Det er ikke set i 22 år, men det sker med al sandsynlighed i aften.

Når den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), onsdag kl. 20 dansk tid afslutter sit todages maj-møde, er det markedets klare forventning, at banken laver et dobbelt rentehop på 50 basispoint. Sidst centralbanken hævede renten mere end de vanlige 25 basispoint, var på sit maj-møde i år 2000.

Det anerkendte CME Fedwatch Tool giver således 98,7 pct. chance for, at det sker, og skulle Fed-chef Jerome Powell og resten af komitéen vige fra dét træk, kan det medføre voldsom turbulens i både aktier og obligationer.

Gør banken det ventede og hæver med 0,5 procentpoint, vil det bringe renten op i et spænd på 0,75-1,0 pct. I marts lavede Federal Reserve det første rentehop siden 2018 på 25 basispoint og varslede på det tidspunkt yderligere seks stigninger i år.

Det tog investorerne i første omgang i stiv arm, men siden slutningen af marts er særligt tech-aktierne hamret ned, og S&P 500 er nede med 12 pct. for året.Samtidig er de første recessionslamper begyndt at blinke.

Inflationen er til gengæld braget i vejret til 8,5 pct. – det højeste i 41 år – og med et arbejdsmarked, der fortsat bevæger sig i nærheden af fuld kapacitet, ser centralbanken sig nødsaget til at sætte tempoet for rentestigningerne op.

“Det er helt essentielt at få genoprettet prisstabiliteten,” sagde Jerome Powell til et IMF-panel for to uger siden, hvor han samtidig gjorde det klart, at et hop på 50 basispoint på majmødet er “på bordet”.

Det betragtes som Fed-sprog for, at det kommer til at ske.

Flere dobbelte hop?

Investorernes fokus vil derfor primært være på, hvad Powell og resten af den ledende komité kommer til at indikere om den fremadrettede strategi for renten i USA. Efter rentemeldingen holder chefen kl. 20.30 pressemøde med yderligere detaljer om, hvad der er blevet diskuteret på mødet.

Aktuelt venter markedet, at man på mødet 15. juni vil hæve renten med yderligere 50 basispoint. Således er der ifølge CME 91,3 pct. chance for, at renten efter junimødet er i spændet 1,50-1,75.

Derefter er der dog i markedet uenighed om, hvad Powell og co. kommer til at gøre. En del af analytikerne tror på, at man fra og med mødet 27. juli vil gå over til stigninger på 25 basispoint ad gangen, men skulle inflationen fortsætte i det nuværende høje niveau, kunne centralbanken også køre videre med en række dobbelte rentehop, som man også så i midten af 1990’erne.

En del markedsdeltagere tror på denne aggressive fremgang for Federal Reserve, og futuresmarkedet indpriser lige nu en rente på mindst 2,8 pct. ved udgangen af 2022. Det indikerer rentehop på i alt 250 basispoint på Feds resterende seks møder inkl. mødet onsdag aften.

En ledende rente på omkring 3 pct. betragtes af centralbanken som det “neutrale” niveau, der hverken stimulerer eller bremser væksten eller inflation.

Hvad med balancen?

Det andet helt store fokuspunkt på aftenens møde er den ventede plan for Federal Reserves astronomiske balance på knap 9000 mia. dollar.

Da pandemien brød ud i foråret 2020, indledte centralbanken et nyt, gigantisk opkøb af obligationer for at stimulere likviditeten i markedet, holde de lange renter nede og hånden under både investeringer og risikable aktiver. Fed købte hen over to år obligationer for op mod 120 mia. dollar om måneden og fordoblede sin i forvejen høje balance.

Da centralbanken sidst skulle nedbringe balancen efter finanskrisens opkøbsprogrammer, foregik det relativt forsigtigt ved, at man lod obligationer for 10-50 mia. dollar udløbe hver måned. Denne gang skal det gå hurtigere, og det er markedets forventning, at Federal Reserve fra juni vil nedbringe balancen med 95 mia. dollar hver måned – 60 mia. i statsobligationer og 35 mia. i realkredit.

De obligationer skal der findes købere til i et nervøst marked, hvilket kan presse kurserne yderligere ned og markedsrenterne op.

Investorerne har dog allerede indpriset en vis del af effekten, og mandag kyssede den tiårige amerikanske rente 3 pct. for første gang siden 2018.

Da nytåret blev skudt ind, var den i 1,6 pct.