Sådan lyder dommen i enartikel fra konsulenthuset McKinsey.
McKinsey peger i sin artikel på, at flere regeringer, investeringsbanker og betalingsselskaber eksperiementerer med blockchain-teknologien i troen på, at en delt elektronisk infrastruktur, der kan lagre data, vil spare omkostninger og skabe større gennemsigtighed.
Ingen af tiltagene er dog blevet rullet ud i helt stor skala, blandt andet på grund af den regulering, der omklamrer finanssektoren.
På trods af de udfordringer, der kan være ved blockchain-teknologien er der dog en række mulige anvendelsesmuligheder, skriver McKinsey:
1. Pengeoverførsler på tværs af landegrænser
Hvert år overføres mange milliarder dollar på tværs af landegrænser og værdien af overførslerne er de seneste år vokset med 3 pct. En vækst der ser ud til at fortsætte, skriver McKinsey.
Disse overførsler er ofte dyre, og selv om flere fintech-virksomheder gør indhug på markedet, så kan blockchain-teknologien potentielt varetage overførslerne langt mere effektivt end hidtil set.
Ved at overføre værdier via digitale valutaer, kan transkaktionerne ske inden for få minutter (hvor det i dag tager flere dage), og blockchain-teknologien vil skabe større gennemsigtighed.
Ifølge McKinseys estimater kan der samlet set effektiviseres for ca. 4 mia. dollar om året ved at bruge blockchain til grænseoverskridende overførsler.
Flere udfordringer står dog i vejen for at implementere blockchain i stor skala, blandt andet at den gennemsigtighed, som er et kendetegn for teknologien, gør det svært at lave anonyme overførsler, ifølge McKinsey.
Stor volatilitet i kryptovalutaer, som blandt andet bitcoin, udgør også en udfordring. De såkaldte stable coins - en digital valuta, der knytter sig til et andet aktiv, eksempelvis en valuta eller en ravåre - kan bruges, men disse kræver tilknytning af korrespondentbanker, hvilket vil gøre det svært at holde omkostningerne nede.
2. Kend-din-kunde-teknologi og forhindring af identitets-bedrageri
At banker skal kende deres kunder har længe været god latin, men de seneste års hvidvaskskandaler har sat et stor tyk streg under behovet for at vide præcist, hvem der bruger banken og hvorfor.
Blandt andre Nordea og Danske Bank har oprustet grundigt på kend-din-kunde-fronten, mens også Jyske Bank har strammet op over for eksempelvis erhvervskunder, hvor banken nu kræver, at man har en revisor for at være kunde i banken.
OgBloomberg kunne i sidste uge fortælle, at EU har godkendt et samarbejde mellem seks nordiske storbanker om at gemme kend-din-kunde-data i joint-venture-selskabet KYC Utility.
De globale omkostninger for at bekæmpe hvidvask - hvilket kend-din-kunde arbejdet udgør en stor del af - landede i 2017 på 8 mia. dollar, hvilket var en stigning på 36 pct. i 2013, skriver McKinsey, der henviser til en rapport fra Wealthinsight.
Mangler i kundekendskab betyder desuden, at banker årligt taber 15-20 mia. dollar på identitetsbedrageri, ifølge analysehuset Javelin.
Samtidig stiller EU's persondataforordning GDPR høje række krav til, hvordan bankerne må håndtere information om sine kunder.
Disse udfordringer kan blockchain muligvis hjælpe bankerne med at løse.
Blockchain-baseret teknologi kan gemme kundedata på en måde, så det fungerer som et digitalt fingeraftryk og dermed som et unikt bevis for, hvem kunden er.
Fordi blockchain-teknologien gemmer information i en database, som alle i netværket har adgang til,
kan banker dele data og få adgang til opdateringer af kundedata med det samme.
McKinsey anslår, at privatbanker globalt kan spare op til 1 mia. dollar i driftsomkostninger ved at bruge blockchain-teknologi på kend-din-kundeområdet. Derudover forventer konsulenthuset, at udgifter til bøder kan reduceres med 2-3 mia. dollar og at tab forårsaget af identitetsbedrageri kan reduceres med 7-9 mia. dollar.
Baggrunden for, at banker endnu ikke har implementeret blockchain-teknologi i deres kend-din-kunde-systemer kan ifølge McKinsey være, at der er store engangsomkostninger forbundet med at flytte informationer fra mange individuelle systemer over på ét fælles system, og brugen af en delt database også kræve en holdningsændring hos bankerne, der traditionelt har været præget af fortrolighed omkring kundeoplysninger.
Derudover skal der findes en løsning på, hvem der har ansvaret for data i en delt platform, mens bankerne også kan løbe ind i det klassiske dilemma om, hvem der vil gå forrest i at starte et samarbejde, der giver lige fordele for alle og derfor ikke en konkurrencemæssig fordel for initiativtageren.
3. Risikovurdering
Slutteligt kan blockchain-teknologi bruges, når banker skal risikovurdere deres kunder, da teknologien giver mulighed for at lagre store mængder af data.
Banker kan samtidig tilgå data, der er lagt ind fra andre banker og dermed få et mere holistisk risikobillede.
Kunden kan forhåndsgodkende bankens mulighed for at tilgå data, hvilket vil gøre hele processen med at vurdere kunderne hurtig og effektiv.
Skal bankerne have adgang til denne type data, skal forbrugerne dog være villige til at åbne døren for bankerne ind til deres personlige oplysninger, ligesom bankerne skal være villig til at investere i de analysemæssige muskler, det kræver, at pulje og analysere data fra mange forskellige kilder, skriver McKinsey.
Vejen frem
Hvis banker skal lykkes med at bruge blockchain-teknologi til de ovennævnte områder er der ifølge McKinsey i hvert fald tre ting, der skal være på plads.
1. Hvis overførsler mellem privatpersoner og på tværs af landegrænser, skal være nemmere og mere effektive, skal der være en lettere overgang mellem officielle valuta og digitale valutaer. Dette kan eksempelvis ske ved, at centralbanker udsteder en digital official valuta.
2. Reguleringen skal være på plads, så banker og kunder har tryghed i de nye teknologier, eksempelvis i brugen af digitale valutaer.
3. Informationer om kunders identitet skal lagres i blockchainen, så banker hurtigt kan tjekke identitet på kunder og træffe beslutninger om eksempelvis udlån på baggrund af denne data.
Og så skal bankernes ledelser ifølge konsulenthuset være villige til at tænke blockchain med i en langsigtet strategi og investere det, som det koster at komme i gang.
