I over et halvt år har velhaverkunderne i Nordeas private banking-afdeling ventet på at få en opgørelse af deres samlede omkostninger, som bankerne skal levere på grund af ny EU-lovgivning.

"Det er helt til grin. Man tror næsten, at de bevidst venter med at sende det ud, og håber på at folk glemmer det," siger Erik Andersen, der er private banking-kunde i Nordea.

Han har siden april gentagne gange bedt om at få den lovpligtige opgørelse af gebyrerne, men den er stadig ikke kommet.

I Nordea afviser man, at man kunne have sendt omkostningsrapporterne hurtigere ud.

"Vi skal være de første til at beklage, at vi ikke har fået rapporterne ud til vores kunder endnu. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Det har vist sig at være en mere kompleks opgave, end vi havde regnet med," siger Tine Vestergren Uldal, chef for opsparing og investering i Nordea.

Hun peger på, at datastrukturen i Danmark har givet større udfordringer end ventet.

"Jeg vil gerne understrege, at det ikke er, fordi vi prøver at skjule nogen omkostninger. Vi er helt transparente over for kunderne på det her punkt," siger Tine Vestergren Uldal, der ikke kan give en dato for, hvornår rapporterne er ude.

Ingen fast deadline

I Finanstilsynet oplyser man, at bankerne ikke er underlagt nogen deadline for, hvornår kunderne skal modtage deres opgørelser – kun at oplysningerne mindst skal gives en gang om året.

Kravet om en samlet opgørelse over alle gebyrer blev indført med den såkaldte Mifid II-lovgivning.

Et af flere tiltag i den nye regulering, som skal øge investorbeskyttelsen og gennemsigtigheden omkring omkostninger, er, at kapitalforvaltere skal sende kunderne en årlig opgørelse af de samlede omkostninger i kr. og ører, som kunderne har betalt.

For private banking-kunder, som sagtens kan betale over 2 pct. i gebyrer om året af en i sagens natur relativt stor formue, kan det godt løbe op i betydelige beløb.

Da kravet blev vedtaget, udtrykte flere af bankernes konkurrenter på markedet for formueforvaltning en forventning om, at det ville gøre det lettere at kapre kunder.

I Danske Bank fik kunderne allerede deres opgørelse i februar og marts, og ifølge banken har kunderne ikke reageret kraftigt på oplysningerne.

"Vi bakker op om ambitionen om øget transparens overfor kunderne. Vi har derfor forsøgt at opstille rapportens indhold så overskueligt og transparent for kunderne som muligt. Vi har generelt ikke oplevet de store reaktioner fra vores kunder på rapporten. Et fåtal har henvendt sig og spurgt ind til enkelte dele af rapporteringen," skriver investeringschef i Danske Bank, John Poulsen, i en mail til Børsen og tilføjer:

"Den feedback, vi her har fået, bruger vi til at vurdere, om vi skal rapportere anderledes i fremtiden. Dette er vores første rapport, som har været en meget kompleks opgave at få løst, og som vi har et ønske om at gøre endnu bedre i fremtiden."

Nordea frygter ikke uro

I Nordea frygter Tine Vestergren Uldal ikke, at kunderne vil reagere negativt, når de på et tidspunkt får omkostningsopgørelsen.

"Vi er meget åbne i vores løbende dialog med kunderne om, hvad de betaler, så vi forventer ikke, at de vil blive overraskede, når de ser tallene i rapporten," siger hun.

Den lange venteperiode har uanset hvad, fået Erik Andersen til at se efter alternative forvaltere til sine penge.

"Det får mig til at tænke, at de må være alt for dyre. Så man skal nok finde et alternativ til Nordea," siger Erik Andersen.