Fogh, som var næstformand i banken, og bankens øvrige ledelse efterforskes i to separate sager om økonomisk kriminalitet, oplyser lettiske myndigheder, som dog ikke vil komme sagerne nærmere.
“En aktiv efterforskning er stadig i gang, og eventuelle kommentarer, herunder om de involverede personer, kan forstyrre efterforskningen på nuværende tidspunkt,” siger Simona Gravite, PR-chef for statspolitiet i Letland, på spørgsmålet om en efterforskning af Anders Fogh Rasmussen.
Fogh har ikke ønsket at give interview om sagen. Han er ifølge sin advokat ikke bekendt med, at han skulle være genstand for en politiefterforskning i Letland.
“Det har ikke været muligt at få bekræftet, at der skulle være en politimæssig efterforskning i gang i Letland,” skriver hans danske advokat, Jacob Skude Rasmussen.
Men til Børsen har anklagemyndigheden i Letland udleveret politiets to journalnumre, som begge vedrører en efterforskning af bankens tidligere ledelse.
Ifølge Børsens oplysninger angår efterforskningen bl.a. et bestyrelsesmøde i PNB Banka i juni 2019, hvor Anders Fogh Rasmussen stemte for en række transaktioner og opsigelser af sikkerhedsstillelser, som ifølge konkursboet forgyldte bankens russiske ejer og bestyrelsesformand, Grigorij Guselnikov, med 31,5 mio. euro, svarende til knap 240 mio. kr., få måneder før, banken krakkede.
Ifølge mødereferatet godkendte Fogh bl.a. et stort usikret lån til pårørende til Guselnikov og en overførsel af 7 mio. euro direkte til Grigorij Guselnikovs bankkonto.
Ved at have stemt for transaktionerne kan Fogh drages økonomisk til ansvar for skaderne på banken, mener konkursboet, som står bag politianmeldelsen:
“Ved at give samtykke og godkende transaktionerne er Anders Fogh Rasmussens muligheder ret begrænsede. Skaderne er her, de er veldokumenterede, og det er ikke et lille beløb, som er forsvundet,” siger Margarita Mjadzelica, der er juridisk chef i konkursboet efter PNB Banka.
Forsøg på indefrysning
Også konkursboet vil gøre Anders Fogh Rasmussen erstatningsansvarlig og har sagsøgt den tidligere ledelse herunder Fogh for de forsvundne millioner ved en domstol i Letland.
Her har en lettisk dommer udstedt en indefrysningsordre, som konkursboet efterfølgende er gået til de danske domstole med, bl.a. med henblik på at beslaglægge Anders Fogh Rasmussens hus i Nærum og indestående på hans lønkonto.
I Danmark blev sagen for nylig afvist, da bankens danske advokat forgæves forsøgte at få sagen indbragt for Højesteret.
I Tyskland er situationen lige omvendt.
Her har konkursboet i alle retsinstanser haft held med at indefryse den tidligere chef for den tyske efterretningstjeneste August Hannings aktiver. August Hanning var som Fogh medlem af bestyrelsen, da banken gik konkurs. Og ligesom Fogh godkendte han overførslerne til bankens bestyrelsesformand kort før konkursen i PNB Banka.
“Det er svært at sige, hvor meget nogen af dem vidste. Måske havde de ikke evnerne til at komme til bunds i, hvad de stemte om. Men det skulle de vide. Det er en forudsætning for at være bestyrelsesmedlem, at du har viden, så du forstår, hvad der foregår i banken,” siger Margarita Mjadzelica.
I et kortfattet svar til Børsen forklarer Fogh, at han “vil forholde sig til beskyldningerne” mod ham “under retssagen i Letland”.
“Det er min klare opfattelse, at jeg har opfyldt min rolle som medlem af bankens advisory council (bankbestyrelsen, red.), og at bankens konkurs ikke kan bebrejdes advisory council.”
I Østre Landsret har han tidligere forklaret, at han mener, han er offer for korruption i Letland.
Anders Fogh Rasmussen nåede at være næstformand i PNB Banka i ca. halvandet år. For tjansen modtog han et månedligt vederlag på 20.833 euro svarende til 156.250 kr.
August Hanning har ikke svaret på Børsens henvendelse.
