“Det havde jeg ikke forestillet mig skulle være Venstre-politik.”

De Konservative er i den grad skuffede over, at Venstre nu opgiver at fjerne den særskat til bankerne, som finansierer Arne-pensionen.

En skat, som Venstre i fællesskab med De Konservative ihærdigt har kritiseret, påpeger politisk ordfører Mette Abildgaard (K).

“Jeg må indrømme, jeg havde faktisk ikke fantasi til at forestille mig, at Venstre ville holde fast i denne her skattestigning, fordi de sammen med os jo har kritiseret regeringen voldsomt for at have hævet skatterne igennem de sidste tre år. Og det her er en af de skattestigninger, vi synes er meget problematiske,” siger hun.

Abildgaards kritik kommer, efter at Venstre har fremlagt sin længe ventede økonomiske 2030-plan. Den er ifølge finansordfører Troels Lund Poulsen (V) et udtryk for “det økonomiske hus, Venstre bygger” og altså et samlet billede på sammenhængen i Venstres økonomiske politik.

Målet er flere i arbejde og skattelettelser for i alt næsten 9 mia. kr. Men Venstre har ikke penge til at lette skatten for den finansielle sektor, der har udsigt til stigende selskabsskat fra næste år for at betale for den nyindførte ret til tidlig pension, kendt som “Arne-pensionen”.

“Vi må bare konstatere, at der er lavet rigtig mange ulykker. Regeringen har indført skatter og afgifter for over 10 mia. kr. Dem kan vi ikke én til én rulle tilbage,” siger Troels Lund Poulsen.

HTML

Arne-pensionen er i politisk forstand mere end bare en tilbagetrækningsordning. Den var Socialdemokratiets mest profilerede valgløfte i 2019, og mange tvivlede på, at det overhovedet ville være muligt at gennemføre den. Selve forhøjelsen af selskabsskatten bliver af regeringen omtalt som et “samfundsbidrag”.

Trods meldingen fra Venstre håber bankerne og forsikringsselskaberne stadig på, at den særlige forhøjelse af selskabsskatten bliver taget af bordet.

“Vi har noteret os Venstres udmelding, men vi håber også, at der i det nye folketing kan opstå den situation, at der er stemning for at tage et opgør med særskatten,” siger Ulrik Nødgaard, der er adm. direktør for bankernes brancheorganisation, Finans Danmark.

Anden finansiering

I sommer besluttede Venstre at frede Arne-pensionen, og beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V), at Venstre ville finansiere ordningen anderledes.

Det gør Venstre sådan set også, idet et andet finansieringselement, nemlig lagerbeskatning af ejendomsavancer ifølge Venstre-planen skal droppes. Den skat skal skaffe 850 mio. kr., men er til forskel fra særskatten på finanssektoren ikke vedtaget endnu. Og står det til Venstre, skal det altså heller ikke vedtages.

Derfor er der heller ikke tale om nogen kovending, mener Troels Lund Poulsen:

“Vi har hele tiden sagt, at den dag vi får regeringsmagten, så indfører vi et skatte- og afgiftsstop. Og de ting, der ikke måtte være vedtaget, sørger vi selvfølgelig for at finansiere. Det er også derfor, vi sløjfer lagerbeskatningen,” siger han.

Ifølge De Konservative er beslutningen om at frede Arne-pensionen kritisabel nok i sig selv.

“Men at man samtidig er villig til at finansiere det med skattestigninger, som er målrettet den finansielle sektor, men i sidste ende ender hos danske forbrugere, som er rigeligt beskattede i forvejen, det synes vi er rigtig ærgerligt,” siger Mette Abildgaard.

Det er ikke kun de blå partier, der retter kritik. I en nylig rapport påpeger de økonomiske vismænd, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad har belyst konsekvenserne ved den særlige bankskat. Finansieringen bygger på usikre antagelser og mangelfuld dokumentation, lyder det.

“Det gør det blandt andet vanskeligt at vurdere, om retten til tidlig pension er fuldt finansieret,” konkluderer vismændene.