sin mand, Tobias Silverstein Hinchely, Den Sidste Flaske, der opkøber konkursboer og restpartier af vin og sælger det billigt online. Sidste år solgte de 1 mio. flasker. Derudover har de også et forretningsben, hvor de sælger vin til detailhandlen.

Gravid, hund eller vin

Som Julie Silverstein Hinchely siger med et grin, blev danskerne under coronanedlukningerne enten gravide, småalkoholiserede eller fik en hund. Salget eksploderede i den Aabenraa-baserede virksomhed, ligesom det gjorde for alle andre vinhandlere.

â‹Dengang krævede det 12 fuldtidsansatte af følge med.

Men nu er verden allerede vendt på hovedet.

I dag er der syv fuldtidsansatte tilbage, og alle risikable investeringer og udgifter til ekstern hjælp, f.eks. til søgeoptimering og salgsfremme, er skåret væk.

“Det er skørt at gå på arbejde og tænke, at det vigtigste for os er ikke at tabe penge,” siger Julie Silverstein Hinchely.

Den Sidste Flaske tjener stadig penge. Men omkostningerne er steget så meget, at det truer med at æde hele bundlinjen. Vinen er blevet dyrere i indkøb, fragten er blevet meget dyrere, og huslejen er steget voldsomt, bl.a. fordi elprisen er høj.

Omsætningen er stadig den samme som i de dårligste måneder under corona. Men kunderne køber ikke længere den dyre barolo, i stedet vælger de i stigende grad vine til under 100 kr. flasken.

“Vi ved ikke, hvor det ender, og om verdensøkonomien ramler lige om lidt. Lige nu er det vigtigste for os bare at gå med livrem og seler. Vi holder os bare til at skære helt ind til benet, det er vores mindset. Vi må bare ikke tabe penge.”

Det bliver værre

Den Sidste Flaske er et godt billede på, hvordan det går i dansk økonomi lige nu.Inflationen er 10 pct. og har gjort stort set alting dyrere. Skyerne hænger tungt over økonomien, men foreløbig har forbrugerne ikke skåret drastisk ned på forbruget.

Både Danske Bank og Nordea har hver deres opgørelse af privatforbruget, som de løbende laver ved at kigge på, hvor meget der bliver brugt på de kreditkort, de hver især har udstedt.

I september brugte vi ifølge Danske Bank faktisk 1,8 pct. mere end i september 2021. Men fordi priserne – eksklusiv energi – er steget 6 pct. i samme periode, svarer det reelt til, at vi køber 4 pct. mindre end for et år siden.

“Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke er faldet mere dramatisk,” siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.

“Jeg forventer, at det kommer til at se værre ud resten af året.”

En nærmest identisk vurdering har Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea:

“Indtil videre har vi set et relativt mildt fald i forbruget herhjemme. Jeg tror, at det kommer til at blive værre.”

Bekymringsopsparing

Da Danmarks Statistik i septemberoffentliggjordeden nyeste forbrugertillidsundersøgelse viste den, at forbrugertilliden er dykket til -32,1. Det er den laveste forbrugertillid, der er målt i de 48 år, som Danmarks Statistik har lavet opgørelsen.

Men så slemt er det altså langtfra gået med det faktiske forbrug endnu. Louise Aggerstrøm Hansen peger på flere ting, der kan forklare, hvorfor forbrugerne endnu ikke fuldstændigt har tabt lysten til at bruge penge.

Det første er, at danskernes økonomi stadig har det godt. Ledigheden er stadig tæt på rekordlav, der er store opsparinger og i modsætning til tiden op til finanskrisen, har vi de seneste år ikke brugt alle de penge, vi har tjent. Altså er der en buffer at bruge af, når alting bliver dyrere.

Derudover ser det heller ikke ud til, at danskerne er blevet skræmt i en sådan grad, at de – af frygt for hvad der sker – er begyndt at lave det, Louise Aggerstrøm Hansen kalder en “bekymringsopsparing”.

“Den effekt er udeblevet, og det er egentlig lidt overraskende,” siger hun.

I Nordea viser tallene, at forbruget på restauranter og i byggemarkeder, supermarkeder og detailhandlen alle ser ud til at aftage.

I Danske Bank viser tallene, at der især bliver brugt færre penge på rejser, restauranter og ting til hjemmet.

Konkursbølge

Mens forbrugerne endnu klarer sig igennem, er Louise Aggerstrøm Hansen og Helge J. Pedersen mere bekymrede for virksomhederne. Mange af dem bliver ramt af en tredobbelt dårligdom.

En del brancher kom tyndslidte ud af coronakrisen.I alt blev der udskudt moms- og skattebetalinger for 33 mia. kr., og derudover har mange virksomheder måttet øge deres kassekredit i banken. Nu står de over for kraftigt stigende omkostninger, og risikoen er, at efterspørgslen inden længe kommer til at falde.

“På samme måde som forbrugerne har højere omkostninger og får mindre for pengene, så gør virksomhederne det også. Mange er rigtig pressede og har ikke længere den likviditet, der skal til,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Helge J. Pedersen forventer, at det meget vel kan komme til at udløse den konkursbølge i erhvervslivet, som mange har snakket om siden coronakrisen, men som aldrig for alvor er kommet.

“Jeg kan godt forestille mig, at vi kommer til at se mange virksomheder, der får problemer, når efterspørgslen formentlig kommer til at falde ret kraftigt på mange varer, der ikke er et stort behov for. Vi kan næsten ikke undgå at se en kraftig stigning i antallet af konkurser,” siger Nordeas cheføkonom.

Både Danske Bank og Nordea hæfter sig også ved, at mange virksomheder ser ud til at have rigtigt mange varer på lager. Inationalregnskabstallenefor andet kvartal kom 2 procentpoint af den samlede vækst på 0,9 pct. fra lageropbygning.

“Min bekymring er, at der er nogle, der har bestilt meget hjem til lager, fordi de har været bekymrede for de lange leveringstider, og nu kan de så stå i en situation, hvor efterspørgslen begynder at falde. Så bliver det rigtigt svært,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

En surrealistisk tid

Helge J. Pedersen forventer, at erhvervslivets udfordringer snart vil kunne aflæses på dansk økonomi:

“Det kommer til at give nogle makroøkonomiske implikationer, som godt kan blive betydelige over de kommende kvartaler. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Det kan blive en ret brat og hård afmatning over de kommende kvartaler.”

Da det gik allerbedst under coronakrisen, begyndte de at drømme stort i Den Sidste Flaske. Både Tobias og Julie Silverstein Hinchely, der har en fortid i restaurationsbranchen, talte om muligheden for at veksle fremgangen i onlinesalget til en fysisk butik.

De kunne se, at deres konkurrenter gjorde det samme: åbnede butikker, flyttede i større domiciler.

â‹â‹Men, fortæller Julie Silverstein Hinchely, hendes svigerfar og bestyrelsesformand, Steen F. Pedersen, der har været med til at starte Fleggaard, rådede dem til at lade være, træde ti skridt tilbage og se tiden an. Det råd endte de med at følge og skrinlagde planerne.

“Nu kan vi se, at det var rigtig godt, at vi gjorde det,” siger Julie Silverstein Hinchely.

Hendes fornemmelse er, at de konkurrenter, der udvidede mest under corona, nu har større problemer.

â‹Fordi Den Sidste Flaske får en del af sin vin ved at købe konkursboer, og også har et forretningsben der sælger til detailhandlen, har de en god fornemmelse for, hvor hårdt mange i branchen har det.

“Vi har allerede været ude at kigge på de første konkursboer,” siger Julie Silverstein Hinchely.

“Det er en surrealistisk tid. Jeg er spændt på at se, når vi engang kommer ud på den anden side, hvor vi så står henne. Og hvem der er tilbage.”