Hvis banker vil have bitcoin på bøgerne, skal det udløse det højest mulige kapitalkrav. Sådan lyder meldingen fra den magtfulde Basel-komité, der spiller en nøglerolle i fastsættelsen af kapitalkrav for banker over hele verden.
Det skriverBloomberg.
Komiteen foreslår, at bitcoin og flere andre kryptovalutaer skal have den højeste risikovægt i udregningen af bankers kapitalkrav. Det betyder i praksis, at bankerne skal holde é krone i kapital for hver krone bitcoin, de ejer.
"Væksten i kryptoaktiver og relaterede services har potentialet til at skabe bekymringer i forhold til den finansielle stabilitet og øge risikoen for bankerne," skriver Basel-komiteen ifølge Bloomberg og begrunder det foreslåede krav:
"Kapitalen vil være tilstrækkelig til at absorbere en fuld nedskrivning af eksponeringen mod kryptoaktiver uden at eksponere indlånskunder og andre forudstillede kreditorer for tab."