Venturefondene kredser om danske startups, som rejser kapital som aldrig før, og hvor flere sælges i milliardhandler. Men selvom det danske iværksættermiljø vejrer morgenluft i disse år, er der alligevel et problem:

Ambitionsniveauet blandt de danske iværksættere er for lavt, og det forhindrer Danmark i at skabe de virksomheder, som for alvor genererer arbejdspladser og værdi i det danske samfund.

Det mener Kim Baroudy, seniorpartner i konsulenthuset McKinsey & Co. med ansvar for telekommunikation, medier og teknologi i Europa.

“Jeg kunne godt tænke mig, at ambitionsniveauet blandt danske iværksættere var højere. Virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk eller Carlsberg er skabt af iværksættere med store ambitioner, og det er lidt sværere at se den underskov i det danske iværksættermiljø,” siger Kim Baroudy i forbindelse med udgivelsen af en ny rapport, der sætter fokus på de mest succesfulde startups i Europa.

Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor vækstlaget i dansk erhvervsliv er ombejlet som aldrig før. I juni satte vækstvirksomhederne rekord, da de indtil videre i 2021 havde rejst 4,4 mia. kr. i risikovillig kapital hos investorer. Dermed blev den hidtidige rekord fra 2019 på 4 mia. kr. tangeret.

På samme tid bliver flere startups solgt i milliardhandler. Det gælder både Planday, Humio og Peakon, der alle blev solgt tidligere i år, hvor sidstnævnte eksempelvis blev købt af amerikanske Workday for 4,4 mia. kr.

Europa sakker bagud

Når McKinsey-partneren kigger ud over det danske iværksættermiljø, ser han flere eksempler på danske startups, der har stor succes.

Softwarevirksomhederne Unity og Tradeshift samt fintech-virksomheden Pleo er blandt de mest iøjnefaldende eksempler.

Men det gør Kim Baroudy bekymret, at Danmark – og ikke mindst resten af Europa – bliver domineret af USA og Kina, når det kommer til at skabe verdens største og mest værdifulde virksomheder.

â‹Mens Europa i år 2000 tegnede sig for 41 af verdens mest værdifulde selskaber, er det i dag blot 15 af dem, som har hjemme her. I samme periode har USA og Kina indtaget en global magtposition og huser i dag samlet 76 af selskaberne, viser tal fra The Economist.

“Det kan blive et kæmpe problem for Danmark og resten af Europa, hvis vi ikke skaber de her nye virksomheder, som skaber vækst og arbejdspladser og løser nogle af verdens største problemer.”

Gennem mange år er særligt iværksættermiljøets rammebetingelser blevet udskældt for at være en klods om benet på de startups, som har potentialet og viljen til at blive globale succeser. Det gælder særligt adgangen til kapital, mindre bureaukrati og rekruttering af klog arbejdskraft og belønning af talentet.

Der kan gøres mere for at forbedre rammebetingelserne i Danmark, men ifølge Kim Baroudy er det altså i lige så høj grad iværksætternes egne ambitioner, der skal arbejdes med. Han nævner Sverige som et eksempel på, hvor iværksætterne tør satse og drømme større. Det gælder North Volt, der blev stiftet i 2016, og udvikler batterier til elektriske køretøjer. Til den rejse modtog North Volt tidligere i år over 17 mia. kr. i investering fra blandt andre Goldman Sachs.

“Det er et dyrt projekt, og det er modigt. Du kan også kigge på H2 Green Steel, som prøver at lave grønt stål. Det er en kæmpe rejse og et kæmpe ambitionsniveau,” siger Kim Baroudy med henvisning til det svenske startup, der blev stiftet i 2020 og tidligere i år lukkede en investeringsrunde, hvor de rejste over 600 mio. kr.

Også Skype-medstifteren Janus Friis, der blev milliardær på at sælge videoopkaldstjenesten, har tidligere kritiseret det danske sindelag for at være en stopklods for danske iværksættere.