Måske lød der et kortvarigt jubelbrøl i investormiljøer verden over kl 14.30, da de nye inflationstal i USA ramte skærmene. Men det er formentlig forstummet mindre end 2 sekunder efter, da analytikerøjnene kom lidt længere ned på skærmen.

For selv om nye inflationstal fra USA viser, at de samlede prisstigninger er løjet lidt af på årsbasis fra 8,3 pct. i august til 8,2 i september, så er det et andet og vigtigere tal, centralbanken Federal Reserve kigger på, når de skal sætte tempo og højde på de kommende renteforhøjelser.

Det tal er kerneinflationen, hvor de altid svingende priser på energi og fødevarer er filtreret ud, og som derfor er et bedre mål for, hvor meget inflationen har spredt sig i samfundet, blandt andet i servicesektoren, som er klart den største motor i amerikansk økonomi.

Og her er ingen gode nyheder, tværtimod.

Også på månedsbasis er kerneinflationen steget, denne gang med 0,6 pct. fra august til september - også det er mere end forventningen på 0,4 pct.

"Dagens tal er højere end ventet, og vi ser også renterne stige umiddelbart ovenpå offentliggørelsen. Også de danske renter stiger ovenpå de nye tal," understreger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Han ser ikke meget lyst i tallene.

"Kerneinflationen bliver ved med at stige og rammer med dagens tal det højeste siden 1982. Vi vil se flere stramninger fra den amerikanske centralbank med det formål at få den høje inflation helt under kontrol," siger Jeppe Juul Borre.

Kerneinflationen har en tendens til at klistre sig langt mere fast, og det øger frygten for en selvforstærkende løn- og prisspiral i USA.

Allerede sidste uge gav den amerikanske jobrapport klare varsler om, at det amerikanske jobmarked bestemt ikke er gået i bakgear.

Det er stadig rødglødende med en ledighed på bare 3,5 pct., og det er ikke set lavere siden 1969. Samtidig blev der skabt 263.000 nye job i september, og det var over forventningerne. Den cocktail har presset lønstigningerne op i omegnen af 5 pct. om året i USA.

Allan Sørensen, cheføkonom i DI, mener også, at dagens tal kun peger én vej.

“Det betyder, at renten skal skrues yderligere i vejret. Ledigheden i USA har ikke været lavere siden 1969, og derfor vil Federal Reserve ikke være bange for at gøre det. Rentestigningerne vil svække væksten i amerikansk økonomi. Det er nødvendigt at sætte tempoet i økonomien ned for at få bugt med den høje inflation,” siger Allan Sørensen.

Aktier ned, renter og dollar op

I Handelsbanken understreger cheføkonom Jes Asmussen, at reaktionen på markederne allerede er kommet prompte i form af kraftigt faldende aktier, stigende renter og en stærkere dollar.

“Det vil cementere udsigten til en ny stor renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank på rentemødet i november, og med en kerneinflation, der nu to måneder i træk er steget med 0,6 pct. om måneden vil der muligvis endda opstå spekulationer om, at der kan blive tale om et endnu større renteløft,” siger Jes Asmussen.

Markederne havde ellers taget forskud på et inflationstal i den lidt blødere afdeling, for renterne faldt og aktierne steg op til offentliggørelsen.

“Det kan medvirke til at forstærke den negative reaktion, og dagens tal kan meget vel vise sig at være retningsbestemmende for de finansielle markeder et godt stykke tid endnu – eller i hvert fald indtil regnskabssæsonen for alvor begynder at tage fart,” siger Jes Asmussen.

To store hop fra Fed

Jakob Ekholdt Christensen, chef for global økonomi i Danske Bank, tror på, at Fed hæver renten med 0,75 pct. både i november og december for at tøjle den stigende kerneinflation. Det er også, hvad markedet forventer efter dagens tal.

“Som det ser ud nu, bliver det med lidt ondt i maven, at den amerikanske centralbank skal hæve renten yderligere. Selvom arbejdsmarkedet har vist gode takter på det seneste, så ser det som sagt ud til, at der skal en del strammere pengepolitik til for at få bugt med den høje inflation,” siger Jakob Ekholdt Christensen

Han tilføjer:

“De højere renter virker også med en vis forsinkelse, og yderligere store rentestigninger risikerer at sætte økonomien i kraftigt bakgear.”