I en afgørelse fra Landsskatteretten omtalt i revisionsfirmaet BDO's nyhedsbrev viser, at en gevinst på 215.272 kr. på bitcoins ikke var skattepligtig, fordi det oprindelige formål ikke var spekulation, men derimod at betale kontingent i en forening, der arrangerede foredrag om bitcoins, og kun modtog kryptovalutaen som betaling.
Det skriver erhvervsmedietFinans.
Manden havde købt bitcoins for 150 kr. i 2012, men solgte ud i 2017 og 2018, efter de var steget voldsomt i værdi. Skattestyrelsen mente, at han skulle betale over halvdelen af gevinsten i skat, men det afviser Landsskatteretten.
"Afgørelsen er en fin illustration af, at Skattestyrelsen i deres hidtidige praksis har fokuseret mere på fortjenestens størrelse end på omstændighederne ved købet. Afgørelsen giver håb for andre investorer, der sprang på vognen dengang, hvor ingen vidste, hvad bitcoins var og mere købte af nysgerrighed end med tanke på værdistigning,« siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i BDO, til Finans.