LONGREAD:Whistlebloweren i Danske Bank Howard Wilkinson fik allerede i 2013 ifølge sine egne oplysninger besked om, at bankens suspekte kunde Lantana Trade LLP var kontrolleret af medlemmer af Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste FSB.

Men da det estiske finanstilsyn i 2014 var på hvidvaskinspektion i bankens estiske filial, blev trådene til Putins fætter Igor Putin ikke afsløret. I stedet hed det sig nu, at Lantana Trade LLP var ejet af en ukendt russisk kvinde, Valeria Orlova, der er født i 1985.

Det afslører inspektionsrapporten fra det estiske finanstilsyn, som Børsen er i besiddelse af, og som Berlingske første gang kunne beskrive indholdet af i 2021.

Danske Bank har ikke ønsket at kommentere de historiske forhold omkring den skandaleramte estiske filial eller dens suspekte kunder, men rapporten fra det estiske finanstilsyn giver et indblik i, hvor slemt det ifølge myndighederne reelt stod til i banken – længe før skandalen eksploderede i offentligheden i 2017.

Af rapporten fremgår det, at Lantana Trade blev stiftet i maj 2011 og blev kunde i banken 4. november 2011. Her fik selskabet lov at foretage daglige transaktioner for 2 mio. euro eller 10 mio. euro om ugen. Men det var slet ikke nok. Så Lantana Trade bad allerede måneden efter om at få sat beløbsgrænsen op. Det gentog sig ti gange på halvandet år.

Da kundeforholdet 27. september 2013 blev bragt til ophør “på grund af mistanke om hvidvask af penge,” som det fremgår af rapporten, havde Lantana Trade LLP fået øget sit tilladte forretningsvolumen, så selskabet måtte overføre penge via netbank for 30 mio. euro om dagen svarende til knap en kvart mia. kr. Dog med et ugentligt maksimum på 670 mio. kr.

I et forgæves forsøg på at nedtone kritikken fra det estiske finanstilsyn fremhævede banken i flere breve til tilsynet, at blot fordi et selskab har lov til overføre store beløb, betyder det ikke, at det rent faktisk skete.

Gruppen og Gazprom-aktierne

Men efter at have gennemgået kontoudtog fra Lantana Trade stod det klart for tilsynet, at der var flydt milliarder igennem Lantana Trades konti i banken. I mange tilfælde blev der blot henvist til en låneaftale mellem to selskaber, men visse af transaktionerne stammede også fra køb og salg af eksempelvis aktieposter i det statslige russiske energiselskab Gazprom.

En del af pengene til Lantana Trade kom fra en gruppe på ca. 20 selskaber, der i banken blev beskrevet som forbundne og blev kaldt “Kunde Gruppen”. Mange af de store betalinger ud af Lantana Trade skete også til selskaber i samme gruppe – ofte samme dag pengene var modtaget eller kort tid efter.

Eksempelvis modtog Lantana Trade LLP gennem 281 overførsler fra selskabet Cherryfield Management LTD på samlet 17 mia. kr. med henvisning til en låneaftale med nummer 0001/11, der blev indgået, mindre end en uge efter at Lantana Trade LLP blev kunde i Danske Bank.

Langt størstedelen af pengene blev siden overført til selskabet Yardway Projects LLP ligeledes med henvisning til låneaftaler. Men banken så ifølge tilsynsrapporten aldrig den underliggende låneaftale.

Lantana Trade LLP har ikke besvaret Børsens anmodning om en kommentar til denne artikel.

I løbet af tredje kvartal 2012 blev forretningsomfanget for de 20 selskaber i gruppen dog så stort, at banken indså, den var gal.

Lukkede selv ned

Men i stedet for at smide kunderne ud og underrette de mistænkelige forhold i henhold til hvidvaskreglerne valgte banken at fortælle kunderne, at de var uønskede i banken, hvorefter kunderne selv lukkede ned for deres aktiviteter i banken.

Ifølge manden med ansvar for de internationale kunder og private banking i den estiske filial var banken i tvivl om kunderne, men havde ikke så meget konkret mistanke, at man kunne opsige deres engagement.

“Som et alternativ blev det foreslået, at kunderne selv bad om, at forretningsrelationen blev indstillet. I den sidste fase pressede Danske Bank kunderne så meget, at de afsluttede forretningsforholdet og smuttede,” skrev finanstilsynet, at han havde forklaret.

Men den begrundelse affejede det estiske finanstilsyn, der mente, at banken langt tidligere burde have indset, at der var mistanke om hvidvask i “Kunde Gruppen”, og derfor burde have stoppet alle overførsler, smidt kunderne ud og underrettet myndighederne om de mistænkelige forhold.

Finanstilsynet hæftede sig blandt andet ved, at den ansvarlige for internationale kunder under kontrolbesøget havde beskrevet bankens opfattelse af forholdet til kunderne i gruppen med ord som “billedet er uklart,” og “situationen er ikke nem”, og banken “er ikke tilfreds med situationen”.

Ifølge tilsynet FSA var det evident ud fra antallet og størrelsen på transaktionerne, at Danske Bank havde tilladt overførslerne, uden at vide, hvorfra pengene stammede, og hvorfor de skulle overføres.

“Overførslerne af beløb på den måde (hvor årsagen (til overførslerne,red.) og oprindelsen af pengene er ukendt) indikerer, at Danske Banks kunder har forsøgt at skjule pengenes oprindelse, og FSA vurderer, at det bærer synlige tegn på hvidvask. Selvom Danske Bank også selv mistænker, at der sker hvidvask i disse transaktioner, (…) burde hvidvaskmistanken have være præsent for Danske Bank markant tidligere,” påpegede tilsynet.

Seks siders resumé

Den stærkt kritiske inspektionsrapport på 200 sider fra det estiske finanstilsynblev dog ikke oversat til engelsk i sin helhed,før efter Berlingske havde afsløret de massive hvidvaskproblemer i banken.

Kun resuméet på seks sider blev oversat og sendt til et medlem af den danske koncernledelse i banken. Det skete i september 2014, mens den endelige rapport først kom i december samme år.

Den pågældende, der ifølge Berlingske var den ansvarlige for business banking, Lars Mørch, skrev ifølge Bruun & Hjejles rapport om hvidvasksagen, umiddelbart efter han havde modtaget resuméet, til et andet direktionsmedlem, at der var tale om “et fundamentalt svigt, i forhold til hvad vi burde gøre, og hvad vi hævder, at vi gør”.

Men længe før hvidvaskinspektionen i banken var i gang, vidste ledelsen i Danske Bank dog godt, at det stod galt til med kunderne i den såkaldte non-resident-portefølje.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, slog intern revision i banken i København i februar 2014 fast, at der var problemer med de estiske hvidvaskprocedurer.

Intern revision havde været på besøg i filialen i fire dage i starten af februar 2014 og sendte 7. februar et brev med resultatet af revisionsbesøget til direktionsmedlemmet Lars Mørch, der var head of business banking, og til Robert Endersby, der var chief risk officer i banken.

Her skrev de ifølge brevet, som Børsen er i besiddelse af, at det ved alle stikprøver på nær en enkelt var intern revisions vurdering, at bankens estiske ansatte ikke havde registreret, hvem der var ultimativ ejer af de underliggende handelsselskaber. Eller også vidste den lokale bankledelse det godt, men havde undladt at registrere det i de relevante systemer.

Foran hele revisionsteamet havde chefen for international banking i den estiske filial ifølge revisionsbrevet vedkendt, at de ultimative ejere ikke var korrekt identificeret.

Han forklarede det med, at det kunne skabe problemer for klienterne, hvis de russiske myndigheder bad om oplysninger om dem.

Fløjten lyder

Danske Banks interne revision havde valgt at tage på inspektion i den estiske filial, efter at whistlebloweren Howard Wilkinson i december 2013 og igen i februar 2014 havde råbt op internt i Danske Bank om blandt andet Lantana Trade og selskabets tråde til Igor Putin og FSB.

I bankens papirer stod, at Lantana Trade ikke havde nogen hjemmeside og havde adresse i en bygning,der også huser et lejlighedskompleks i det centrale Moskva.

Det blev beskrevet som et investeringsselskab med aktiviteter inden for værdipapirhandel, byggesektoren og valutahandel. Men beskrivelsen var så vag, at banken ifølge inspektionsrapporten ikke kunne bruge oplysningerne til at få et tilstrækkeligt kendskab til kunden.

Lantana Trade blev godt nok kategoriseret som en højrisikokunde, ligesom samtlige øvrige kunder i den såkaldte non-resident-portefølje.

Men kontrolbesøget fra det estiske finanstilsyn afslørede, at bankens ansatte var mere optagede af at hjælpe kunderne med at overføre penge end af at kontrollere de nødvendige oplysninger i henhold til loven om forebyggelse og hvidvask og terrorfinansiering, kaldet MLTFPA.

“Selvom Danske Bank beskæftiger sig med et kundesegment, der er forbundet med høj risiko med hensyn til forebyggelse af hvidvask af penge og terrorisme (…), har FSA udviklet en mistanke om, at Danske Bank er mere interesseret i at hjælpe kunder med at etablere forretningsrelationer end i at opfylde deres forpligtelser til due diligence iht. MLTFPA(…), dvs. deres økonomiske interesse i at opnå fortjeneste har haft forrang i forhold til at opfylde deres forpligtelse til øget due diligence,” skrev det estiske finanstilsyn FSA i kontrolrapporten.

Danske Bank erkendte over for det estiske finanstilsyn, at det ikke havde indhentet de kontrakter og fakturaer, der lå til grund for eksempelvis betalingen af de 17 mia. kr. til Lantana, og det samme gjaldt Lantanas overførsel af et lignende milliardbeløb til et andet af selskaberne i gruppen.

Kontotjek 36 gange om dagen

Banken forsøgte forgæves at begrunde det med, at man jo havde lavet en tilstrækkelig due diligence, da kunderne kom ind i banken, og at der derfor ikke var det samme behov for kontrol af de interne overførsler mellem kunderne.

Men det argument fejede det estiske finanstilsyn også af banen. Blandt andet fordi banken ifølge finanstilsynet slet ikke havde fået tilstrækkeligt kendskab til kunderne og deres forretninger, da de blev kunder i banken.

Danske Bank forsøgte også at argumentere med, at den klientansvarlige for Lantana og flere af selskaberne i “Kunde Gruppen” ofte var inde og overvåge klientkontoen for Lantana og de øvrige selskaber i gruppen, som hun var ansvarlig for.

Faktisk var hun ifølge beskrivelserne fra Danske Bank til det estiske finanstilsyn inde på Lantana Trades kontooversigter 17.558 gange, i de knap to år selskabet var kunde i banken. Det fandt finanstilsynet utroværdigt.

Det svarede til, at hun skule have været inde på Lantana Trades konti 36 gange om dagen. Da hun også var klientansvarlig for flere andre selskaber i “Kunde Gruppen”, herunder Cherryfield Management LTD og Yardway Projects LLP, svarede det til, at hun skulle have kontrolleret selskabernes konti kontinuerligt med et interval på seks et halvt minut.

Den påstand kaldte finanstilsynet for “usandsynlig”, ikke mindst når man medtager, at banken angiveligt ikke opdagede selskabernes suspekte og usædvanlige transaktioner.

Dansk forbindelse

Desuden fandt tilsynet ud af, at en række af de kontraktansatte i banken havde tætte forbindelser til selskaber, der direkte arbejdede for de russiske folk, som gerne ville være kunder i banken.

I Moskva, Kyiv og Aserbajdsjans hovedstad, Baku, delte bankens ansatte ligefrem kontor med de såkaldte firmafabrikanter, der arbejdede direkte for bankkunderne.

Et sådant selskab er det danske CPH Consulting ApS og Dan Consulting (Strand House), som i årevis har været i mediernes og myndighedernes søgelys for at have bistået russere med at hvidvaske svindelformuer og gemme dem af vejen for myndigheder. Selskaberne levede af at stifte danske anpartsselskaber og kommanditselskaber og indsætte stråmandsdirektører i dem.

Blandt kunderne var 43 kommanditselskaber med konti i Danske Banks estiske filial, og transaktionerne igennem de danske selskaber førte for nylig til en årelang fængselsdom for forsøg på hvidvask af 29 mia. kr. til en af nøglepersonerne.

En af Danske Banks egne ansatte på kontoret i Moskva – en kvinde, vi kun omtaler med fornavnet Elena – skrev på sin Linkedin-profil, at hun arbejdede som specialist hos CPH Consulting.

En anden af de ansatte på Danske Banks kontor i Moskva, som vi omtaler med fornavnet Irina, var ligeledes tilknyttet CPH Consulting, oplyste en af Danske Banks ansatte til finanstilsynet under inspektionsbesøget.

“Elena og Irina arbejder i Moskva. De har også et dansk selskab – CPH Consulting (…). Det kan ikke udelukkes, at når der kommer en kunde ind via dem, så kan de udføre konsulentarbejde og hvis nødvendigt registrere et selskab via CPH Consulting, hvis kunden får et sådan kommercielt formål,” forklarede den pågældende kundeansvarlige.

De to kvinder udfyldte desuden flere gange kundepapirerne for slutkunderne, med angivelse af hvem der var ultimativ ejer af kundens forretning. Og ifølge det estiske finanstilsyn indebar deres dobbelte kasketter en klar interessekonflikt for banken:

“Kontraktansatte repræsentanter er således direkte forbundet med virksomheder, der tilbyder tjenester vedrørende etablering af virksomheder, som kan give anledning til en tydelig interessekonflikt mellem to opgaver (etablere en virksomhed i kundens interesse og træffe due diligence-foranstaltninger i Danske Banks interesse),” skrev tilsynet.

Over for det estiske finanstilsyn forsøgte banken i høringsfasen at nedtone problemet, og Elena fastholdt, at hun ikke var ejer af det danske firma CPH Consulting, der skaffede russerkunder til banken.

Men tilsynsmyndigheden fastholdt kritikken. Blandt andet fordi Elena ifølge tilsynet ikke havde givet en fornuftig forklaring på, hvorfor hun havde anført sig selv som specialist hos CPH Consulting på Linkedin.

Hjalp Lantana

De ansatte på kontoret i Moskva stod også bag onboardingen af Lantana Trade LLP som kunde, men på grund af deres dobbeltroller var det ifølge finanstilsynet umuligt for banken at stole på, at oplysningerne om kundernes reelle ejere var korrekte, og at det ikke blot var stråmænd og -kvinder, der blev skrevet på som reelle ejere.

Det ville kunne forklare, hvorfor Lantana Trade LLP i bankens papirer stod registreret som tilhørende den ukendte russiske kvinde, Valeria Orlova, mens Lantana ifølgeBerlingske,GuardianogOCCRPreelt var kontrolleret af selskaber relateret til Vladimir Putins fætter, Igor Putin, og den russiske efterretningstjeneste FSB.

CPH Consulting blev i 2011 overført til Dan Consulting (Strand House), og for nylig blev selskabets tidligere direktør, litauiske Camilla Christiansen – der oprindeligt hed Svetlana – dømt for forsøg på hvidvask af 29 mia. kr. gennem kommanditselskaber med konti i Danske Banks estiske filial. Hun afsoner allerede en anden dom for forsøg på hvidvask af 140 mio. kr. og erkendte sig for nylig skyldig i den store sag, hvorfor hun fik en såkaldt fællesstraf på otte års fængsel.

Yderligere to personer – herunder en litauisk håndværker, der har fungeret som stråmand, og en dansk-russisk kvinde – er sigtet i samme sag, men de nægter sig begge skyldige.

I en generel kommentar fra Danske Bank slår banken på, at den i dag er et “helt andet sted” med hensyn til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

“Vi kan ikke kommentere forhold, der relaterer sig til bankens tidligere filial i Estland. Vi har lukket vores bankaktiviteter ned i Baltikum og Rusland, og vi fokuserer i dag på vores nordiske markeder. Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask har høj prioritet for Danske Bank, og vi er generelt et helt andet sted nu med hensyn til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask, end da situationen i Estland udviklede sig,” skriver bankens pressechef, Stefan Singh Kailay, i en mailkommentar.

“Vi har øget vores ressourcer til compliance og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet betydeligt i hele banken og har investeret massivt i it-systemer. Vi vil fortsat investere og styrke vores kompetencer og kultur på compliance-området på tværs af banken for at forbedre vores forsvar mod økonomisk kriminalitet,” lyder det videre.