ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mange nye Mastercard presser Visa/Dankort i nethandlen

Jeppe Juul-Andersen, storkundechef i Nets, kan se at et voksende antal Mastercard presser deres dankort. Arkivfoto: Jonas Pryner Andersen
Jeppe Juul-Andersen, storkundechef i Nets, kan se at et voksende antal Mastercard presser deres dankort. Arkivfoto: Jonas Pryner Andersen

En markant større udstedelse af Mastercard, til især unge mennesker, lægger i disse år stort pres på brugen af Visa/dankort, når danskerne køber på nettet.

En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at Dankort og Visa/Dankort har tabt markedsandele til 51 pct. fra 56 pct. på et år. Samtidigt er Mastercards andel på deres to korttyper, kredit og debet, steget fra 22 pct. til 28 pct. af markedet.

”Det er velkendt, at der udstedes flere og flere Mastercard fra bankerne til især unge,” kommenterer storkundechef i Nets, Jeppe Juul-Andersen om en af årsagerne til tilbagegangen for Visa/dankort.

Han fortsætter:

”Det er et valg som bankerne tager om de vil udstede flere Mastercard til forbrugerne. Gør de det vil vi se et relativt fald i, hvor stor en markedsandel som dankortet har.”

Stadig mange Visa/dankort

Han gør dog opmærksom på, at de 51 pct af markedet som Visa/Dankort har i nethandlen er tre gange mere end eksempelvis Mastercards debet eller det rene Visa-kort.

e-handelsundersøgelsen fra Dansk Erhverv i juni, viser også en måske mere markant trend i danskerne internetkøb. Brugen af betalingskort falder drastiske 14 pct. point til 46 pct. af købene, mens det at swipe en betalings-app går ni pct. point frem til 35 pct.

Om tilbagegangen for anvendelsen af kortbetalinger på nettet og fremgangen i mobile betalinger med app’s siger at Jeppe Juul-Andersen, at det går lige op. Det er fordi der anvendes kort ligegyldigt om det er betalingskort eller app’s der bruges. Der ligger også kort ned i bunden af de app’s der anvendes. For Nets, der indløser majoriteten af betalinger, både på net og i butikker, har det ikke den store betydning, hvilken betalingsform danskerne foretrækker.

”Men der er naturligvis et kæmpe skred i, at der nu handles mere direkte fra mobilen, og det giver super god mening,” siger storkundechefen.

Bruger stadig Mobilepay mest

Han tror, at de to modsatrettede udviklinger i betalingsformen over nettet, kommer til at fortsætte.

”Danskernes vane er at bruge Mobilepay til at købe over nettet. Men vores forventninger er, at Apple Pay kommer til at tage markedsandele, da det er den bevægelse vi ser i de fysiske butikker,” vurderer Jeppe Juul-Andersen.

Af de 35 pct af købene der gøres på nettet er det hans klare fornemmelse, at det lige nu er Mobilepay, der sidder på majoriteten.

Til gengæld står Apple Pay, og de andre udenlandske pays, meget stærkt, når danskere handler i udenlandske netbutikker, hvilket de ventes at gøre i stigende omfang, også på nettet.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis