Mens priserne brager i vejret i supermarkedet, og danskerne forsøger at få mere i lønposen på jobbet for at dæmpe tabet af købekraft, så er der én gruppe, der kommer til at mærke den fulde kraft af inflationshammeren.
Og det er dem, der ikke har et arbejde.
For selv om priserne lige nu stiger med omkring 9 pct. på årsbasis i Danmark, så bliver dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster kun løftet med 0,15 pct. i år.
Det viser beregninger, som 3F’s cheføkonom Frederik I. Pedersen har foretaget for Børsen.
“Det er den perfekte storm, hvor arbejdsløse bliver ramt negativt på alle parametre. Det her svarer til, at de maksimale dagpenge er løftet med 29 kr. om måneden,” siger Frederik I. Pedersen.
Dermed ligger de maksimale dagpenge lige nu på 19.351 kr. om måneden.
Tre stormfronter
Stormen kommer fra tre fronter.
For det første bliver overførselsindkomster som altid reguleret efter satsreguleringsprocenten, som bygger på lønudviklingen for to år siden. Og i år er reguleringen lav med 1,2 pct., fordi lønningerne ikke steg ret meget i 2020.
For det andet er dagpenge og kontanthjælp sat til at stige lidt mindre end den almindelige lønudvikling til og med 2023.
Det er et led i SRSF-regeringens skattereform fra 2012, hvor man forsøgte at skabe et større incitament for ledige til at tage et job frem for at gå på dagpenge. Og det betyder, at der skal trækkes 0,75 procentpoint fra.
Og for det tredje er der indført et bidrag til obligatorisk pension, som æder 0,3 procentpoint. Penge, som de ledige altså først får ud, når de skal på pension, så de ikke kan bruges til at betale gasregningen nu.
Taber over 7 pct i købekraft
Det betyder, at der kun er et samlet løft i dagpengene på 0,15 pct. i år.
Det betyder også, at hvis inflationen for 2022 ender på 7,3 pct. eller 7,5 pct., som hhv. AE-rådet og Danske Bank spår i deres prognoser, så er lediges købekraft i frit fald i år med et tab på over 7 pct.
“Det svarer til, at værdien af dagpengene er banket 14 år tilbage til niveauet i 2008. Og det kommer jo til at fortsætte næste år, så man kan ende med at være slået flere årtier tilbage. Det er enormt voldsomt,” siger Frederik I. Pedersen.
Næste år lysner det en lille smule, for her er satsreguleringen sat til 2,7 pct. Men efter afdæmpet regulering fra SRSF-skattereformen og den tvungne pension er der en stigning på 1,65 pct. tilbage.
De fleste prognoser har både inflationen og den generelle lønudvikling til at ligge noget højere. Til gengæld vil meget af det tabte blive indhentet over tid, når lønudviklingen sender satsreguleringen opad.
Wammen varsler inflationshjælp
Finansminister Nicolai Wammen (S) varsler i dag i et interview i Børsen en ny pulje til inflationshjælp, som vil blive udkrystalliseret, når han fremlægger finansloven onsdag – dog indtil videre uden beløb og målgruppe.
“Der er ingen tvivl om, at inflationen har ramt hårdt og fortsat rammer danske familier hårdt. Det er også derfor, vi siger, at vi er nødt til at se på yderligere initiativer. Det sætter vi penge af til i finansloven, at vi kan gøre,” siger Nicolai Wammen.
Indtil videre har regeringen gennemført en række pakker til varmehjælp, forhøjet ældrecheck, lavere elafgift og senest et huslejeloft.
Troels Lund Poulsen, finansordfører i Venstre, vil ikke afvise, at der er brug for mere hjælp til inflationspressede danskere.
“Det kan give mening at give nogle målrettede lettelser til nogle af dem, der har det sværest. De bliver påvirket af energiafgifterne, der har den tunge ende nedad, og det er jo derfor, vi gentagne gange har foreslået, at vi burde sænke elafgiften,” siger Troels Lund Poulsen.
Højere dagpenge end i andre lande
Han understreger, at man også skal huske, at Danmark har et meget stærkt forsikringssystem med høje dagpenge i forhold til andre lande, så vi er bedre rustet til stigende priser.
“Og man må også sige, at vi har en historisk høj beskæftigelse, og at der stadig er mangel på arbejdskraft i virksomhederne. Så der er en rigtig god mulighed for at gå fra passiv forsørgelse ind på arbejdsmarkedet,” siger Troels Lund Poulsen.
