Er man en af de boligejere, der stadig har et 2 pct.-lån med fast rente, ja så bør man kraftigt overveje, om det er nu, man skal lægge lånet om.

Lige nu er kursen nemlig rigtig fordelagtig, forklarer Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker hos Totalkredit.

“Kursen på den nye serie af 1 pct.-obligationer med udløb i 2053, der ligger bag lånene med fast rente i 30 år, har de seneste dage danset rundt lige under den hidtil højeste kurs på 99,5 fra 10. august,” siger han.

Det betyder, at boligejere kan få et 30-årigt 1 pct.-lån med kun et lille kurstab, og det gør det ifølge chefanalytikeren igen interessant for dem, der har et 2 pct.-lån.

I Totalkredit har næsten 70.000 boligejere et lån med fast rente på 2 pct. og en restgæld over en halv mio. kr., som man som tommelfingerregel bør have, før en konvertering giver mening.

“Der kan også være boligejere med et lån med 1,5 pct. i fast rente, der kan have fordel af at konvertere ned. Men det kræver, at de har en noget højere restgæld. Det er derfor noget, man kan tale med sin bankrådgiver om.”

Han peger på, at kursen allerede nu er god, og at det ikke er givet, den bliver, hvor den er.

“Den kan selvfølgelig også komme tættere på 100, men omvendt kan vi heller ikke garantere, at den ikke falder. Samtidig kan den komme så højt op, at 1 pct.-lånet lukker. Corona er jo baggrundsmusikken i øjeblikket, og der skal ikke meget til for at rykke på det.”

Kan vælte læsset

Aktuelt svinger kursen mellem 99,2 og 99,5, og selvom serien ikke er likvid endnu, så er hans bud, at den bliver det inden længe.

“Den cirkulerende mængde på 1 pct. lånet er lige nu knap 2 mia. kr., og vi regner med, at den krydser 5 mia. kr. og dermed bliver likvid ved kvartalsskiftet, sådan som verden ser ud i dag. Hvis kursen stiger, og vi kommer over 100, kan det selvfølgelig ændre på tidspunktet, fordi det så vil være 0,5 pct.´eren, der er i spil.”

Martin Riedel, indehaver af Realkreditkonsulenten, er enig i, at det kan betale sig at omlægge lånet, hvis man er en af dem, der fortsat sidder med et 2 pct. lån. Det kræver dog, at serierne bliver store nok.

“Det hjælper ikke noget at være bagklog, men det kunne bedre betale sig at gøre det for en måned siden i de gamle serier, hvor kurserne var bedre.”

Han peger på, at volumen i de gamle 2050-serier var større, men anslår dog, at de nye serier “nok skal blive store.”

“Renten ligger nogenlunde stabilt, og det er det, en ny serie har brug for. Begynder den at flyve op og ned, som vi så i starten af coronakrisen, kan der være en risiko for, at de ikke bliver store nok.”

Faktorer, der kan få renten til at rykke sig, kan f.eks. være, hvis vi begynder at se inflation igen.

“Det er der ikke noget, der tyder på – men jeg har også lært, at det ofte er der, det kan ske,” siger han.

Han forklarer, at investorer og fondsforvaltere naturligt nok lægger sig i positioner, hvor de tjener penge på, at renten er lav, i en tid, hvor det mest sandsynlige er, at den forbliver lav:

“Kommer der så et lille nøgletal, der peger i den anden retning, så kan det få læsset til at vælte meget hurtigt, som vi så det i foråret i starten af coronakrisen.”

Her var årsagen, at folk tabte penge på aktiebeholdningen og måtte rebalancere porteføljen og derfor solgte obligationer, hvilket fik renten til at stige.

“Om noget lignende sker igen, er svært at sige, for vi lever trods alt stadig i en meget usædvanlig tid indhyllet i en verdensomspændende pandemi.”