“Nogle gange, når jeg vågner om morgenen, så føler jeg, at jeg sidder på Titanic, og der må være et isbjerg derude, men vi er ikke stødt på det endnu,” siger Helene Bløcher, bankdirektør i Nordea.

Inflation, krig i Europa, nedtur på aktiemarkeder for slet ikke at tale om centralbankers iver efter at hæve renteniveauet. Ingredienser, der kan udløse en økonomisk krise, er ved at blive rørt sammen, og blandt medier, meningsdannere og makroøkonomer diskuteres det ivrigt, om en økonomisk krise ligger forude, og hvor stor den bliver.

På Nordeas danske hovedkontor på Amager har Helene Bløcher som direktør med ansvar for bankens danske erhvervskunder et unikt indblik i erhvervslivets økonomiske situation. Og når hun kigger ud over Nordeas mere end 50.000 erhvervskunder i Danmark, ser hun ikke optræk til økonomisk afmatning. Tværtimod.

“Nogle gange har jeg følelsen af, om der er noget, jeg overser. Vi snakker rigtig meget om, at nu kommer afmatningen, og det vil ske. Men så ser vi, at beskæftigelsestallene går op, indlånene er store, og at økonomien generelt er robust hos virksomhederne,” siger Helene Bløcher.

“Det er meget modsatrettet, mange af de ting der sker,” føjer hun til.

Milliarder i banken

Virksomhederne bliver ellers presset fra mange sider lige nu: I august tog inflationen endnu et spring op til 9,1 pct. i eurozonen og lagde et pres på virksomheder og ikke mindst forbrugerne.

Heftige rentestigninger bliver debatteret og effektueret i bådeEuropaogUSA. Hertil kommer en frygtet gaskrise i Europa frem mod vinter, som ventes at lægge et stort pres på europæisk produktion.

Men umiddelbart har krisen endnu ikke fundet vej til danske virksomheder, og hvis det sker, så står de i en særdeles gunstig position.

Kigger man nærmere på virksomhedernes indlån i banker, så viser tal fra Nationalbanken, at der er noget om Helene Bløchers fortælling: 418 mia. kr. havde ikkefinansielle selskaber stående i pengeinstitutter ved udgangen af juli måned.

Dermed har virksomhederne et pengebjerg i bankerne, der er 29,4 pct. større end niveauet i juli 2019. Det er tilmed det højeste niveau siden 2003, hvor Nationalbankens opgørelse går tilbage til.

Nordjyske RTX, der producerer kommunikationsudstyr, havde eksempelvis mere end 100 mio. kr. stående i banken ved udgangen af tredje kvartal.

â‹Peter Røpke, adm. direktør i RTX, forklarer, at det er afgørende for virksomheden at have et stort indestående og være velpolstrede, da de lige nu oplever store udsving i sine pengestrømme. Det skyldes blandt andet ubalancer i den globale forsyning af halvledere, som gør, at RTX' kapitalbinding er dobbelt så stor som normalt.

â‹“Som mellemstor virksomhed, der er afhængig af globale forsyningskæder, mister vi vores evne til at operere, hvis vi ikke er velpolstrede til at modstå det pres,” siger Peter Røpke og tilføjer, at RTX er leverandør til store multinationale virksomheder, som holder skarpt øje med det nordjyske selskabs finansielle styrke.

Ifølge Helene Bløcher er virksomhedernes rekordstore indeståender i bankerne ikke et udtryk for, at virksomhederne har sat en stopper for deres investeringer for i stedet at polstre sig frem mod en ventet finansiel nedtur.

“Virksomhederne er meget velpolstrede, men jeg føler ikke, at de generelt holder igen med investeringerne. Selvfølgelig er der måske nogle projekter, som bliver udskudt et kvartal eller to, fordi man gerne vil se, hvor renterne ender henne,” siger Helene Bløcher.

På samme tid oplever Nordea-direktøren ikke, at virksomhederne generelt er begyndt at trække mere på kassekreditter og aktivere kreditfaciliteter.

Man kunne ellers frygte et øget pres på virksomhedernes kreditlinjer, i en tid hvor inputomkostningerne i form af løn og råmaterialer er steget markant, men ifølge Helene Bløcher er det ikke tilfældet. Det skyldes bl.a., at virksomhederne lykkes med at presse prisstigninger igennem.

“Der er nogle virksomheder, som sender meget høje prisstigninger videre til deres kunder, selvom de bryder kontrakter med forsyningskæden for at få dem igennem, og det bliver accepteret. Selvom der arbejdes med faste priser, så siger virksomhederne: Glem det, det kan vi ikke mere,” forklarer Helene Bløcher.

Mørke skyer truer

Selv om man har set en stigning i antallet af konkurser i aktive virksomheder (korrigeret for sæsonudsving) på 26 pct. i de otte første måneder af 2022 sammenlignet med 2021, så er det ikke alarmerende.

Sammenligner man således med tal for samme periode af 2019, inden coronapandemien ramte, så viser tal fra Danmarks Statistik, at konkurserne ligger på samme niveau.På samme tid er beskæftigelsen steget 17 måneder i streg til rekordniveau.

Mørke skyer begynder dog at samle sig over byggeindustrien, som bekendt er blandt dem, hvor krisetegn viser sig først. Antallet af konkurser blandt anlægs- og byggefirmaer har i 2022 kurs mod at nå det højeste niveau i ti år.

Entreprenørvirksomhederne Chr. Brinck & Søn, Torntoft & Mortensen samt Q-Construction er blandt de virksomheder, som har måtte dreje nøglen om i år.

Helene Bløcher fra Nordea holder derfor særligt øje med udviklingen i den sektor, og hun regner også med, at der vil ske en klar afmatning af aktiviteten i byggesektoren.

Eksempelvis kan man kigge nærmere på, hvor mange byggekreditter der efterspørges af bygge- og anlægsbranchen. Byggekreditter er en midlertidig finansieringsform, som dækker udgifterne, mens udførelsen af et byggeri finder sted. Dem er efterspørgslen faldet på, oplever Nordea.

“Vi begynder at se en klar afmatning i antallet af byggekreditter, vi giver. Byggekreditterne bliver indfriet, når projekterne er færdiggjort, men der er meget færre nye kreditter,” siger Helene Bløcher.