Nordea meddeler, som Danske Bank at man støtter op omkring dankort-aftalen og har lavet en ny kontrakt med Nets.Nordea støtter fortsat op om dankortet og vil også fremover tilbyde kunder et kombineret Visa-dankort.
Efter den seneste tids debat om dankortets fremtid ønsker Nordea at slå fast, at bankens kunder også fremover vil kunne få det populære og mest udbredte betalingskort, Visa-dankortet."Vi ønsker altid at tilbyde vores kunder et bredt udbud af de bedste og mest enkle betalingsløsninger. Derfor følger vi løbende med i, hvad der sker i betalingsmarkedet, og hvad kunderne efterspørger, og på den baggrund mener vi på nuværende tidspunkt, at Visa-dankortet er et attraktivt tilbud til vores kunder. Derfor vil det også fremover være en del af Nordeas udbud af betalingskort," siger Bjørn Bøje Jensen, Country Senior Executive og chef for erhvervskunder i Nordea, i en pressemeddelelse og fortsætter: "Ved at fortsætte med at udstede Visa/Dankortet imødekommer vi samtidig erhvervslivets behov, idet vi giver de erhvervsdrivende mulighed for selv at vælge, hvilke kort de vil modtage samt selv forhandle med kortindløsere," siger Bjørn Bøje Jensen.Ud over Visa-dankortet vil Nordea fortsat tilbyde en række andre betalingsløsninger, som fx rene Visa-kort og Mastercard, da disse produkter dækker andre kundebehov, ligesom vi tilbyder særlige kort til kunder under 18 år. Dertil kommer digitale betalingsløsninger som Apple Pay og Google Pay.I sidste ende er udbuddet primært styret af, hvad kunderne ønsker og efterspørger."Vi følger udviklingen på betalingsmarkedet tæt. Det bevæger sig meget hurtigt, så vi kan ikke forudsige, hvad der kommer til at ske i langt ude i fremtiden. For nuværende ønsker vores kunder et Visa-dankort, så derfor tilbyder vi det." lyder det fra Bjørn Bøje Jensen.