Investeringsplatformen Nordnet lancerer i samarbejde med den amerikanske investeringsbank JPMorgan fire nye indeksfonde.
De nye indeksfonde giver adgang til fire markeder - Europa, USA, globalt og emerging markets, skriver Nordnet i en pressemeddelelse.
"Interessen for indeksfonde er klart stigende, og derfor vil vi med vores nye fonde gerne give kunderne adgang til de globale aktiemarkeder til meget lave omkostninger," siger Anne Buchardt, der er landechef hos Nordnet Danmark.
En indeksfond er en investeringsfond, der investerer i en bred vifte af aktier i overensstemmelse med et benchmark-indeks.
/ritzau/FINANS
Nordnet lancerer fire nye indeksfonde i samarbejde med JPMorgan
30. jun. 2020 KL. 08.36
Gem til senere