Den højeste inflation i næsten 40 år, renter med raketfart, recessionsfrygt og et kor af bankøkonomer, der forudser en gedigen nedtur på boligmarkedet herhjemme.

Den samfundsøkonomiske gryde koger i øjeblikket, og udsigterne for dansk økonomi er ualmindeligt tågede.

Men i et interview med Børsen forsøger nationalbankdirektør Lars Rohde nu at skære igennem støjen og give sit bedste bud på, hvad der venter forude for dansk økonomi.

Og det er især én ting, som optager centralbankchefen: “Hvis efterspørgslen ikke bliver begrænset, er der en overhængende fare for, at vi får det, som vi frygter mest: en løn- og prisspiral,” siger Lars Rohde.

Fredag viste en såkaldt lynindikator fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at løntempoet aftog en smule i andet kvartal. Det fik flere økonomer til at ånde lettet op.

Det kan nemlig betyde, at dansk økonomi kan undgå at havne i en såkaldt løn- og prisspiral, hvor stigende priser fører til højere løn, der fører til endnu højere priser – og dermed mere inflation.

Har løntallene ikke givet dig lidt mere ro i maven?

“Det korte svar er nej,” siger Lars Rohde og fortsætter:

“Vi har et umådelig stramt arbejdsmarked. Både i den private og offentlige sektor. Og der er rigtige mange ikkebesatte job. Det peger på en meget stram efterspørgselssituation på arbejdsmarkedet.”

“Vi lever i en markedsøkonomi, og derfor vil det før eller siden slå over i nogle høje lønstigninger,” siger Lars Rohde.

Stram finanspolitikken nu

Eftersom den danske pengepolitik er bundet til, hvad Den Europæiske Centralbank (ECB) foretager sig i Frankfurt, er det afgørende, hvordan finanspolitikken tilrettelægges herhjemme: Altså, bidrager regeringens politik til at gøre en glohed økonomi endnu varmere? Eller formår finanspolitikken at afkøle den hjemlige økonomi?

Lars Rohde sender nu et entydigt budskab til Christiansborg.

“Netop fordi vi ser ind i muligheden for en løn- og prisspiral, er det vigtigt, at den samlede finanspolitik bliver strammet, herunder at vi får en markant opstramning af finanspolitikken for 2023 for ikke at presse arbejdsmarkedet yderligere,” siger Lars Rohde og fortsætter:

“Jo hurtigere sådan et tiltag annonceres og implementeres, jo bedre.”

Nationalbanken og Lars Rohde mener, at der er brug for en stramning, som reducerer den samlede efterspørgsel med i størrelsesordenen 1 pct. af bnp.

Det er vigtigt, at regeringen reagerer hurtigt: “Det vil være meget tungt, hvis vi først får en løn- og prisspiral at få den bragt under kontrol,” fortsætter Lars Rohde.

Det er kun lidt mere end tre måneder siden, at Nationalbanken udsendte sin seneste prognose. Men siden den prognose blev udgivet i marts, er der løbet meget vand i åen. Dansk økonomi står i dag et andet sted end på daværende tidspunkt, vurderer Lars Rohde.

Tættere på hårdt scenarie

Tilbage i marts arbejdede Nationalbanken med to scenarier: Et hovedscenarie og et risikoscenarie. Eller sagt på en anden måde: Et blødere og et hårdere scenarie.

“Vi er på mange måder et sted midt imellem de to scenarier – men tættere på risikoscenariet, end vi forventede”, siger Lars Rohde og fortsætter:

“Forklaringen er, at energiprisstigningerne har været vedvarende. Og både fødevarepriser og energipriser har hurtigere spillet igennem ift. andre priser, så inflationen er blevet mere bredt baseret.”

Derudover peger nationalbankdirektøren også på et andet forhold:

“Vi havde en forventning om, at presset på de globale forsyningskæder hurtigere ville fortage sig. Men det skabte stadig store problemer som følge af de gentagne nedlukninger i Kina,” siger Lars Rohde.

Det er altså de forhold, som gør, at Lars Rohde nu er mere pessimistisk – og tættere på risikoscenariet – end han var tilbage i marts.

Hvad er risikoen for, at vi får en recession eller stagflation i dansk økonomi?

“Vi er meget optaget af, at lønninger og priser ikke kommer ind i en ond spiral,” gentager Lars Rohde.

Recessionsfrygt

Der raser i øjeblikket en debat om, hvorvidt Europa er på vej ind i en recession – bl.a. som følge af de kommende renteforhøjelser i Den Europæiske Centralbank (ECB).

For få uger siden var en række topøkonomer ude i Børsen med et alarmerende budskab: En recession bliver svær at undgå på det europæiske kontinent. Ifølge Danske Bank venter en “mild krise” rundt om hjørnet i dansk økonomi.

Mandag manede topøkonom Niels Thygesen, økonomiprofessor på Københavns Universitet og formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, dog til besindighed. Han er ikke lige så pessimistisk som mange andre, hvad angår en recession.

Det er altafgørende, at vi undgår en løn- og prisspiral, hvis vi også vil undgå en økonomisk nedtur, påpeger Lars Rohde.

”Det vil have en meget negativ effektiv, hvis inflationen og lønstigningstakterne vedblivende bliver høje. Men den periode, hvor man ønsker at slå inflationen ned igen, hvis den først har bidt sig fast – er smertefuld og vil formentlig være forbundet med en kraftig recession,” siger Lars Rohde også.

Løntempo er afgørende

Med et betalingsbalanceoverskud i størrelsesorden 8 pct. af bnp har vi en god konkurrenceevne i Danmark, fremhæver Lars Rohde. Der sker heller ikke noget ved, at danske lønmodtagere får mere i lønposen. Men tempoet er vigtigt, fremhæver nationalbankdirektøren.

”Der sker ikke noget ved, at det store pres på arbejdsmarkedet slår ud i nogle lønstigninger. Det er en markedsmekanisme. Det vi frygter er, at det bliver for abrupt, og at vi vil få store lønstigningstakter, også relativt til udlandet, som på meget kort tid reducerer danske virksomheders konkurrenceevne. Det vil føre til stigende arbejdsløshed,” siger Lars Rohde og fortsætter:

"Vi kan tåle over en længere periode at få en gradvis sænkning af lønkonkurrenceevnen. Det tilsiger det store overskud på betalingsbalancen. Men det vil være uheldigt og ulykkeligt, hvis vi pludselig får en meget voldsom forringelse af konkurrenceevnen".