ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Saxo Bank udnævner ny global salgsdirektør

Ny salgsdirektør i Saxo Bank, Stig Christensen. PR-foto
Ny salgsdirektør i Saxo Bank, Stig Christensen. PR-foto PR-foto

Saxo Bank har udnævnt Stig Christensen som ny global salgsdirektør. Han overtager ansvaret for de kommercielle aktiviteter og servicering af de over 800.000 kunder i Saxo Bank efter Damian Bunce, der har forladt sin stilling som Chief Commercial Officer i banken.

Det skriver Saxo Bank i en pressemeddelelse.

”Vi er meget glade for at Stig har sagt ja til at overtage ledelsen af vores kommercielle aktiviteter. Han har vist sig som en effektiv leder med et stærkt kommercielt mindset, og har været central i udviklingen af vores globale organisation. Det er vigtige egenskaber i en tid, hvor vi byder velkommen til mange nye kunder på tværs af vores markeder,” siger Kim Fournais, der er stifter og adm. direktør i Saxo Bank i pressemeddelelsen.

Stig Christensen har været en del af bankens ledelse siden 2016 i rollen som global HR-chef. Han glæder sig til at overtage rollen som global salgsdirektør.

”I løbet af de sidste fire år, har jeg arbejdet bredt med vores forretning, som på ene side omfatter vores innovative teknologi, platforme og produkter, og på den anden side vores kompetente salgs- og serviceteams, hvilket tilsammen skaber den samlede kundeoplevelse. Jeg ser frem til at lede en stor holdindsats med mine dygtige kollegaer samt styrke det kommercielle fokus og ikke mindst engagementet med vores voksende kundebase,” siger Stig Christensen i meddelelsen.

Inden den nye salgsdirektør kom til Saxo Bank, var han chef for Carlsbergs franske datterselskab og senere Vice President for bryggeriets salg på det danske marked.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis