Der har ikke været større forskel mellem de toneangivende rentesatser i Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken siden finanskrisen, end der bliver, når de to centralbankers nye satser bliver effektuerede.
ECB hævede som ventet renten med 0,75 procentpoint torsdag lidt over kl. 14. Det gjorde Nationalbanken ikke, små tre timer senere, da rentebeslutningen fra Danmarks Nationalbanks direktion lå klar. Lars Rohde, Signe Krogstrup og Per Callesen valgte kun at løfte de danske policy-renter med 0,6 pct., så Danmark nu har en indskudsbevisrente på 1,25 pct. og en udlånsrente på 1,4 pct.
ECB's policyrenter nu 0,25 procentpoint over de danske. Det er det største spænd siden 2009, og forskellen mellem de to, har kun været så stor under “kronekrisen” i 2016 og igen i 2019, og selvom forskellen mellem de to rentesatser har været større, har den aldrig været større i dansk favør siden ECB kom til i 1999.
Største negative spænd
Danmark har de facto gennemført en rentenedsættelse i forhold til eurozonen på 0,15 procentpoint, der skal modvirke stærkere efterspørgsel på kroner, efter at man i september havde brugt mia. kr. på at svække kronen.
“Det er det største negative spænd vi har haft til ECB, foruden kronekrisen efter at Schweiz brød deres bånd til euroen, og det bør være nok til, at få svækket kronen og til at vi ikke skal tænke mere på intervention,” siger chefanalytiker i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen.
Det er tredje gang at både ECB og Nationalbanken har løftet renterne siden juli, men hvor man i ECB-hovedkvarteret i Frankfurt gør det for at få bugt med inflationen – ved at hæve finansieringsomkostningerne og dermed mindske efterspørgslen – gør Nationalbanken det for at styre rentespændet til euroområdet.
For ud- og indstrømning af valuta mellem euro og kroner styres af rentespændet, der er det helt centrale greb i Danmarks pengepolitik, fastkurspolitikken, hvor kronen skal holdes tæt ved 7,46038 krone pr. euro.
Nationalbanken skriver selv torsdag eftermiddag, at man hæver renten i hælene på Christine Lagarde og resten af ECB's styrelsesråd, men tilføjer en besked om at “udvidelsen af det pengepolitiske rentespænd til euroområdet sker på baggrund af Nationalbankens køb af valuta i markedet.”.
Ventet af markedet
“Svækkelsen af kronen kom kort tid efter valutatallene for september, så det kan meget vel være, at kronen er blevet svækket i forventning om, at den her de facto rentenedsættelse var på vej, og hvis ikke de havde grebet ind i dag, ville de være kommet til at skulle ligge og støtte kronen igen,” siger Jens Nærvig Pedersen.
Nationalbanken brugte 23 mia. kr. på at svække kronen i september, så den holdt sig tilpas tæt på euroen, og i markedet venter man, at interventionen fortsatte ind i oktober, hvor presset på kronen så er aftaget. Hvor store interventioner, der har været tale om efter september, får man vished om på onsdag, men ifølge chefanalytiker i Nordea, Jan Størup Nielsen, har Nationalbanken vurderet, at svækkelsen i presset på kronen var midlertidigt eller at markedet forventede, at banken ikke fulgte ECB.
“Det har været halvvejs indpriset i markedet, at der på et eller andet tidspunkt skulle komme en øget renteforskel,” siger Størup Nielsen, der havde ventet at Nationalbanken fulgte ECB op.
“Jeg er ikke sikker på, at det nødvendigvis virker. Det der er sket er, at pensionssektoren i stor stil har solgt udenlandske investeringer og taget pengene hjem, og den trafik kommer til at fortsætte, så længe markederne er urolige,” fortsætter Nordea-analytikeren.
