Novo Nordisks succes med molekylet semaglutid i diabetes og potentielt flere relaterede sygdomme skaber den udfordring, der definerer Lars Fruergaard Jørgensens ledelsesperiode, og viser, om han bliver en succes som topchef i Danmarks mest værdifulde selskab.
“Jeg er taknemmelig for, at under Lars Rebien blev semaglutid udviklet, og det er det, vi rider på nu. Min succes vil, lidt ligesom at Lars succes er defineret efter, at han holdt op, være defineret af, hvad der kommer efter semaglutid,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk, der blev udnævnt til jobbet i september 2016 og overtog posten fra Lars Rebien Sørensen 1. januar 2017.
Semaglutid er godkendt som indsprøjtning og pille til brug i diabetes og ventes på markedet som fedmemiddel inden så længe, ligesom midlet har vist god virkning i fedtleversygdommen nash, nyresygdom og måske endda alzheimers. Ambitionen i selskabet er at gøre det til et af verdens allerstørste lægemidler, og midlet kan sikre væksten de næste ti år i Novo Nordisk.
124 mia kr
Det bedst sælgende lægemiddel i verden solgte for 124 mia. kr. i 2019 og bliver det en realitet for semaglutid, skal Novo Nordisk finde mange nye guldæg for at sikre væksten, når midlet går af patent.
Skomager, bliv ved din læst har været givtig for Novo Nordisk over årene, og selskabet har levet højt på sit snævre fokus. Lars Fruergaard har dog indledt en ambition om at brede Novo Nordisks forretning ud på flere sygdomsområder, for at sikre adgang til flere patienter og flere vækstmuligheder på lang sigt. Strategien kræver opkøb og øgede investeringer.
“Der er ingen eksempler på medicinalselskaber, der fra den ene dag til den anden går ind på et nyt sygdomsområde organisk, og så er lykkedes med det. Det er altid sket via, at nogen har købt nogen, der kunne det,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.
I 2019 blev der indgået en stor alliance med biotekselskabet Dicerna, der giver Novo Nordisk adgang til en genterapiteknologi og over 30 lægemiddelkandidater. Aftalen har en potentiel værdi på over 75 mia. kr., hvis alt lykkes. I sommeren 2020 købte Novo Nordisk biotekselskabet Corvidia, der har et lægemiddel mod hjerte-kar-sygdom i mellemste fase af udviklingen. Prisen kan løbe op i over 13 mia. kr.
“Nu prøver vi på en meget kontrolleret måde at bevæge os ind i nogle nye teknologier og i tilstødende sygdomsområder, hvor vi sikrer os, at når vi gør det, så gør vi det på en måde, hvor vi kan blive blandt de bedste i verden,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, der samtidig betoner, at strategien vil øge fejlraten i selskabet.
“Når vi har set et fase 1-forsøg (i diabetes, red. ) har vi en ret god fornemmelse for, om det virker, men nu bevæger vi os ud i nyere teknologier, der er mindre validerede, så der vil være flere fejl, og der er vi nødt til at have flere skud på mål,” siger Novo-topchefen.
Tilfreds investor
Pensionskassen ATP, der ved halvåret havde aktier i Novo Nordisk for tæt på 3 mia. kr., glæder sig over, at Novo Nordisk har investeret mere i væksten i markederne uden for USA, hvilket nu viser sig med tocifrede vækstrater, ligesom pensionskassen er tilfreds med, at der er skruet op for risikoviljen i selskabet.
“Glp-1-markedet bliver meget stort og ikke mindst Ozempic. Når patentet på Ozempic løber ud, er Novo Nordisk nødt til at have en noget bredere pipeline, end de har i dag, men vi ser også en villighed til at tage mere risiko i selskabet,” siger Claus Berner Møller, underdirektør for danske aktier i ATP.
