Nyt skatteforslag får Linak-ejer Bent Jensen til at lægge tankerne om en millionfond i skuffen. Forslaget vil kvæle nye fonde i Danmark, advarer eksperter.

"Vi har pønset på at lave en fond i mange år, men med de her regler gør vi det ikke. Det er mærkeligt, at regeringen gør det, for de vil så gerne have, at virksomhederne laver fonde."

Sådan lyder den kontante melding fra Bent Jensen, ejer af milliardvirksomheden Linak, efter at skatteminister Morten Bødskov (S) har sendt et lovforslag i høring til, hvordan man skattemæssigt kan lokke flere virksomhedsejere til at overdrage hele eller dele af deres livsværk til en erhvervsdrivende fond.

Men det er en farlig boomerang, ministeren har sendt afsted, for i stedet for at være fødselshjælper for flere fonde, ender forslaget med at sikre, at de aldrig bliver født, vurderer Bent Jensen.

En lang række skatteeksperter fra de store revisionshuse, organisationer og universiteter er helt enige i Linak-ejerens advarsel.

"Vi bliver desværre nok nødt til at indstille os på, at der ikke kommer flere erhvervsdrivende fonde til, hvis regeringens lovforslag vedtages," siger Kim Füchsel, skattepartner i PwC.

Problemet er, at lovforslaget lægger op til at afskaffe den såkaldte holdingmodel, hvor en virksomhedsejer kan overdrage aktierne i sin virksomhed skattefrit til en ny fond via ejerens holdingselskab.

Manøvren betyder, at virksomhedsejeren ikke får en krone ud af det, når vedkommende giver aktierne som gave til den nye fond. Til gengæld kan fonden så blive stiftet, uden at der skal betales skat.

Skattefrihed ryger

Men den skattefrihed ryger med det nye forslag. Fremover skal den nystiftede fond, som tager imod virksomheden, betale 22 pct. i avanceskat af værdien af aktierne, så gaven mister en stor del af sin værdi. Selve skatten skal betales løbende, efterhånden som fonden får penge ind fra aktierne via udbytter eller salg.

"Vi kopierer fejltagelsen fra Sverige, hvor en ændring i fondsbeskatningen har medført, at der ikke stiftes nye fonde, og de tidligere svenske erhvervsdrivende fonde har mistet meget af deres betydning. Udviklingen i Sverige er et klart eksempel på, at skattereglerne er stærkt adfærdsregulerende," siger Kim Füchsel.

Også Peter Rose Bjare, skattepartner i KPMG, er kritisk.

"Samlet set er det et skridt frem og to store skridt tilbage. For mig at se er det her skadeligt," siger Peter Rose Bjare.

Mange af de største virksomheder i Danmark har i dag erhvervsdrivende fonde som ejere, for eksempel Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Grundfos, Lundbeck og Danfoss.

Lovudkastet kommer i kølvandet på, at en ekspertgruppe med Carlsbergfondets formand Flemming Besenbacher i spidsen har fremlagt en buket af anbefalinger sidste år. Men ekspertgruppen anbefalede aldrig, at den skattefri holdingmodel skulle droppes.

Derfor er Rasmus Feldthusen, professor i jura ved Københavns Universitet og medlem af ekspertgruppen, forbavset.

"Det var ikke en del af vores kommissorium at forholde os til holdingmodellen. Præmissen var, at den eksisterede og også ville gøre det fremadrettet. Det, vi lavede, var et supplement til holdingmodellen, så man yderligere kunne understøtte muligheden for at overdrage virksomheder til fonde," siger Rasmus Feldthusen. Han understreger, at han har svært ved at se faglige argumenter for at skrotte holdingmodellen, der har eksisteret i over 30 år.

"Så vil vi stå et langt værre sted. Der har ellers været bred politisk enighed om at forbedre vilkårene for at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde. Men med forslaget vil vi reelt have formået at gå baglæns," siger Rasmus Feldthusen.

Han tilføjer:

"Man må frygte, at størstedelen af overdragelser af virksomheder til erhvervsdrivende fonde vil stoppe i samme øjeblik."

På Als er Linak-ejer Bent Jensen ikke i tvivl.

Hvis forslaget bliver gennemført, så dropper du simpelthen de tanker, du har haft?

"Ja, jeg dropper det fuldkommen," siger Bent Jensen.

Forventer du, at det bredt set vil kvæle nye fondsstiftelser?

"Absolut ja. Det vil det."