Ifølge Nationalbanken kan Danmark blive ramt af en løn- og prisspiral – men undersøgelser peger på, at lønnen holder sig i ro, og at færre danskere nu jagter en lønforhøjelse

Nationalbankdirektøren Lars Rohde kan tage det helt roligt. Vi har ikke set skyggen af en selvforstærkende løn- og prisspiral endnu – og der god grund til at tro, at den heller ikke kommer, lyder budskabet fra økonomer.

“Vi kan umiddelbart have ro i maven,” siger Niklas Praefke, cheføkonom i fagorganisationen Lederne.

Konkret frygter Nationalbanken og Lars Rohde, at dansk økonomi havner i en situation, hvor stigende priser fører til højere løn, der fører til endnu højere priser – og dermed mere inflation.

Men flere undersøgelser viser, at dansk økonomi måske kan undgå at blive hvirvlet ind i en løn- og prisspiral.

Lederne har for kort tid siden gennemført en undersøgelse blandt 1554 private ledere. 75 pct. af lederne har afsluttet de lokale lønforhandlinger på den virksomhed, hvor de er ansat.

Og konklusionen er: “Der er tale om meget moderate lønstigninger i forhold til, at arbejdsmarkedet bare buldrer frem,” fortsætter Niklas Praefke.

Et flertal af lederne fortæller, at de i snit har givet medarbejderne en lønstigning på 2-3,9 pct. Dermed ser lønstigningstakten ud til at forblive omtrent uforandret, mener Niklas Praefke.

Tilbage i juni viste en undersøgelse fra Lederne, at mange virksomheder var klar til at imødekomme krav om højere løn – men løntempoet ser nu ud til at forblive behersket.

Løntallene fra Lederne er én af de første indikationer på, hvordan lønningerne vil udvikle sig fremadrettet, og hvordan bagtæppet ser ud, når næste års overenskomstforhandlinger skydes i gang.

Fredag i sidste uge viste en lynindikator fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) samtidig, at løntempoet aftog en smule fra første til andet kvartal. Ifølge flere økonomer var det endnu et tegn på, at dansk økonomi meget vel kan undgå en løn- og spiral.

Færre på lønjagt

En undersøgelse foretaget af analysebureauet Yougov for Danske Bank viser også, at danskernes løntørst er begrænset.

Tilbage i marts viste en undersøgelse, at 39 pct. af de adspurgte ville forsøge at få mere i løn. Siden den undersøgelse er inflationen skudt endnu mere i vejret, og arbejdsmarkedet blevet endnu strammere.

Derfor ville cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, også forvente, at når undersøgelsen blev gentaget i juni, ville flere gå på lønjagt. Men nu er det samme tal faldet til 34 pct.

“Det er ikke markant mindre, men det er alligevel værd at hæfte sig ved,” siger Las Olsen og fortsætter:

“Det er med til at dæmpe frygten for en løn- og prisspiral, fordi det danske arbejdsmarked er ét af de mest ophedede i Europa i øjeblikket. Der er virkelig fart på. Så hvis vi ikke engang får en tung løn- og prisspiral i Danmark, er det svært at se, hvordan det skal ske i resten af Europa”.

I maj nåede inflationen op på det højeste niveau i næsten 40 år. Beskæftigelsen har sat rekord efter rekord, og ledigheden er fortsat banket i bund, om end den steg en tak i seneste måling.

“Sund fornuft vil tilsige, at med det pres, der er på arbejdsmarkedet i øjeblikket, kombineret med meget høj inflation, bør det give et øget pres på lønningerne,” siger Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, og fortsætter:

“Vi er der ikke endnu, men vi kan komme i en situation, hvor vi sætter gang i nogle mekanismer, som det tager lang tid at komme ud af”.

Venter inflation længe

Mens Ledernes undersøgelse viser, at lønningerne lade til at holde sig i ro, viser undersøgelsen dog også, at mange forventer, at vi skal slås med inflation længe endnu.

De fleste ledere forventer, at vi skal helt frem til 2024, før inflationen kommer ned omkring de 2 pct. – men faktisk siger tre ud af ti, at det vil ske endnu senere.

Og zoomer vi ind på inflation i år, siger tilsvarende tre ud af ti, at de forventer en inflation på mere end 8 pct. ved udgangen af i år.

Netop forventningerne til inflationen er afgørende for, om dansk økonomi havner i en løn- og spirral, for hvis forventningerne først stikker afsted, kan det være startskuddet til, at Lars Rohdes værste frygt bliver virkelighed.

“I værste fald risikerer vi, at inflationsforventningerne bliver selvopfyldende – og det er også det, som Rohdes advarsel handler om i min optik,” siger Niklas Praefke.

Lars Rohde mener, at der er brug for en markant opstramning af finanspolitikken, hvis dansk økonomi skal undgå en løn- og prisspiral. Børsen har bedt om en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen (S) til Lars Rohdes udmelding, men det har ikke været muligt at få en kommentar.