153 retsdage, tusindvis af advokattimer og næsten fem år skulle der gå, før hammeren torsdag faldt i Københavns Byret og fældede dom over hele 16 personer, som har haft en rolle i det, der betegnes som Danmarkshistoriens mest omfattende svindelsag, også kendt som 'Operation Greed.'
â‹Ved at købe fiktive fakturaer af et kriminelt netværk har omkring 850 på overfladen lovlydige selskaber skyllet skatter og afgifter ud af deres forretning og ned i skraldespandsselskaber, hvis eneste formål har været at gå konkurs med milliongæld til staten.
Københavns Byret slog fast, at Greed har kostet samfundet over 300 mio. kr. i manglende indtægter til statskassen. Over en halv mia. beskidte kroner nåede at strømme gennem netværket, før det blev lukket ved en stor politiaktion i flere lande i efteråret 2017.
Med torsdagens dom har de dømte fået fængselsstraffe på samler over 61 års fængsel og tillægsbøder på i alt 875 mio. kr.
Men svindel med fiktive fakturaer hverken starter eller slutter ved Operation Greed.
Det er blevet populært at købe en fiktiv faktura af et kriminelt netværk og derved undgå at betale de skatter og afgifter, man ellers er forpligtet til.
â‹“Hele setuppet er jo kendetegnet ved, at det foregår i mørke. Så det er svært at sætte et tal på omfanget af den her type kriminalitet. Men vi kan se, at der kommer flere og flere sager. Derfor har vi også flere gange styrket vores indsats, så vi hele tiden følger og tilpasser os risiciene i samfundet,” siger Kim Tolstrup, der er underdirektør i Skattestyrelsens Særlige Kontrol.
Han fortæller, at Skattestyrelsen i øjeblikket sidder med omkring 3000 såkaldte kunder, altså helt almindelige selskaber der har købt fiktive fakturaer fra organiserede kriminelle og dermed snydt fælleskassen for skatter og afgifter.
“Der ligger et stort antal sager derude, vi har selv aktuelt kendskab til omkring 3000 kunder fordelt på en række forskellige fakturafabrikker og komplekser, men det er et øjebliksbillede. Der er hele tiden tilgange og afgange til bunken; men de giver en indikation på et stort antal sager,” siger Kim Tolstrup, som nævner, at Skattestyrelsen som konsekvens, og som led i regeringens kontrolreform, er ved at oprette et hvidvaskkontor i Ringe på Midtfyn, hvor op mod 20 ansatte skal bidrage til at kontrollere kunderne i fakturafabrikkerne.
“Det, at vi opretter en ny enhed, udtrykker, at der er en klar opdagelsesrisiko, og at det er med meget stor risiko, at man køber falske fakturaer. Vores analyse er, at så længe, der er en efterspørgsel efter den her type ydelser, så vil der også være fakturafabrikker,” siger han.
Det er nemlig ikke risikofrit at vælge at betale et gebyr til et kriminelt netværk frem for at betale skatter og afgifter til staten.
â‹De seneste år har myndighederne skruet kraftigt op for indsatsen over for de såkaldte fakturafabrikker. Siden juni 2020 har indsatsen kastet samlet 125 års fængsel til 37 personer af sig. Det viser en gennemgang af domme for fakturasvindel, som Børsen har foretaget.
Alene i august er der afsagt dom i tre retssager om fakturasvindel. Foruden Operation Greed blev fire personer dømt for svindel med fiktive fakturaer fredag den 12. august.
Og først på måneden gik den 45-årige Hassan Ahmed til bekendelse over for en dommer i Københavns Byret og fik herefter en dom på fem års fængsel for svindel med fiktive fakturaer for 129 mio. kr.
â‹Ifølge hans forklaring blev pengene fra de ulovlige fakturaer vasket hvide gennem bl.a. køb af guld. Og via det internationale såkaldte hawala-system, et system til pengeoverførsler uden fysiske transaktioner, forduftede millionerne til udlandet.
“Han bad selskaberne overføre beløb til udlandet, hvorefter de modtog kontanterne retur,” står der i Hassan Ahmeds forklaring, som Børsen har fået aktindsigt i. I forbindelse med dommen konfiskerede retten værdier for et større millionbeløb herunder guldbarrer til en værdi af næsten 3 mio. kr.
Advokat hos Bruun & Hjejle Henrik Selchau Poulsen har selv været kurator på to store komplekser om fiktive fakturaer, der samlet dækker over pengestrømme og dermed formodet hvidvask for over en halv mia. kr. Ikke hverdagskost for en konkursadvokat.
â‹“Det er et ekstremt højt tal, og det vidner jo om, at et forbavsende stort antal kunder er villige til at købe fiktive fakturaer og om formentlig et endnu større antal medarbejdere, som er villige til at modtage deres vederlag kontant,” lyder det fra Henrik Selchau Poulsen.
Han fortæller, at kreativiteten i de kriminelle miljøer er stor, bl.a. fordi myndighederne er blevet bedre til at optrevle det ofte komplicerede net af selskaber, som tilsammen udgør en fakturafabrik.
â‹“Som kurator for en virksomhed, der har købt fiktive fakturaer, er det ikke altid let at afdække svindelen. Posteringerne og bogføringen kan på overfladen se rigtig ud, og de vil jo ofte ligge mellem en række reelle posteringer.”
“Vi ser mange forskellige afskygninger af fakturafabrikker, de ligner sjældent hinanden. I nogle tilfælde foregår det via en virksomhed, som også har en reel forretning, andre gange er det struktureret gennem selskaber uden anden aktivitet. Overordnet må vi sige, at der gøres mere og mere for at sløre pengestrømmene,” fortsætter han.
I den største af de to sager, den såkaldte Outpay-sag, hvor 352 mio. kr. fra fiktive fakturaer til hundredvis af kunder strømmede gennem neobanker, var det relativt nemt at afdække pengestrømmene, fordi pengene blev sendt gennem opsamlingskonti i danske banker.
Den anden sag, hvor 170 mio. kr. er sendt gennem en fakturafabrik, fremstod mere primitivt, men som kurator var denne sag langt sværere at afdække.
â‹“Det særlige her var, at de selskaber, som udstedte fakturaer, havde angivet kontonumre på en lang række virksomheder og personer uden nogen synlig tilknytning til virksomheden, og som altså har taget imod pengene fra kunderne og sendt dem videre til andre konti,” siger Henrik Selchau Poulsen.
I begge sager, hvor der er altså er mistanke om hvidvask for over en halv mia. kr., er konkursboerne i dag lukket, uden der er inddrevet en krone til statskassen. Til gengæld er der alene i Outpay-sagen givet 25 års fængsel til bagmændene.
Så pengene er væk, samtidig er de ansvarlige stillet til ansvar:
“Det, der er frustrerende set udefra, er, at mens det tager et par sekunder at købe en fiktiv faktura, så tager det lang tid at føre grundig kontrol og få forhøjet skatter og afgifter. Men stille og roligt bliver det afdækket, og i sidste ende får skattemyndighederne fat i kunderne og dem, der udsteder fakturaerne,” siger Henrik Selchau Poulsen.
â‹I Operation Greed-sagen, hvor ca. 850 selskaber inden for særligt transport, vikarydelser og håndværk købte fiktive fakturaer, er Skattestyrelsen foreløbig igennem de første 400 kunder, fortæller Kim Tolstrup, underdirektør i Skattestyrelsens Særlig Kontrol:
“For Skattestyrelsen er det en prioriteret at holde kunderne ansvarlige. På Greed har vi iværksat en indsats, hvor vi på nuværende tidspunkt er igennem halvdelen af selskaberne, som dækker 70 pct. af fakturasummen. Vi har udsendt efteropkrævninger på skatter og moms for ca. 300 mio. kr. Når vi så har afsluttet den behandling, går sagerne som hovedregel til vores straffesagsafdeling, som skal vurdere, om der skal gives en administrativ bøde eller ske en anmeldelse til politiet,” siger han.
Tidligere på året kortlagde DR-programmet Pengejægerne ni store fakturafabrikker, den ældste Greed-komplekset fra 2017 og flere af sagerne helt nye.
Ifølge opgørelsen dækker de ni fakturafabrikker over hvidvask for ca. 3 mia. kr.
Og selv om der fra politiets side i øjeblikket er stort fokus på at få de kriminelle netværk straffet, så lyder analysen fra konkursadvokat Henrik Selchau Poulsen, at kunderne i fakturafabrikkerne bør have et lige så stort fokus.
“Det er i sin enkelthed udbud og efterspørgsel, og jeg er bange for, at så længe efterspørgslen er der, så vil der også opstå nye fakturafabrikker,” siger Henrik Selchau Poulsen.
Kim Tolstrup er enig:
“Så længe, der er kunder, som efterspørger den her type ydelser, så vil der også være fakturafabrikker,” siger han.
â‹Han har et budskab til firmaer, som overvejer at købe en fiktiv faktura og dermed få lette penge ud af skatteregnskabet:
“Lad være. Man kriminaliserer sig selv, og man får ikke kun en skatteforhøjelse, men risikerer også en plet på straffeattesten med de komplikationer, der følger. Dertil bidrager du jo til at organiserede kriminelle kan holde deres butik i gang,” siger han.
Men når kunderne kan tælles i tusinder, kommer det i sidste ende ned til et ressourcespørgsmål, mener Henrik Selchau Poulsen:
“Det er naivt at tro, at man kan håbe på mere eftertænksomhed hos kunderne, der køber de fiktive fakturaer. Så det er måske et politisk spørgsmål om ressourcer til de relevante myndigheder, ikke mindst til skattemyndighederne, men også til politiet, så de kan forfølge det strafferetligt.”
Erhvervsminister Simon Kollerup har ikke haft tid til at stille op til et interview, men i et skriftligt svar henviser han til, at Folketinget har skruet op for indsatsen over for fakturasvindel:
“Vi har de senere år set en stigning i fakturasvindel, og derfor har vi også strammet gevaldigt op på, hvordan virksomheder kan og skal indberette til det offentlige. Henover de næste par år skærpes kravene nemlig til digital bogføring. Det vil på én og samme tid kunne spare de små virksomheder for betydelige administrative processer og dermed omkostninger, men også i stigende grad modvirke økonomisk kriminalitet og skatteunddragelse.”
“Danmark skal ikke være et land, hvor kriminelle trives,” skriver han.
