Nationalbanken blåstempler kritiseret indgreb fra Finanstilsynet: Vil overvåge boligejere med afdragsfrihed

Hundredtusindvis af boligejere kan se frem til at indsamle lønsedler, gældspapirer og pensionsopgørelser hvert andet år. I hvert fald, hvis det står til Nationalbanken, der anbefaler, at boligejerne med afdragsfrie lån skal stå økonomisk skoleret i banken og få gennemtrawlet privatøkonomien og foretaget en kreditvurdering, som hvis man skulle have et helt nyt lån.

Enormt bureaukratisk og dyrt, lyder det fra bankerne. I Finans Danmark kalder man forslaget for “helt urimeligt”, mens der lyder skarp kritik af, at Finanstilsynet har forsøgt at snige et så vidtgående forslag uden om Folketinget.

“Det er en kæmpestor administrativ byrde, som vi skal løfte, og det vil gøre, at det bliver noget dyrere at yde et afdragsfrit lån. Det er en relativt stor kundegruppe, der er tale om,” siger Mikkel Høegh, der er direktør for boligøkonomi i Jyske Banks realkreditinstitut Jyske Realkredit.

I Finans Danmark finder man det stærkt kritisabelt, at man vil spænde en klods om benene på boligejere med afdragsfrihed og pålægge bankerne en så stor opgave.

“Det er helt urimelige krav, der kommer fra Finanstilsynet og Nationalbanken. Helt grundlæggende mener vi, at det er uacceptabelt, at man som noget nyt stiller krav om løbende oplysninger fra kunder, efter de har fået et lån. Der bliver lavet en meget grundig vurdering, når man får lånet, så vi mener ikke, at det giver mening at bebyrde boligejerne yderligere,” siger Ane Arnth Jensen, viceadm. direktør i Finans Danmark.

Skærper forslag

Det er et høringssvar fra Nationalbanken, der nu vækker opsigt og giver anledning til løftede øjenbryn i den finansielle sektor. Her bakker Nationalbanken op om Finanstilsynets forslag, om at man bør kreditvurdere kunder med 30 års afdragsfrihed hvert andet år. Men her stopper legen ikke, hvis det står til Nationalbanken. Man bør nemlig gå endnu længere og også kreditvurdere kunder hvert andet år, hvis man har ti års afdragsfrihed, og belåningsgraden i huset er større end 60 pct., skriver Nationalbanken i sit høringssvar.

“Principperne i vækstvejledningens nye punkt 8, der stiller krav om løbende overvågning af de økonomiske forhold hos låntagere med 30 års afdragsfrihed, er i sig selv fornuftig. Den løbende overvågning vil dog være ligeså relevant for lån med ti års afdragsfrihed, hvor der er tale om en belåning over 60 pct. af boligens værdi, og kravene bør derfor også gælde for disse typer af lån,” skriver Nationalbanken i sit høringssvar.

Fredag var eksperter og Ældre Sagen ude med skarp kritik af Finanstilsynets forslag om at kræve kreditvurderinger for boligejere med 30 års afdragsfrihed.Her lød kritikken på, at det skabte angst hos især de ældre boligejere.Samtidig virker tiltagene nytteløse, hvis der ikke kan ændres i låneaftalerne, lød meldingen fra Curt Liliegreen, adm. direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

Ifølge de oplysninger, som Børsen har indhentet fra realkreditinstitutterne, er der tale om, at hundredtusinder af de danske boligejere kan se frem til en tættere kontakt med deres bankrådgiver, hvis Nationalbankens skærpede forslag ender med at blive resultatet.

I Realkredit Danmark alene er der tale om ca. 65.000 kunder, der skal til privatøkonomisk eksamen i banken hvert andet år. I Jyske Bank er det hver femte kunde, der vil blive ramt, hvis reglerne bliver indført.

Opgør med adelsmærke

I Realkredit Danmark er cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig uforstående over for forslagene fra Finanstilsynet og Nationalbanken. Han har svært ved at se pointen i at skulle overvåge kundernes økonomi så intensivt, hvis der alligevel ikke kan stilles noget op, hvis økonomien er blevet forringet efter lånets indgåelse.

“Det betyder rigtig meget arbejde fra både vores kunder og os. Man mangler at tænke på, hvad konsekvensen skal være i sidste ende. Hvis vi nu får kunder ind, hvor økonomien har ændret sig, mener Nationalbanken så, at vi skal gå ind og skrue op for afdragsbetalinger?” siger han.

Ét af adelsmærkerne ved dansk realkredit er, at låneaftalerne er uopsigelige, medmindre låntager misligholder sin gæld og misser afdragsbetalingerne. Hvis kunden betaler sine regninger til tiden, kan der i øjeblikket ikke gøres noget som helst ved lånet, påpeger Christian Hilligsøe Heinig, der også er skeptisk over, hvilke konsekvenser det vil få for banken, hvis ikke kunderne møder op i banken og får foretaget en kreditvurdering.

“Man mangler også at se på, hvad skal det betyde for os som långivere, hvis vi ikke formår at få kreditvurderet alle de berørte kunder. Kan det så betyde påbud?” siger Christian Hilligsøe Heinig.

I Jyske Bank lyder der også skepsis. Her sætter Mikkel Høegh spørgsmålstegn ved, hvad meningen i virkeligheden er med at skulle igennem de mange kreditvurderinger.

“I virkeligheden er det her jo et opgør med en grundpille i dansk realkredit. Man har et uopsigeligt lånetilsagn. Hvis det skulle give mening, at man skulle mødes med kunderne hele tiden, så er det, fordi man skal prøve at gøre noget og prøve at gribe ind, hvis folks økonomi forværres,” siger Mikkel Høegh.

Kollerup i samråd

I Finans Danmark er Ane Arnth Jensen fortørnet over, hvordan Finanstilsynet har forsøgt at lave en så markant ændring i en vejledning. I interesseorganisationens optik er der i dette tilfælde tale om en lovændring, og det bør derfor være et politisk spørgsmål, om så mange boligejere nu må i banken og have vendt finanserne fremover.

Som udgangspunkt skal der ikke en lovændring til at ændre på Finanstilsynets vækstvejledning, men ifølge Finans Danmark er der her tale om et forslag af så væsentlig karakter, at der sættes spørgsmålstegn ved, om beslutningskraften ligger i Finanstilsynet.

“Det er Folketinget, der har lovgivet om afdragsfrihed, og så er det kritisabelt, at Finanstilsynet vil lave nogle ret markante ændringer af vækstvejledningen. Reelt er det en ændring i lovgivningen. Det er en uskik, at Finanstilsynet forsøger at gennemføre det her forslag gennem en vejledning,” siger Ane Arnth Jensen,

Erhvervsminister Simon Kollerup afviste fredag at kommentere på sagen, inden høringsfristen udløber. Han blev torsdag kaldt i samråd om sagen.

Nationalbanken har ikke ønsket at kommentere yderligere på sagen, og Finanstilsynet ønsker først at kommentere på sagen, når det har haft anledning til at se høringssvarene igennem. Høringsfristen udløb fredag.