Der er fuld fart på krisesnakken i øjeblikket. I sidste uge var det topchefen for den amerikanske storbank JPMorgan, Jamie Dimon, der beskrev, hvordan en “orkan” bevæger sig ind over verdensøkonomien.

Danske Bank har også udgivet en global prognose, hvor hovedscenariet er, at USA ender i en recession, der vil kaste skygger over verdensøkonomien.

Tirsdag var det så Verdensbanken, der meldte sig i koret af pessimister. Chefen for Verdensbanken, David Malpass, betoner, at det bliver svært “at undgå” en recession i mange lande. Han nævner også risikoen for stagflation – et scenarie med lav vækst og høj inflation.

Onsdag er det den betydningsfulde organisation OECD, der fremlægger sit syn på verdensøkonomien. Herfra er den økonomiske udlægning en tak mere positiv.

OECD skærer ganske vist en pæn luns af den globale vækst, som nu lander på 3 pct. i år mod en tidligere forudsigelse på 4,5 pct. Det er langt hen ad vejen på linje med Verdensbanken.

Men i sit forord til prognosen nævner OECD’s cheføkonom Laurence Boone ikke ordet recession én eneste gang.

Faktisk nævner OECD kun ordet recession to gange i sin 231 sider lange prognose. Til sammenligning nævner Verdensbanken ordet recession 84 gange i sin 176 sider lange rapport.

“Jeg deler i store træk OECD’s billede af en verdensøkonomi, som er på vej ned i tempo, men som er i stand til at undgå at ende i recession,” skriver Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, i en kommentar.

OECD’s prognose har fingeren på pulsen. Prognosen har nemlig indregnet det forhold, at der for kort tid siden blev indført olie- og kulembargo mod Rusland fra europæisk side.

“Alligevel vil euroområdet udvise en positiv om end beskeden vækst på 1,6 pct. Det tyder på en ret hurtig omstilling til energileverancer fra såvel andre lande og kilder,” fortsætter Helge Pedersen.

Inflation bider sig fast

OECD maler ikke kun med den globale pensel i sin prognose. Organisationen dykker også ned i enkelte landes økonomi, herunder Danmark.

OECD spår, at dansk økonomi vil vokse med 3 pct. i år. Men som følge af den gode start på året indebærer det faktisk ikke nogen vækst resten af 2022.

Det flugter i vid udstrækning med de mange prognoser, som allerede er publiceret for dansk økonomi. Mere interessant er dog OECD’s bud på væksten i 2023 – her venter organisationen en fremgang på 1,4 pct.

“Det er normalt ikke prangende, men set i lyset af stigende renter og tårnhøj inflation, så er det en ganske pæn økonomisk vækst. Særligt fordi OECD-prognosen indebærer, at den høje inflation vil bide sig fast ind i 2023,” skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

Mens mange økonomer venter, at inflationen vil aftage i 2023 i Danmark, venter OECD nemlig, at den rammer 3,9 pct. til næste år. Ifølge OECD er den helt store risiko bl.a., at Danmark bliver ramt af en løn- og prisspiral, hvor løn- og prishop bliver selvforstærkende.

“Det er bemærkelsesværdigt, at OECD forudser, at inflationen herhjemme bliver på hele 3,9 pct. i 2023. Det skyldes bl.a., at der vil komme ret betragtelige lønstigninger som følge af det stramme arbejdsmarked. En situation, som absolut ikke kan udelukkes,” skriver Helge Pedersen i en kommentar.

OECD anbefaler derfor, at der arbejdes benhårdt for at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked – da det kan tage en del af presset.Tirsdag kunne Børsen dog fortælle, at det er svært at få ukrainerne i job.

Optimistisk prognose

I Danske Bank hæfter cheføkonom Las Olsen sig også ved, at der er tale om en optimistisk prognose fra OECD:

“Prognosen for Danmark er ikke langt fra vores, når det gælder væksten, men vores prognose er fra april og er begyndt at virke lige optimistisk nok. Den høje inflation kommer nok til at gøre det nødvendigt med en mere hård opbremsning i blandt andet USA, og det vil nok også ramme Danmark,” skriver Las Olsen i en kommentar.

Danske Banks cheføkonom hæfter sig også ved OECD’s prognose for inflationen i Danmark. Las Olsen betoner, at energipriserne også spiller en vigtig rolle for inflationen næste år:

“Vi er enige om, at der også i 2023 vil være forhøjet kerneinflation i Danmark, så når deres forventning til de samlede prisstigninger er højere end vores, handler det altså om priser på energi og råvarer. De priser er meget uforudsigelige for tiden, så det kan sagtens gå, som OECD siger,” skriver Las Olsen videre.

Las Olsen fremhæver, at OECD lægger stor vægt på, hvad krigen i Ukraine betyder for verdensøkonomien. Men Danske Banks cheføkonom fremhæver også, at selv uden krigen ville verdensøkonomien møde modvind:

“Selv hvis krigen sluttede i morgen, ville der stadig være en global ubalance mellem, hvad folk vil købe, og hvad der er muligt at producere. Det er det grundlæggende problem, som gør en opbremsning nødvendig,” skriver Las Olsen.