Nordea kommer klokken 6.30 fredag morgen til at fortælle, at banken får et nettoresultat på 390 mio. euro, eller 2,9 mia. kr., hvilket er 43 pct. mindre end de 681 mio. euro, som Nordens største bank tjente i andet kvartal sidste år.
Det er i hvert fald konsensusforventningen blandt de analytikere, som SME/Infront har indhentet estimater fra.
Men selv om Nordea altså står til et betydeligt fald i indtjeningen, så kan realiteten godt vise sig endnu mere dyster.
Børsen Pro Finans har nemlig også regnet på Nordeas forventede regnskabstal og er kommet frem til et sandsynligt nedskrivningsbehov på 470 mio. euro. Det er betydeligt mere end de 413 mio. euro, som analytikerne ifølge SME/Infront forventer.
Der er dog markant usikkerhed om netop nedskrivningsposten. Der er bred enighed om, at Nordea ikke i nævneværdigt omfang har fået konstaterede tab i andet kvartal.
Men banken oplyste i forbindelse med præsentationen af regnskabet for første kvartal, der indeholdt nedskrivninger på 154 mio. euro, at man ville foretage nogle ændringer i den del af bankens nedskrivninger, som afgøres af nogle matematiske modeller og regnskabsregler, kendt som IFRS 9.
De regler siger, populært sagt, at banker skal tage nedskrivninger, selv om der ikke er konstateret tab, hvis de makroøkonomiske forudsætninger ændrer sig i ugunstig retning.
Ud over de nedskrivninger, som er relateret til IFRS 9, vurderer vi på Børsen Pro Finans, at Nordea vil tage større nedskrivninger på privatkunder, end analytikerne i snit forventer. Og så forventer vi også synlige nedskrivninger i Nordea Kredit. Igen skyldes det ikke konstaterede tab på realkreditudlån, men et forsigtighedsprincip, som også Nykredit, Realkredit Danmark og Jyske Realkredit anlagde allerede ved præsentationen af første kvartals regnskabstal.
En af grundene til, at Nordea ikke tog forsigtighedsnedskrivninger allerede i første kvartal, er, at bankens tilsynsmyndighed er Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. Og her har man haft en anden tilgang til nedskrivninger end de nordiske - og især det danske - finanstilsyn.
Derfor har Nordea brugt længere tid på at opdatere sine nedskrivningsmodeller, end eksempelvis Danske Bank og Nykredit. Og derfor vil det formentlig også give mere mening at sammenligne regnskabstal for årets første seks måneder i stedet for alene for andet kvartal.
Ifølge SME/Infront forventer analytikerne i snit nettorenteindtægter i andet kvartal på 1095 mio. euro mod 1071 mio. euro i andet kvartal sidste år. Nettogebyrindtægterne ventes at lande på 700 mio. euro mod 743 mio. euro sidste år, og værdireguleringer ventes at lande på 253 mio. euro mod 283 mio. euro i andet kvartal sidste år.
Samlet set ventes indtægterne at lande på 2070 mio. euro mod 2141 mio. euro sidste år.
På Børsen Pro Finans forventer vi til sammenligning, at nettorenteindtægterne vokser til 1141 mio. euro, mens nettogebyrindtægterne omvendt falder til 688 mio. euro, blandt andet fordi banken går glip af de store danske gevinster fra realkreditkonverteringer sidste år. Vi har ikke regnet på værdireguleringerne.
Nordeas omkostninger vil ifølge SME/Infronts konsensusestimat lande på 1150 mio. euro mod 1180 mio. euro i andet kvartal sidste år. Her er vi mere optimistiske på Børsen Pro Finans og tror på omkostninger på 1100 mio. euro.
Samlet set forventer vi på Børsen Pro Finans, at topchef Frank Vang-Jensen præsenterer et nettoresultat for andet kvartal på 415 mio. euro. Det er godt 6 pct. mere end de 390 mio. euro, som konsensusforventningerne ligger på.
Uanset hvad tallene ender med at blive, er det dog værd at notere sig, at den helt store usikkerhedsfaktor i regnskabet er nedskrivningerne. Og uanset hvad de lander på, så vil de ikke være et udtryk for reelle tab på kunderne, men for hvor forsigtig Nordea ønsker og kan være, i forhold til hvordan coronapandemien ender med at påvirke kundernes økonomi.
