Lave renter og atter lave renter. Lav inflation og atter lav inflation. Sådan kan de sidste ti år bedst beskrives.

Men nu har verden måske forandret sig: Renten på et boliglån er f.eks. pisket i vejret, og inflationen har leveret den ene overraskelse efter den anden.

Spørgsmålet er derfor, om verdensøkonomien forsat befinder sig i et lavrenteregime, eller om vi skal vende os til en ny virkelighed med højere renter og inflation?

For lidt mere end to år siden lød det fra nationalbankdirektør Lars Rohde,at renten formentlig ville være lav de næste fem til ti år:

“Der er ikke noget, der tyder på, at vi inden for de kommende år kommer afgørende ud af det her lavrenteregime,” sagde centralbankchefen.

Den forklaring holder Lars Rohde fast i. Der er udsigt til lave renter længe. Vi er blot ramt af et midlertidigt chok, som driver gæk med renter og inflation, mener han.

På Nationalbankens hjemmeside ligger der sågar et helt temaafsnit om lave renter. “Low for long,” skriver centralbanken om renteudviklingen.

“Jeg tror stadig, at vi på den anden side kommer tilbage til et ‘lower for longer’. Ikke helt ned i de virkeligt lave renter, vi har haft. Men en tilbagevenden – langsigtet – til høje, positive realrenter – det tror jeg ikke kommer til at ske,” siger Lars Rohde i et interview med Børsen og fortsætter:

â‹“Det skyldes i høj grad, at det drives af demografi. Den har ikke ændret sig afgørende over de sidste to år.”

Den demografiske forklaring lyder: Befolkningsændringer og længere levetid betyder, at der bliver sparet mere op, og at den store overopsparing i økonomien betyder, at prisen på at låne penge – renten – derfor er lav.

Når renterne alligevel er pisket op den seneste tid, skyldes det ifølge Lars Rohde et midlertidigt chok forårsaget af pandemien og krigen i Ukraine.

Chok til økonomien

“Vi har fået et forsyningschok på mange forskellige fronter samtidig. Vi er lige kommet ud af pandemien, og på mange måder har det inflationsmæssigt været den perfekte storm,” siger Lars Rohde.

I Danske Bank er udlægningen den samme som i Nationalbanken: “Vi er meget på Lars Rohdes hold,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, og fortsætter:

“Vi tror også, at det er meget midlertidigt, at vi har de høje renter.”

Las Olsen peger også på, at de underliggende faktorer, som driver renterne, stadig er de samme, herunder bl.a. den demografiske udvikling:

“Der er ikke noget fundamentalt, der har ændret sig i forhold til, hvad som driver realrenterne og de underliggende naturlige renter. Det er stadig de samme ting, der gør sig gældende.”

Las Olsen fremhæver også, at realrenten i Danmark – altså renten renset for inflation – stadig er meget lav.

De renter, som særligt er steget i år, er f.eks. renten på et boliglån. De renter er steget kraftigt, fordi centralbankerne har sendt et skarpt signal om pengepolitiske stramninger, der skal kvæle inflationen. Og de signaler tager markedsrenterne bestik af.

Højere inflation

Nationalbanken har brugt meget regne- og tankekraft på at forstå det såkaldt underliggende neutrale renteniveau i økonomien – et renteniveau, hvor økonomien hverken overopheder eller bliver bremset.

ECB har tidligere vurderet, at den neutrale rente er omkring 1 til 2 pct., når inflationen er 2 pct. I Danmark harNationalbankens analyservist, at den neutrale danske rente måske er endnu lavere.

“Vi kan meget let komme tilbage til et rentemiljø, som ligner det, vi havde de forudgående ti år, men nok ikke med helt så lav inflation, som vi har set, men måske meget tæt på ECB’s målsætning om en inflation på 2 pct. Det vil være min forventning,” siger Lars Rohde.

Inflationen er tordnet i vejret de seneste måneder. I Danmark nåede inflationen i maj det højeste niveau i knap 40 år. Billedet er det samme i eurozonen og USA. Ifølge Lars Rohde skal det nok lykkes den amerikanske centralbank og Den Europæiske Centralbank, Fed og ECB, at tøjle inflationen – men det kræver lidt tålmodighed:

“Jeg forventer, at både Fed og ECB vil levere på det, som de er sat i verden til, nemlig at sikre en lav og stabil inflation. Men vi skal nok igennem nogle lidt turbulente år de næste par år, ikke mindst på grund af den geopolitiske situation.”

â‹Der er dog også ting, som kan trække i den anden retning og medføre, at Nationalbankens hypotese om “low for long” bliver udfordret.

Ubekendt krig

“Hvis der endelig er noget, der skulle tale for højere renter over en længere periode, er det, at fredsdividenden er forsvundet, altså at vi globalt vil se ny oprustning,” siger Lars Rohde og fortsætter:

“Det trækker ressourcer på den ene og på den anden side ud af økonomien og øger forbrug samt investeringer – men uden at øge opsparingen tilsvarende. Det kan være et muligt scenarie.”

Der er dog flere, som tidligere har stillet spørgsmålstegn ved, om Nationalbanken har ret i, at vi stadig lever i et lavrenteregime. Én af dem er Teis Knuthsen, investeringsdirektør, Kirk Kapital. Han er ikke i tvivl om, at de store rentestigninger, vi har set, indvarsler en ny økonomisk virkelighed. Det samme gælder Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest.